Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 390 323 kirjaa ja 12 kauppaa.
Kirjailija
Peter Jakobsen
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 4 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2013-2025, suosituimpien joukossa Sundhedsvæsen og sundhedspolitik. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Denne reviderede 4. udgave af Sundhedsvæsen og sundhedspolitik er skrevet af en bred kreds af forfattere med forskellige perspektiver og faglige tilgange for at opnå et mangfoldigt og nuanceret blik på emnet. Formålet med denne bog er at give læseren et godt overblik samt et udvalg af teoretiske og analytiske redskaber til at forstå og vurdere sundhedsvæsenets opbygning og funktion. Bogen henvender sig til studerende inden for medicin, folkesundhedsvidenskab, MPH samt andre sundhedsrelaterede uddannelser. Bogen kan også med fordel anvendes af sundhedsprofessionelle, administratorer og beslutningstagere, der ønsker en dybere indsigt i sundhedsvæsenets opbygning og udfordringer. Sundhedsvæsenet er et af de mest debatterede emner i den politiske og offentlige arena. I denne debat er der flere centrale spørgsmål, såsom hvordan vi sikrer let og lige adgang til sundhedsydelser, og hvordan vi leverer behandling af høj kvalitet. Samtidig er der sjældent lette løsninger. Derudover spiller sundhedsvæsenet en central rolle i de fleste borgeres liv og er under konstant og hastig udvikling. For at kunne bidrage til udviklingen af et velfungerende sundhedsvæsen kræves en solid forståelse baseret på forskning i sundhedsvæsenets struktur, funktioner og virkninger – det felt, der kaldes sundhedstjenesteforskning. Sundhedsvæsen og sundhedspolitik bygger på resultaterne af denne forskning og har til formål at formidle den viden, der er nødvendig for at forstå og navigere i sundhedsvæsenets komplekse dynamikker.
Bogen er opdateret og væsentligt udvidet i forhold til 1. udgave fra 2008.Bogen giver en samlet fremstilling af reglerne om erstatning for behandlings- og lægemiddelskader og er opbygget som en lovkommentar til kapitel 3-6 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.I bogen gives en aktuel status på patienterstatningsordningen med fokus på lovændringer samt den omfattende retspraksis og administrative praksis, der har udviklet sig de senere år.
Benny Dahl; Freddy Lippert; Henrik Lund-Andersen; Jens Ove Andreasen; Lars Bo Ebskov; Lars Bo Svendsen; Lene Lundvall; Michel E.H. Boeckstyns; Martin Døssing; Hans Petter Hougen; Peter Jakobsen; Bo Gottschau; Klaus Kirketerp-Møller; Michael Krogsgaard; Michael Krasheninnikoff; Malene Rohrsted; Per Cayé-Thomasen; Christina Rosenlund; Christian Ross Pedersen; Per Bagi
Kirurgi i akutmodtagelse er en videreførelse af Skadestuekirurgi, der over en årrække udkom i 4 forskellige udgaver. Bogen er fornyet og opdateret i forhold til udviklingen inden for diagnostik og behandling, og den er samtidig tilpasset sundhedsvæsenets aktuelle organisation, hvor den akutte kirurgi primært er centraliseret i større centre og fælles akutmodtageenheder. Bogen giver en samlet fremstilling af de kirurgiske problemer, der typisk ses i akutmodtagelsen. Målgruppen er fortsat primært de unge læger og medicinstuderende, som står i første række ved behandling af patienter med akutte kirurgiske lidelser. Praktiserende læger samt behandlersygeplejersker kan dog også have glæde af bogen. Forfatterne har bidraget med den nyeste viden og de nyeste anbefalinger inden for deres specialer, og den redaktionelle linje er moderniseret og ensrettet. Det er tilstræbt, at afsnittene om behandling skal være praktisk anvendelige, så den nødvendige behandling let og målrettet kan sættes i gang. På trods af den store mængde viden, der findes på nettet, er det stadig en fordel at have en opdateret og grundig gennemlæst kittelbog i lommen, før man påtager sig at modtage, diagnosticere og behandle patienter med kirurgiske lidelser. Bogen bidrager til den dygtighed og sikkerhed, lægen bør møde patienten med – hvilket i yderste konsekvens kan betyde forskel på liv og død.