Peter Thule Kristensen

Da Ny Carlsberg Glyptotek blev opført i 1897, var det på en sumpet grund i udkanten af København. I dag står museet med den karakteristiske kuppel som et monument centralt i byen. Glyptoteket er Nordens førende antikmuseum og har en af Europas fineste samlinger af fransk kunst fra perioden 1800-1930.Glyptoteket blev stiftet af brygger Carl Jacobsen, en af 1800-tallets store industrimagnater og kunstsamlere, og hans hustru Ottilia Jacobsen, som skænkede deres kunstsamling til offentligheden. Carl Jacobsen ønskede at bygge et “Skønhedstempel”, hvor kunsten skulle tale til alle og arkitekturen fungere som en storslået ramme og samlingerne af antik kunst og dansk og fransk 1800-tals skulptur.Arkitekt Vilhelm Dahlerup tegnede Glyptotekets første bygning, og museet er siden udvidet med to tilbygninger, i 1906 af arkitekt Hack Kampmann og i 1996 af Henning Larsens Tegnestue. Samlet set er bygningerne museets største kunstværk.Glyptotekets arkitektur fortæller både om museets arkitekturhistorie, om arkitekturens mangfoldighed og kompleksitet og om den æstetiske oplevelse af bygningerne og samspillet med kunsten. Bogen er rigt illustreret med historiske fotografier og arkitekturtegninger samt nyoptagelser af arkitekturfotograf Anders Sune Berg.Med bidrag af Gertrud Hvidberg-Hansen, Claus Grønne, Jesper Christiansen, Kasper Lægring, Eva Tind, Martin Søberg, Jakob Ingemann Parby, Sophia Kalkau, Peter Thule Kristensen, Sif Itona Westerberg, Birgitte Kleis, Anne Jonstrup Simonsen, Kristina Lindholdt, Mogens A. Morgen, Ida Carnera og Vibeke Cristofoli.Redigeret af Jannie Rosenberg Bendsen og Anna Manly.

I vinteren 1835-1836 rejste maleren Martinus Rørbye og arkitekten Gottlieb Bindesbøll til Konstantinopel, det nuværende Istanbul. På dette tidspunkt var byen endnu ikke et populært rejsemål for europæiske kunstnere, og rejsen blev derfor enestående i dansk kunsthistorie. Bogen kaster lys over rejsen i en tid i forandring og undersøger både mødet med den osmanniske verden og den betydning, rejsen fik for Rørbyes og Bindesbølls kunstneriske virke. Det er fortællingen om to pionerer, der drog mod det ukendte – og som vendte hjem med tegninger, der i dag er unikke vidnesbyrd om Konstantinopel.

Lauritz de Thurah (1706-1759) var en af Danmarks mest betydningsfulde arkitekter i barokken. Han står bag flere markante bygningsværker, heriblandt Eremitageslottet, Det Gule Palæ i Roskilde, Gammel Holtegaard og Vor Frelsers Kirkes spir samt om- og tilbygninger af f.eks. Ledreborg, Frederiksborg Slot, Børglum Kloster og det nu nedrevne sommerslot Hirschholm – også kaldet Nordens Versailles.Monografiens omdrejningspunkt er arkitekt, dr.phil. Peter Thule Kristensens præsentation af Thurahs sansemættede og sammensatte arkitektur. De øvrige kapitler, skrevet af fageksperterne Else Marie Bukdahl, Martin Søberg, Thomas Lyngby, Natalie Patricia Körner, Sanne Maekelberg og Nina Ventzel Riis, beskriver Thurahs rolle som toneangivende arkitekturhistoriker, topograf, embedsmand, militærmand og en fornyer af arkitekturopfattelsen i enevældens Danmark. Bogens talrige nye fotos er optaget af Anders Sune Berg.Bogen belyser barokken i bredere forstand ved at beskæftige sig med epokens hofkultur, havekunst og kirkearkitektur. Endelig fortælles om bygningernes brug i dag, hvor de danner ramme om en ny tids brugere og behov.

I år afsluttes Carlsbergfondets hidtil mest gennemgribende restaurering af J.C. Jacobsens private villa, væksthuse og have. Det fejres med en rigt illustreret publikation, hvor villaen, dens omgivelser og dens rige historie præsenteres af en række eksperter: husets arkitektur og haveanlæg, restaurering og videnskabshistorie. Hovedkapitlet af Birgitte Possing er en ny fortælling om J.C. og Laura Jacobsen og de værdier, de sammen byggede Carlsberg på. Helt ny læsning af eksisterende litteratur og kilder viser, at Carlsberg ikke blev bygget af én mand, men af det tæt samarbejdende ægtepar J.C. og Laura Jacobsen. Carlsbergs succes som et forbillede i erhverv, videnskab, arkitektur, kunst, kultur og mæcenvirksomhed skyldes dette indbyrdes samarbejde. Possing stiller derfor spørgsmålet, som alle viser sig at have overset: Hvorfor slettede J.C. Jacobsen alle spor efter hustruen Laura? Og hvorfor lod generationer af historikere Laura Jacobsen forsvinde i historiens tåger?

I år afsluttes Carlsbergfondets hidtil mest gennemgribende restaurering af J.C. Jacobsens private villa, væksthuse og have. Det fejres med en rigt illustreret publikation, hvor villaen, dens omgivelser og dens rige historie præsenteres af en række eksperter: husets arkitektur og haveanlæg, restaurering og videnskabshistorie. Hovedkapitlet af Birgitte Possing er en ny fortælling om J.C. og Laura Jacobsen og de værdier, de sammen byggede Carlsberg på. Helt ny læsning af eksisterende litteratur og kilder viser, at Carlsberg ikke blev bygget af én mand, men af det tæt samarbejdende ægtepar J.C. og Laura Jacobsen. Carlsbergs succes som et forbillede i erhverv, videnskab, arkitektur, kunst, kultur og mæcenvirksomhed skyldes dette indbyrdes samarbejde. Possing stiller derfor spørgsmålet, som alle viser sig at have overset: Hvorfor slettede J.C. Jacobsen alle spor efter hustruen Laura? Og hvorfor lod generationer af historikere Laura Jacobsen forsvinde i historiens tåger?

Monografi om arkitekten Svenn Eske Kristensen (1905-2000)og hans væsentligste værker op gennem det 20. århundrede.Eske Kristensen var en af Danmarks ypperste og mest produktive arkitekter i efterkrigstiden. Med en nøgtern tilgang og et socialt engagement byggede han alt fra sociale boligbyggerier til store produktionsanlæg. I dag står Eske Kristensen som foregangsmand for byggeriets industrialisering og som en central figur i opbygningen af velfærdssamfundet.Bogen består af tre dele, der ser på Eske Kristensens værker ud fra henholdsvis et historisk og et arkitektonisk perspektiv efterfulgt af en værkfortegnelse. Bogen gennemillustreres af Eske Kristensens egne tegninger, historiske fotos og af fotograf Jens Lindhes fotografier. Bogens forfattere er professor og arkitekt maa, phd. Peter Thule Kristensen og historiker Kenn Schoop.