Peter Kemp

The essential companion for lovers of the contemporary novel Over the past fifty years, fiction in English has never looked more various. Books bulkier than Victorian three-deckers appear alongside works of minimalist brevity, and experiments with form have produced everything from verse novels to Twitter-thread narratives. This is truly a golden age. But what unites this kaleidoscopic array of genres and styles? Celebrated writer and critic Peter Kemp shows how modern writers are obsessed with the past. In a series of engaging and illuminating chapters, Retroland traces this novelistic preoccupation with history, from the imperial and the political to the personal and the literary. Featuring famous names from across the United Kingdom, United States, and the wider Anglophone world, ranging from Salman Rushdie to Sarah Waters, Toni Morrison to Hilary Mantel, this is a work of remarkable synthesis and clarity—a wonderfully readable and enjoyably opinionated guide to our current literary landscape.

Dannelse er ligesom demokrati et rummeligt begreb, men det er derfor også uskarpt og flydende. Det er betingelserne for de centrale begreber i vores kultur, at de hele tiden står til diskussion og forhandling mellem forskellige interesser. I skolen er dannelsen en kampplads mellem politikere, praktikere og forskere etc. I de senere år har kampen dog ofte været ført mellem økonomer, planlæggere, administratorer og pædagoger, lærere og filosoffer. Diskussionen om, hvad skolens formål må være, har i de diskussioner været underbelyst og erstattet af diskussioner om resultatmål. Samtidig er skolens indhold blevet defineret som smalle, grundlæggende kundskaber uden blik for den verden, eleverne lever i. Dannelses- og undervisningsprocesserne er nedprioriteret i diskussionen til fordel for læring, digitalisering og læringsresultater. I denne bog fører vi i et bredere perspektiv diskussionerne om dannelse helt op til nutiden ved hjælp af fire perspektiver: Dannelseskontekster, -visioner, - temaer og -processer. Kapitlerne fremstår samlet som et kalejdoskopisk udvalg af dannelsesteorier og -diskussioner ud fra disse fire perspektiver. Dannelse henvender sig til de mange, der arbejder med eller studerer for at bidrage til fremtidens folkeskole.

Løgnen om dannelse er en pamflet imod den herskende løgn om dannelse. Imod halvdannelse og et forsvar for dannelse. I den gode skole dannes og uddannes eleverne til social og global ansvarlighed. Noget sådant har ikke været ideen med folkeskolereformen af 2014. Der har været for meget fokus på hvilke undervisningsmetoder der virker i skolen og hvilke pædagogiske færdigheder der behøves for at få de svageste med. Man glemte at det overordnede mål må være dannelsen af alle både de stærkeste og de svageste til socialt og verdensborgerligt engagement. Peter Kemps pamflet er et forsvar for de gode uddannelsesinstitutioner hvor man ikke bare lærer at tilegne sig informationer og skelne mellem god og dårlig viden men også at leve sammen med andre. I den gode skole lærer eleverne at forstå og tage medansvar for det samfund den kultur og den verden de befinder sig i. Denne lærdom er den sande dannelse som må indgå i al uddannelse. Peter Kemp f. 1937 er leder af Center for Etik og Ret i København og professor emeritus i filosofi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Han har skrevet flere bøger. Senest er udkommet Verdensborgeren som pædagogisk ideal (2005) Den nye verdensorden (2007) Klimabevidsthedens barrierer (2009) og Filosofiens verden (2012).

I Verdensborgeren bruger Peter Kemp dette klassiske begreb som afsæt for en pædagogik, der gør sig fri af den nationale spændetrøje og konkurrencetankegangen og åbner sig mod verden. Med inddragelse af markante tænkere som bla. Jürgen Habermas, Jacques Derrida, Ulrich Beck og David Held inddrager han nutidens brændende globale problemer. Håbet er at vække elever og lærere til bevidsthed om, at dannelse og uddannelse ikke kan nøjes med at fokusere på ”danske værdier” og på resultater og kompetencer. Bogen skitserer grundtrækkene i en hermeneutisk inspireret pædagogisk filosofi, der er bevidst om sine kulturelle rødder. Målet er en pædagogisk praksis, der har dannelsen af oplyste medborgere og engagerede verdensborgere som sit højeste ideal.

