Peter Dahler-Larsen

Som studerende og forsker i statskundskab stræber man efter at opnå en systematisk forståelse af samfundsmæssige og politiske forhold. Kernen i dette arbejde er en metodisk stringent tilgang og en stærk bevidsthed om metoder. I enhver undersøgelse er det afgørende både at vælge en metode, der er velegnet til forskningsspørgsmålet, og at reflektere over, hvilke indsigter og konklusioner den valgte metode kan føre til. Metoder i statskundskab har siden sin første udgivelse i 2010 været et centralt fundament for statskundskabsstuderende og andre studerende. Den fjerde udgave er en opdateret og grundigt revideret version, skrevet af førende eksperter og forskere. Bogen præsenterer og gennemgår de mest centrale metoder inden for statskundskab: Planlægning og motivation af undersøgelser Indsamling og analyse af kvantitative data Indsamling og analyse af kvalitative data Kombination af metoder og formidling De forskellige metoder præsenteres med henvisning til konkrete studier og eksempler, hvor de er blevet anvendt. Derudover diskuterer bogen, hvilke indsigter de forskellige metoder kan føre til, og hvordan man bedst formidler sine resultater. Om forfatterne Kasper Møller Hansen er professor ved Københavns Universitet, Institut for Statskundskab Lotte Bøgh Andersen er professor ved Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Mathilde Cecchini er lektor ved Syddansk Universitet, Institut for Statskundskab

KVALITATIVE METODER belyser, hvordan mennesker oplever og beretter om verden, hvordan de agerer, og hvordan menneskelige fænomener fremtræder og udvikler sig i komplekse sammenhænge. I denne 4. udgave er samtlige kapitler reviderede og opdaterede, og indeholder bl.a. nye kapitler om digital etnografi, kvalitative forløbsstudier, forandringsorienteret forskning, sensoriske metoder, Arts-Based Research og feministisk inspireret metodologi, og er velegnet for både studerende og erfarne kvalitative forskere. Bogens 29 kapitler giver en indføring i de kvalitative metoders teori, men lægger først og fremmest vægt på konkret at beskrive den håndværksmæssige kunnen, som præger indsigtsgivende kvalitative studier. Bogen tilbyder et overblik over typiske, kvalitative metoder, og hvordan disse anvendes i dansk og international kontekst. Kvalitative metoder har været i hastig vækst i human- og samfundsvidenskaberne i de seneste ca. 25 år, og forskere har på tværs af faggrænser udviklet et væld af forskellige teknikker, tilgange og perspektiver. De beskrevne metoder er på forskellig vis egnede til at beskrive, forstå, fortolke og analysere den menneskelige erfarings mange nuancer og kvaliteter, hvilket gør denne bog til et centralt værktøj og supplement for mange forskellige fag og uddannelsesniveauer. Svend Brinkmann er professor i psykologi ved Aalborg Universitet. Lene Tanggaard er professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet.

Bogen er tænkt som teoretisk og empirisk inspiration til, hvordan man kan gå til evalueringer med læring og foranderlighed i sigte. Ved at kombinere teoretiske perspektiver med foreløbige erfaringer og ideer fra opdragsgivere, evaluatorer og forskere, giver bogen en række bud på, hvordan forandring i evalueringsfeltet kan indtænkes og kritisk undersøges af opdragsgiveres og evaluatorers praksis. Bogens karakteristik af bevægelserne i evalueringsfeltet, årsagerne til deres opståen og anbefalingerne til, hvordan man kan gå til værks, rummer et potentiale for at revitalisere evaluering som et samfundsnyttigt fænomen, der bl.a. gennem samarbejde, konstruktiv kritik og facilitering af fælles refleksion kan skabe grundlag for læring, udvikling og samfundsinnovation. Merete Watt Boolsen og Nikolai Weissert er redaktører og bidrager til bogens kapitler sammen med Julie Borup Jensen, Jens Hillingsø, Mikkel Nedergaard, Stefan Brendstrup, Peter Dahler-Larsen og Evert Vedung.

Evaluering har spillet en stadig større rolle i den offentlige sektor de seneste årtier, og politiske tiltag og reformer evalueres som standard for at vurdere deres værdi. Denne grundbog i evaluering giver et samlet overblik over området og spiller en dobbelt rolle: For det første beskrives, hvordan evaluering af offentlig politik og administrativ praksis har ændret sig de seneste år, herunder hvordan de politiske vinde påvirker måden at evaluere på, og omvendt hvordan evalueringsbølgen påvirker måden at føre politik på. For det andet præsenteres de mest centrale måder at evaluere på. Bogen giver dermed en praktisk indføring i evalueringshåndværket for nuværende og kommende evaluatorer samt offentligt ansatte, der selv skal bestille evalueringer. Redigeret af Thomas Bredgaard, lektor ved Institut for Statskundskab, AAU.

