Peter Lauritsen

Videnskabs- og teknologistudier (STS) er et internationalt forskningsfelt, som undersøger hvordan videnskab, samfund og teknologi samskabes. Bogen er tænkt som en ny og opdateret introduktion til STS som felt, og kapitlerne giver forskellige bud på, hvordan videnskab, teknologi og samfund væves ind i hinanden. Klimaforandringer, googlebriller, fertilitetsbehandling, genmodificerede fødevarer, digitalisering og postfaktualitet optræder bl.a. i denne bog som aktuelle eksempler på hvordan videnskab og teknologi påvirker samfundsforhold stærkere end nogensinde før. Men eksemplerne viser også, at teknologi, videnskab og vores opfattelse af naturen i lige så høj grad er præget af sociale forhold og processer. Bogen er redigeret af Peter Danholt, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, og Christopher Gad, lektor på IT-universitetet, København. Derudover er der kapitler forfattet af Stine Willum Adrian, Casper Andersen, Mikkel Bille, Andreas Birkbak, Anders Blok, Lasse Blond, Claus Bossen, Maja Horst, Klaus Høyer, Casper Bruun Jensen, Torben Elgaard Jensen, Henriette Langstrup, Peter Lauritsen, Kristian Hvidtfelt Nielsen, Finn Olesen, Helene Ratner, Søren Riis, Kasper Schiølin og Brit Ross Winthereik.

Teknologi i sundhedspraksis behandler teknologiens betydning i sundhedsvæsenet. Teknologi er ikke blot er et funktionelt værktøj, som sundhedsprofessionelle, patienter og borgere kan benytte sig af. Tværtimod er den med til at præge de beslutninger, der tages, og de handlinger, der udføres. Bogens målgruppe er en bred vifte af sundhedsprofessionelle både i undervisningssammenhæng og praksis.

”en riktigt bra bok […] bör läsas av alla forskare som studerar områden där teknologi möter människor.” Rolf E. Nikula, Akademiske Sygeplejersker Science Technology Society-studier (STS) forsøger at afdække og beskrive de ofte meget brogede relationer mellem mennesker, ting, videnskab, teknologi og organisation. Der er tale om en forholdsvis ny videnskabelig strømning, der går på tværs af en række traditionelle skillelinjer. Fællesnævneren er, at der ikke sættes skarpe skel mellem videnskab, teknologi og samfund. STS-studier bliver således mere og mere aktuelle i en tid, hvor blandt andet it, bioteknologi og nye organisationsformer ændrer vores måde at opfatte verden på. Introduktion til STS er den første danske grundbog om dette nye felt. Bogen giver en pædagogisk introduktion til STS-studier og den forskelligartede og ofte vanskelige primærlitteratur, der kendetegner feltet. Forfatterne præsenterer blandt andet socialkonstruktivistiske tilgange til videnskab og teknologi, gennemgår aktør-netværksteori og beskriver etnometodologiske, feministiske og posthumanistiske perspektiver på STS-studier. Introduktion til STS henvender sig til undervisere og studerende inden for en bred vifte af fag - fra ingeniør- og sundhedsuddannelserne over sociologi og samfundsfag til filosofi, psykologi og kulturstudierne på universitetet.

Moderne ideer gør topforskeres viden tilgængelig for læserne på ganske få sider: I denne 19. Moderne Idé giver professor Peter Lauritsen et bud på, hvordan vi skal forholde os til den stigende overvågning i samfundet.Med halvanden million overvågningskameraer i Danmark, nye teknologier som ansigts- og stemmegenkendelse og ikke mindst techgiganternes indflydelse på det almindelige menneskes hverdag er der ingen tvivl: Vi får mere og mere overvågning, og den bliver mere og mere sofistikeret.I dag diskuteres overvågning under høje brag mellem fløje præget af naiv optimisme eller overdreven pessimisme – men, påpeger Peter Lauritsen, vi har brug for et mere nuanceret begreb om overvågning, hvis vi skal kunne gennemskue den og handle kvalificeret i forhold til den.Selv om man ikke kan sige, at overvågning per definition er negativ og farlig, så er udviklingen samfundsforandrende, og vi bliver nødt til at tage ansvar for den. Det kræver en dannelse, som ikke kun er optaget af gulnede bøger, men aktivt forholder sig til teknologi og magt.I Hvordan får vi et bedre overvågningssamfund? nuancerer Peter Lauritsen, hvad overvågning er, hvordan den fungerer, hvorfor den er skrøbelig og ikke mindst, hvad den kan bruges til - og bidrager dermed med et afgørende element i den danske overvågningsdebat.Hvordan får vi et bedre overvågningssamfund er den 19. bog i Informations Forlags serie, Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overva°gning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt i over 27.000 eksemplarer.Peter Lauritsen (f. 1969) er professor MSO i overvågning ved Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet. Han er tidligere udkommet på Informations Forlag med titlen Big Brother (2011).

Overvågningssamfundet præsenteres næsten altid som noget, der er lige rundt om hjørnet. Og selvom overvågning i form af diverse borgerregistre, skarpere satellitbilleder og kameraer på gader og pladser er blevet kraftigt intensiveret gennem de senere år, vil ingen tilsyneladende stå ved, at vi lever i et overvågningssamfund.Overvågningen er i dag så massiv, at dens konsekvenser er uoverskuelige. En form for frivillig selvovervågning, hvor folk, f.eks. på Facebook, udleverer personlige informationer ganske frivilligt, er opstået. Men hvordan skal vi gebærde os i et samfund, hvor personlige informationer ikke er helt så private, som de måske en gang var, og hvad gør overvågningen ved os og den verden, vi lever i?