Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 152 606 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjailija

Peter Bundesen

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 7 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2013-2023, suosituimpien joukossa Udsatte voksne og socialt arbejde. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

7 kirjaa

Kirjojen julkaisuhaarukka 2013-2023.

Socialpolitik

Socialpolitik

Finn Diderichsen; Søren Rudbæk Juul; Anette Borchorst; Bent Greve; Birte Siim; Frank Ebsen; Iver Hornemann Møller; John Andersen; Jørgen Elm Larsen; Lars Skov Henriksen; Margaretha Järvinen; Marianne Skytte; Morten Ejrnæs; Niels Christian Rasmussen; Per H. Jensen; Peter Abrahamson; Peter Bundesen; Peter Høilund; Tine Egelund; Hans Skifter Andersen; Inge Storgaard Bonfils; Leif Olsen; M. Azhar Hussain; Steven Arnfjord; Maya Christiane Flensborg Jensen; Fritz von Nordheim; Rikke Skovgaard Nielsen

Gyldendal
2023
nidottu
Har du brug for et standardværk i dansk samfundsvidenskab? Det får du her i en ny revideret 5. udgave. Bogen har i en årrække givet et solidt bidrag til en række uddannelser på universiteter og professionshøjskoler. Du får et samfundsperspektiv på det socialpolitiske område og den forsøger at bestemme årsagerne til sociale problemer, problemernes konsekvenser og mulighederne og viljen til at afhjælpe dem. Socialpolitik behandler: Teorier om socialpolitik og velfærdsstat Social- og familiepolitik Arbejde, arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik Fattigdom, marginalisering, social udstødelse og social kontrol Socialpolitik kommunalt, nationalt, i Grønland og i EU Udgifterne til og omfordelingseffekten af socialpolitik Socialpolitik i forhold til bolig, sundhed og social arv
Udsatte voksne og socialt arbejde

Udsatte voksne og socialt arbejde

Peter Bundesen; Kristian Fahnøe; Flora Ghosh; Pauline Hagensen; Henrik Høgh; Haitham Jasem; Maria Jensen; Thomas Mackrill; Bettina Myggen Jensen; Kelvin Nielsen; Ida Nissen; Karina Rohr Sørensen; Inge Schiermacher; Helle Strauss; Laura Lidholm Sørensen; Ole Thomsen

Gyldendal
2016
nidottu
Udsatte voksne er et kerneområde i socialt arbejde. Samtidig er det et område, der er så bredt, at det kan være vanskeligt at trække skarpe grænser. Hvad er udsathed overhovedet? Kan man overhovedet tale om én samlet gruppe, der dækker så forskellige emner som handicap, hjemløshed, misbrug og sindslidelser? Og hvad er i så fald de centrale udfordringer, der kendetegner arbejdet med udsatte voksne som helhed? Denne grundbog giver et samlende overblik over et særdeles komplekst område. Bogens første del gennemgår centrale temaer, som går på tværs af målgrupper. Bl.a. diskuteres hensigten med og den historiske baggrund for den specialiserede sociale indsats, og der ses nærmere på rehabilitering, stigmatisering, personlighed og helhedssyn i arbejdet med udsatte voksne samt på arbejdets praktiske udførelse i form af Voksenudredningsmetoden (VUM). I bogens anden del præsenteres den juridiske ramme for den specialiserede indsats. Denne del præsenterer grundprincipperne i socialretten og de vigtigste regler i praksis og diskuterer derudover emner som magtanvendelse og sikring af borgerens retssikkerhed. Bogens tredje del præsenterer centrale målgrupper. Der gives dels en nøgtern præsentation med fokus på centrale definitioner, tal og udvikling, dels en praksisrettet indføring, hvor centralt placerede fagfolk med bred erfaring fra praksis introducerer til den sociale indsats i praksis. Bogen er skrevet som grundbog til socialrådgiveruddannelsen og beslægtede uddannelser på det sociale og pædagogiske område. Bogen er redigeret af Bettina Myggen Jensen og Inge Schiermacher, Professionshøjskolen Metropol.
Sociale problemer

Sociale problemer

Jørgen Elm Larsen; Peter Bundesen; Tina Bømler; Maja Lundemark Andersen; Maja Müller; Mads Uffe Pedersen; Anders Bøggild Christensen; Tove Rasmussen; Steen Bengtsson; Tanja Dall; Lis Holm Petersen; Louise Harkes

Gyldendal
2015
nidottu
Sociale problemer kan betragtes som selve udgangspunktet for socialt arbejde, hvor ambitionen er at råde bod på problemerne og sikre, at udsatte borgere får en bedre tilværelse. Det betyder også, at diskussionen af sociale problemer er afgørende for den sociale grundfaglighed. I denne bog sætter en række fagfolk på tværs af det danske socialfaglige felt fokus på sociale problemer. Det diskuteres, hvad vi overhovedet forstår ved sociale problemer, hvordan de opstår, hvilke konsekvenser de har, og ikke mindst hvordan man som fagprofessionel håndterer sociale problemer i det daglige arbejde. Bogen er skrevet som lærebog til professionsuddannelser, hvor sociale problemer udgør en dimension, bl.a. socialrådgiver-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne. Redigeret af Peter Bundesen, UCL, Anders Bøggild Christensen, VIA, og Tove Rasmussen, VIA.
Borgerinddragelse og retssikkerhed

Borgerinddragelse og retssikkerhed

Ingelise Bech Hansen; Helle Nørrelykke; Hanne Sjelborg; Peter Bundesen; Mona Walther