Brugen af kvalitative metoder inden for sociologien og beslægtede fag har i løbet af de sidste ti år gennemgået en markant udvikling. Strømninger som konstruktivisme og interaktionisme, der fremstiller sandhed og mening som sociale konstruktioner, stiller forskeren over for nye udfordringer. Nye spørgsmål trænger sig på: · Hvordan påvirker intervieweren de svar, han eller hun får? · Hvilke muligheder og begrænsninger giver det interaktionistiske perspektiv på observationsstudier? · Hvilke konsekvenser får det, at et dokument ikke anskues som noget []i sig selv[], men først får betydning, når det indgår i en social situation? []Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv[] undersøger, hvad det betyder, når forskeren selv bliver en medspiller i meningsproduktionen, og den virkelighed, der skal beskrives, ikke længere er et stabilt fænomen. Antologien retter sig mod studerende og undervisere på universiteter og andre højere læreanstalter. Margaretha Järvinen er professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og Socialforskningsinstituttet. Nanna Mik-Meyer er adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.

Qualitative methods are used to an increasing extent in market research, evaluation, consultancy, education, and social research. Students in many disciplins use qualitative methods in their reports and dissertations. However, qualitative research does not always demonstrate a chain of evidence wich links conclusions with data. Consultants' reports are often based more on impressions than on presented data. Students spend a long time in preparation of qualitative research, and their analyses are often weak. This book provides practical advice on how to display qualitative data. It also explains why a display of qualitative data is important in a larger methodological context.

This book offers a critique of the present status of the concept of causality in the social sciences. “The Causality Syndrome” consists of a belief in causal studies as more important than other studies, a narrow definition of causality, and rules of thumb regarding how to make causal claims. The book argues that the present dominance of this syndrome has considerable downsides and presents a challenge to social science. The book dissects the many interconnected ideas which undergird this syndrome and offers an intellectual home for advanced students, researchers and others who are concerned about the present dominance of The Causality Syndrome. The book critically discusses whether “causality” deserves the central position in social science that its advocates desire. The text shows how methodological rules about causal inference are used to protect causal studies from critique, even in situations where these rules are not followed. It is arguedthat institutionalization of these rules as symbols of good and trustworthy social science is highly problematic and comes with a price. One of the casualties of causality is that there is less motivation to study complex and pressing issues in society which do not lend themselves to causal study designs. The sections are short. The argument unfolds in a lively, engaged form with examples from many fields, including public health, evaluation and organizational studies. The case examples include classical experiments as well as contemporary research, e.g. studies of the effectiveness of restrictions targeting the spread of coronavirus.

The notion of quality features prominently in contemporary discourse. Numerous ratings, rankings, metrics, auditing, accreditation, benchmarking, smileys, reviews, and international comparisons are all used regularly to capture quality. This book paves the way in exploring the socio-political implications of evaluative statements, with a specific focus on the contribution of the concept of quality to these processes. Drawing on perspectives from the history of ideas, sociology, political science and public management, Dahler-Larsen asks what is the role of quality, and more specifically quality inscriptions, such as measurement? What do they accomplish? And finally, as a consequence of all this, does the term quality make it possible to deal with public issues in a way that lives up to democratic standards? This cross-disciplinary book will be of interest to scholars and students across various fields, including sociology, social epistemology, political science, public policy, and evaluation.

Alle arbejdspladser i Danmark forventes at gennemføre jævnlige arbejdspladsvurderinger (APV). Man skal evaluere arbejdsmiljøet og følge op løbende. Selv om ordningen har været lovpligtig siden 1992, er virkningerne af APV hidtil ikke undersøgt systematisk. Denne undersøgelse – baseret på spørgeskemadata fra 2221 arbejdsmiljørepræsentanter i den offentlige sektor samt kvalitative interviews med nøglepersoner – besvarer følgende spørgsmål: – Hvilke metoder bruges i APV-arbejdet? – Hvor mange laver handleplaner som opfølgning på APV? – I hvilket omfang fører APV til konkret handling? – Hvordan vurderer arbejdsmiljørepræsentanterne nytten af APV? – Hvilke faktorer på arbejdspladsen er afgørende for, om APV bliver brugt? Bogen konkluderer, at der er brug for at sætte mere fokus på arbejdspladsvurderinger. Det kan ske ved at offentliggøre dem.