Hvordan kan vi i globaliseringens tidsalder bruge filosofi til? Det giver nu 75-årige Peter Kemp mange forskellige et bud på i denne bog. Et grundsynspunkt er at filosofi kan f.eks. hjælpe os til at tænke sammenhænge og helheder eksistentielt og politisk uden at ophæve forskelle og modsætninger mellem tilværelsens forskellige aspekter og uden at erstatte fællesskab og demokrati med topstyring og undertrykkelse. Kemp viser hvordan vi kan tænke kritisk om etik pædagogik og religion i en tid hvor velfærdstaten og retsstaten er i fare for at gå under i managementtænkning hvor skoler og universiteter trues af kulturløshed og barbari og hvor religion og kristendom risikerer at blive tømt for indhold af mangel på religionsfilosofisk tænkning. Som filosof er Peter Kemp en helhedstænker overbevist om at sandheden er det hele som Hegel sagde men samtidig enig Adorno i at det hele er det usande når man kaster sig i armene på letkøbte ideer og glemmer at udøve den kritik som må og skal afprøve vore ideers og institutioners holdbarhed og troværdighed. Peter Kemp (f. 1937) er leder af Center for Etik og Ret i København og professor ved DPUs Institut for Pædagogisk Filosofi. Hans forfatterskab bevæger sig fra fænomenologi sprogfilosofi teologi og etik til politisk og pædagogisk filosofi. Han har skrevet bøger om filosofferne Derrida RicSur og Levinas om Verdensborgeren som pædagogisk ideal (2005) og senest om Klimabevidsthedens barrierer i 2009.

Klimabevidsthedens Barrierer Vores største problem i dag er ikke en manglende bevidsthed omkring faren ved den globale opvarmning. Problemet er snarere at vi som individer har så umådelig svært ved at se hvordan vi skal omsætte denne viden til handling. Paulus’ berømte sentens: ”Det gode som jeg vil det gør jeg ikke og det onde som jeg ikke vil det gør jeg” er blevet sand på et plan vi ikke hidtil har forestillet os. Klimabevidsthedens barrierer handler om denne nye magtesløshed og peger på hvad vi hver især kan gøre ved den. Bogen koncentrerer sig om to typer af barrierer: de erkendelsesmæssige barrierer (vi kan hverken se eller mærke den globale opvarmning; vi må stole på forskerne) og de ideologiske eller psykiske barrierer som blokerer vores handlinger og optræder under tre former: Skæbnetroen der er et negativt menneskesyn udtrykt i en mistillid til politiske beslutninger og styringsinstrumenter; ubetydelighedskomplekset som udtrykker usikkerhed om egen indsats – og ikke mindst kortsynetheden som er udtryk for en fortrængning af fremtidens trusler.

Idén om världsmedborgaren framspringer ur drömmen om en mänsklig gemenskap i en och samma värld. Peter Kemp skildrar idéns utveckling från antiken till upplysningen, från stoikerna till Kant, och hur den förs vidare av samtida politiska tänkare. Men han nöjer sig inte med att skriva idéns historia utan försöker konkretisera den i förhållande till dagens globala problem: den transnationella ekonomin, sammanstötningarna mellan nationer och kulturer, hoten mot en hållbar utveckling. För Kant var världsmedborgaren ett pedagogiskt ideal. I föreläsningar om pedagogik, som hans elever utgav 1803, heter det: »Föräldrarna sörjer för hemmet, furstarna för staten. Ingen av dem har som överordnat mål det som är bäst för världen eller den fulländning som mänskligheten är bestämd till och har anlag för. Utkastet till en plan för uppfostran måste därför bli kosmopolitiskt.» Med andra ord kan idealet för bildning och utbildning inte bara gälla hemmet och staten, utan måste vara det som är bäst för världen och mänskligheten, och därför kan det endast bestå i att barnet och eleven blir till världsmedborgare. Kemp tar upp den här tråden från Kant. Mot bakgrund av världsmedborgar-idéns historia och de utmaningar som tvingar vår tids människor att tänka kosmopolitiskt, vänder han sig till den pedagogiska frågan om vad det betyder att fostra till världsmedborgarskap. Med utgångspunkt i hermeneutiken och särskilt Paul Ric?urs tänkande skisserar Kemp grunddragen i en pedagogisk filosofi som har bildandet av världsmedborgare som ideal.

H.G. Wells's view of the world - and hence his writing - was strongly influenced by the biologist's training he received during his three years as a student at the Normal School of Science, South Kensington (now Imperial College, London). Those things which a creature needs in order for it and its species to thrive get particular attention in Wells's books. Tracing biological themes through Wells's work, as Peter Kemp does here, shows the pattern of his thought and brings to light the bizarre workings of a fascinating imagination. For the book's reissue in paperback, an afterword has been added.

Peter Kemps bok om Lévinas är en mycket tät, men klargörande genomgång av hans tankar, deras rötter och vidare liv hos andra tänkare. Den franske filosofen Emmanuel Lévinas intresse är relationen mellan människor - ett etiskt förhållande som är ansiktenas möte, ett möte mellan fyra ögon. Det är en välkommen introduktion. Lévinas prosa är, som en del andra filosofers (inte minst de franska), ganska svårtillgänglig. Men hans tankar känns angelägna i tider av växande främlingsfientlighet och etniska konflikter. Göran Dahlberg, Bohusläningen