Gyldendal
2022
nidottu
Borgernes krav på retssikkerhed og ret til inddragelse i sagsbehandlingen er centrale principper i socialt arbejde. Derfor er det essentielt for socialarbejdere at vide, hvordan lovgivningen regulerer forholdet mellem borgeren og det offentlige system, og hvad det betyder for den daglige praksis og mødet med borgerne. Borgerinddragelse og retssikkerhed i socialt arbejde gennemgår tre hovedområder i det sociale forvaltningsarbejde. Først beskrives de juridiske aspekter af borgerens ret til medvirken i sagsbehandlingen. Dernæst undersøges borgerinddragelsens konkrete indhold, baggrund og en række forvaltningsmæssige konsekvenser. Til sidst analyseres forventningerne til socialrådgiverens praksis samt de rammer og muligheder, der gives for det sociale arbejde. Denne 3. udgave er gennemrevideret, så den matcher sidste nye love, bestemmelser og sociale praksisser. Bogen er rettet mod uddannelserne for socialrådgivere, pædagoger, lærere, psykologer, sundhedsplejersker og andre aktører på det sociale område.
Kommunal økonomisk styring

Kommunal økonomisk styring

Allan Klitmøller; Claus-Arne Hansen; Peter Bundesen; Steen Juul Hansen; John Klausen; Henrik Thim Drewniak; Ida Schrøder; Jacob Christensen

Gyldendal
2019
nidottu
Denne bog retter fokus mod den økonomiske styring af det sociale område, der finder sted i kommunerne. Der introduceres til styringen af den offentlige sektor, til de handlingsrationaler, der ligger til grund for de anvendte styreformer, samt fordelingen af opgaver og økonomiske byrder mellem stat og kommuner. Der er også fokus på kommunernes interne økonomiske styringsredskaber, såsom budgetter, mål- og rammestyring, BUM-modeller og kontrakter, og på sagsbehandlernes økonomiske overvejelser i sagsbehandlingen. Bogens afsluttende kapitler omhandler datagrundlaget for den økonomiske styring samt implementering af politiske beslutninger. 4. udgave er ajourført i forhold til lovgivning, data og inddragelse af nye relevante undersøgelser og bøger. Temaerne i de enkelte kapitler bliver desuden bragt tættere på socialrådgiverens praksis gennem eksempler, der peger på betydningen af økonomisk styring for det daglige arbejde. Kommunal økonomisk styring – på det sociale område er primært rettet mod grund- og diplomuddannelserne for socialrådgivere, men kan også anvendes på de øvrige sociale og pædagogiske mellemlange videregående uddannelser. Forfatterne er lektorer i enten samfundsvidenskab eller socialret, og flertallet underviser på landets socialrådgiveruddannelser.
Sociale problemer og socialpolitik
Traditionelt har socialpolitik i Danmark været en disciplin for økonomer og er blevet behandlet som et forsørgelses- og økonomisk omfordelingsfænomen hos rationelle aktører, der forfølger deres subjektive interesser. Et væsentligt problem ved denne tilgang er, at den ikke får medinddraget velfærdsstatens socialiserings- og normaliseringstiltag over for afvigergrupper. Den velfærdsstatslige indsats bliver primært forstået som et udspring af subjektive interesser. Sigtet i denne bog er at sociologisere og politologisere behandlingen af det socialpolitiske område. Det er vigtigt at undersøge de socialpolitiske forhold i en samfundsmæssig sammenhæng, hvor den socialpolitiske indsats skal forstås ud fra, hvad der i samfundet vurderes som værende sociale problemer. I bogens otte kapitler behandles blandt andet spørgsmålet om, hvordan sociale problemer defineres, den velfærdsstatslige udvikling fra fattighjælp til vore dage samt fremtidsudsigterne for de velfærdsstatslige ordninger. Bogen kan anvendes i undervisningen på socialrådgiveruddannelsen og tilsvarende uddannelser eller kan læses som en introduktion til socialpolitiske begreber. Peter Bundesen er lektor i samfundsfag ved Den sociale Højskole i Odense. Han har skrevet eller været medforfatter til bøgerne: Stat – økonomi og politik, Kommunal planlægning, Socialpolitisk introduktion, Filantropi, selvhjælp og interesseorganisering, Dokumentation og evaluering i socialt arbejde og Kommunal økonomisk styring. Herudover har han publiceret en lang række artikler, fortrinsvis om socialpolitiske emner.
Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde

Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde

Janne Seemann; Peter Bundesen; Rasmus Antoft; Steen Juul Hansen; Mia Arp Fallov; Maria Appel Nissen; Jens Eistrup; Nanna Brink Larsen; Jacob Magnussen; Maja Lundemark Andersen; Margit Harder; Kevin Turner; Jannie Kristine Bang Christensen

Gyldendal
2013
nidottu
Teorier om samfundet og det sociale liv er nødvendige for at kunne forstå og forholde sig professionelt til socialt arbejde. "Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde" beskriver en række sociologiske teorier, som indfanger og sætter fokus på socialt arbejde, og viser, hvordan sociologien dels kan give en mere nuanceret forståelse af det sociale arbejdet muligheder og udfordringer. Hvert kapitel er suppleret med en række arbejdsspørgsmål, som kan bruges i undervisningen. Bogen henvender sig til professionsbachelor- og masterstuderende, som har en interesse i sociologi og socialt arbejde, herunder særligt studerende på socialrådgiveruddannelsen, ligesom bogen kan bruges på diplomuddannelser inden for det pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige område.