The notion of quality features prominently in contemporary discourse. Numerous ratings, rankings, metrics, auditing, accreditation, benchmarking, smileys, reviews, and international comparisons are all used regularly to capture quality. This book paves the way in exploring the socio-political implications of evaluative statements, with a specific focus on the contribution of the concept of quality to these processes. Drawing on perspectives from the history of ideas, sociology, political science and public management, Dahler-Larsen asks what is the role of quality, and more specifically quality inscriptions, such as measurement? What do they accomplish? And finally, as a consequence of all this, does the term quality make it possible to deal with public issues in a way that lives up to democratic standards? This cross-disciplinary book will be of interest to scholars and students across various fields, including sociology, social epistemology, political science, public policy, and evaluation.

I vores samfund er der store forhåbninger til innovative projekter. Gennem evaluering kan vi få pejlinger på, om de faktiske effekter af innovative projekter svarer til forventningerne. Mange projekter er imidlertid organiseret sådan, at man ikke kan foretage en optimal effektvurdering. Der mangler kontrolgrupper. Projekter er komplekse og forandrer sig undervejs. Effektvurderinger ender paradoksalt nok ofte i "projektevalueringernes Bermudatrekant". Sådan behøver det ikke at være. I denne bog gives ti ledetråde til, hvordan man kommer ud af denne situation. Ledetrådene gives konkret mening ved hjælp af tre evalueringsmodeller - målopfyldelsesevaluering, virkningsevaluering og participatorisk evaluering. Hver af disse illustreres med praktiske cases og øvelser. Anden udgave af Evaluering af projekter - og andre ting, som ikke er ting er opdateret med aktuelle eksempler på bedre evalueringspraksis og nyeste viden om evaluering af innovation i Danmark.

Vi lever i kvalitetens tidsalder. Alle ønsker mere kvalitet, og kvalitet er i dag blevet allestedsnærværende, organiseret og offentlig. Allestedsnærværende, fordi snart sagt alle livsområder forventes at have kvalitet. Organiseret, fordi kvalitetssikring, dokumentation og udvikling allerede er sat i system i form af koncepter for ledelse og organisation. Og offentlig, fordi en stor del af samfundets fælles anliggender i dag anskues som noget, der trænger til en kvalitetsreform. Der er imidlertid et problem. Kvalitet betyder noget forskelligt for hver af os, og enhver kan lægge sine egne vurderinger ind i dette åbne begreb. Alligevel må vi kommunikere om det i fællesskab – både praktisk og politisk. Men hvor kommer kvalitetsbegrebet fra, hvordan har det udviklet sig? Og hvordan håndteres de mange aspekter af kvalitetsbegrebet i praksis? Det undersøger professor Peter Dahler-Larsen i sin bog, som henvender sig til enhver, som er interesseret i at vide, hvad kvalitet er, før man kræver mere af det. Peter Dahler-Larsen, professor, Ph.D., er evalueringsforsker på Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, og har et stort forfatterskab bag sig.

Dette er 6. udg. af Forebyggende sundhedsarbejde, der er anerkendt som en klassiker inden for forebyggelsesområdet. Bogen har over en periode på 30 år fået status af et alment accepteret opslagsværk, og det er den foretrukne grundbog på en række professionsbacheloruddannelser samt medicin, folkesundhedsvidenskab og lignende universitetsuddannelser. Den første udgave af Forebyggende sundhedsarbejde udkom i 1986. Siden har værket i flere udgaver behandlet alle centrale områder inden for forebyggelsesområdet, og de enkelte udgaver afspejler derfor udviklingen inden for området og i samfundet som helhed. Forebyggelse og sundhedsfremme har i de senere år fået en stadig mere central rolle i sundhedsvæsenet. I dag er individets egen rolle i forebyggelse og behandling afgørende, ligesom strukturreformen og de seneste ændringer i sundhedslovgivningen er nye vigtige tiltag. Mere generelt afspejler 6. udg. den nyeste udvikling i teori og praksis på tværs af sundhedsvæsenet, og der er gennemført et grundigt redaktionsarbejde for at forny bogen. Flere kapitler er opdateret af de oprindelige forfattere, men der er også kommet mange nye forfattere til, så bogen udviser en god kombination af kendt og nyt. Som en rød tråd i samtlige udgaver af værket tager også 6. udg. udgangspunkt i den praktiske virkelighed, hvor det forebyggende sundhedsarbejde udføres. Samtidig rummer bogen en række teoretiske og metodiske kapitler, som giver læseren en solid forståelse af baggrunden for det praktiske arbejde. Dette mix af praksis og teori gør bogen særdeles velegnet som lærebog for en bred målgruppe.

Pædagogisk sociologi er en mangesidet disciplin, der spænder fra den direkte interaktion mellem lærer og elev over klasserummets dynamik til skolen som organisation og det bredere samfundsmæssige niveau. I denne bog præsenterer en række forskere og eksperter den pædagogiske sociologi fra mikro- til makroniveau. Bogen har et empirisk sigte, og fokus er på, hvordan den pædagogiske verden rent faktisk ser ud, når den betragtes med sociologiske briller.

Evaluation—whether called by this name, quality assurance, audit, accreditation, or others—is an important social activity. Any organization that "lives in public" must now evaluate its activities, be evaluated by others, or evaluate others. What are the origins of this wave of evaluation? And, what worthwhile results emerge from it? The Evaluation Society argues that if we want to understand many of the norms, values, and expectations that we, sometimes unknowingly, bring to evaluation, we should explore how evaluation is demanded, formatted, and shaped by two great principles of social order: organization and society. With this understanding, we can more conscientiously participate in evaluation processes; better position ourselves to understand many of the mysteries, tensions, and paradoxes in evaluation; and use evaluation in a more informed way. After exploring the sociology and organization of evaluation in this landmark work, author Peter Dahler-Larsen concludes by discussing issues that are critical for the future of evaluation—as a discipline and a societal norm.

Evaluation—whether called by this name, quality assurance, audit, accreditation, or others—is an important social activity. Any organization that "lives in public" must now evaluate its activities, be evaluated by others, or evaluate others. What are the origins of this wave of evaluation? And, what worthwhile results emerge from it? The Evaluation Society argues that if we want to understand many of the norms, values, and expectations that we, sometimes unknowingly, bring to evaluation, we should explore how evaluation is demanded, formatted, and shaped by two great principles of social order: organization and society. With this understanding, we can more conscientiously participate in evaluation processes; better position ourselves to understand many of the mysteries, tensions, and paradoxes in evaluation; and use evaluation in a more informed way. After exploring the sociology and organization of evaluation in this landmark work, author Peter Dahler-Larsen concludes by discussing issues that are critical for the future of evaluation—as a discipline and a societal norm.

Ny udgave. Tidligere udgaver af bogen hed Rapportskrivning. Opgaveskrivning er et centralt aspekt af universitetsstudiet. Med denne bog får du råd og vink om alle opgaveskrivningens aspekter så som problemformulering, litteratursøgning, skrivning, referencer og konklusion. Du kan også blive klogere på studieteknik og opgaveopposition. Lær at skrive om en organisation, hvor du selv er ansat. Bogen giver tips til nystartede studerende, men kan også bruges som hjælpemiddel og opslagsværk senere i studiet. Bogen henvender sig til studerende i samfundsvidenskab og er skrevet af lærere på Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet.

Evalueringskultur – et begreb bliver til giver en redegørelse for både evalueringssiden og kultursiden i begrebet. I bogen sættes efterspørgslen efter evalueringskultur i sammenhæng med aktuelle samfundsmæssige tendenser. Spændingen mellem evalueringskultur og dansk skoletradition undersøges også nærmere. Alt i alt er etableringen af en ny evalueringskultur måske slet ikke en ´enkeltstående forandring´, men snarere flere forskellige projekter, der kan trække skolen i forskellige retninger. Evalueringskultur – et begreb bliver til giver en samlet oversigt over positive og negative betydninger af begrebet. Bogen sætter læseren i stand til at orientere sig om begrebet og selv forholde sig kvalificeret til ideen om evalueringskultur.

Denne bog handler om at fremstille kvalitative data - både i betydningen ´at producere´ og ´at vise frem.´ Regler og fremgangsmåder illustreres med praktiske eksempler.Offentlige og private organisationer bruger i stigende grad kvalitative metoder. Det sker inden for markedsundersøgelser, evalueringer, socialt arbejde, konsulentundersøgelser, udredningsarbejde og forskning. Mange studerende bruger kvalitative metoder i opgaver, specialer og afhandlinger. Kvalitative metoder giver imidlertid problemer. Ofte bruger studerende lang tid på de indledende øvelser, og selve analysen bliver svag. Ofte er konsulentrapporter baseret mere på indtryk end på fremlagte data. Ofte mangler kvalitative undersøgelser at vise, hvordan man kommer fra data til konklusion. At fremstille kvalitative data diskuteres til sidst i en større metodisk og videnskabsteoretisk sammenhæng.

Selvevaluering er blevet et nøgleord inden for skoleverdenen. Men hvad er selvevaluering, og hvordan kan den gribes an? I denne bog beskrives fire modeller til selvevaluering: - målopfyldelsesevaluering - virkningsevaluering - brugerorienteret evaluering - deliberativ demokratisk evaluering For hver model gives nogle principper, en køreplan og nogle praktiske eksempler. Samtidig sættes selvevaluering i samfundsmæssig og organisatorisk sammenhæng. Selvevaluering forbindes med demokratiopfattelser, organisationsforståelser og skoleudvikling.