Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 595 353 kirjaa ja 12 kauppaa.
Kirjailija
Petra Kleis
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 3 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2022-2026, suosituimpien joukossa FUTURE. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Den anerkendte fotograf Petra Kleis undersøger med sit kamera og en række spørgsmål kvindelivet fra fyrrerne og frem, som hun selv er trådt ind i med en bekymring om, hvad der venter hende forude. Hun har derfor ønsket at lave "en bibel af kloge, cool kvinder", der gør hende klogere på, hvad hun kan forvente af alderen. Det sker gennem en lang række unikke og anderledes portrætter af bemærkelsesværdige danske kvinder, der også deler ud af deres refleksioner, råd og erfaringer med at blive ældre. Blandt de fotograferede finder man Renée Toft Simonsen, Jytte Abildstrøm, Sara Bro, Ghita Nørby, Lærke Bagger, Susse Wold, Özlem Saglanmak, Kirsten Lehfeldt, Toniah, Margrethe Vestager, Aka Høegh, Trine Dyrholm, Mathilde Kimer, Ulla Terkelsen, Stine Goya og Bodil Jørgensen.
Luca Berti; Sofia Busk; Oscar Scott Carl; Marie Hald; Mads Holm; Nicolai Howalt; Petra Kleis; Kent Klich; Asger Ladefoged; Tobias Nicolai; Matilde Søes Rasmussen; Inuuteq Storch; Mette Sandbye
New Danish Photography #01 er et nyt tidsskift der indeholder tolv serier, som både tematisk og visuelt viser spændvidden i dansk fotografi lige nu. Stilistisk og indholdsmæssigt varierer det vildt. Fra det klassiske til det eksperimenterende. Men fælles er en vilje til og en nysgerrighed efter at gå på opdagelse i en tiltagende kompleks verden. Enten ved at rejse ud eller ved at pege kameraet mod det nære. Eller sågar mod sig selv.Med bidrag af Luca Berti, Sofia Busk, Oscar Scott Carl, Marie Hald, Mads Holm, Nicolai Howalt, Petra Kleis, Kent Klich, Asger Ladefoged, Tobias Nicolai, Matilde Søes Rasmussen, Inuuteq Storch og essay af Mette Sandbye.New Danish Photography er etableret i 2023 af Disko Bay, Spine Studio og Dansk Dokumentarisme og er sat til at udkomme hvert andet år. Formål har været at se ud over dikotomien mellem kunst -og dokumentarfotografi, som et sted at orientere sig og få et overblik, hvad der sker på den danske fotografiske scene lige nu.Tidsskriftet er støttet af: Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, Gottfred & Gerda Eickhoffs Fond og DJ:Fotografernes Ophavsretsfond.
Boris Groys; Madame Nielsen; Ida Marie Hede; Center for Militant Futurologi; Françoise Vergès; Mela Dávila Freire; Tobias Rahim; Petra Kleis; Ferdinand Ahm Krag; Helene Nymann; Studio ThinkingHand; Christian Lollike; Anders Thrue Djurslev
Museum for fremtiden er en umulig titel. Den fremlægger et paradoks, en selvmodsigelse. Et museum har sædvanligvis med fortiden at gøre. På et museum udlægges historien om fortiden. Museet har som regel kun med fremtiden at gøre i det omfang, at det anviser den som en logisk konsekvens af og brud med fortidens kultur, teknologi, design, videnskab og kunst. Museet skaber med andre ord en særlig fornemmelse af historisk tid som en samlet, kausal bevægelse. At udstille en genstand på et museum betyder i den forstand at præsentere den som et stykke overstået fortid, som død kultur. Hvad vil det så betyde at udstille fremtiden på museum? Museum for fremtiden er resultatet af et møde mellem scene- og billedkunst, mellem et teater og en samtidskunstinstitution. Kunsthal Aarhus og Sort/Hvid er gået sammen om at skabe et værk mellem kunstudstilling og teaterforestilling. Formålet er ikke at grundlægge et fremtidsmuseum eller at arkivere en samling genstande af historisk betydning for fremtiden. Det er snarere at konfrontere kunstarterne, kunstinstitutionerne, os selv og publikum med spørgsmålet om, hvad der betinger vores politiske forestillingsevne i dag – og hvad der skal til for at overkomme, udfordre eller komplicere samtidens vilkår. Bogen her fungerer som katalog for Museum for fremtiden, sådan som værket er udviklet på Sort/Hvid og i Kunsthal Aarhus. Her udfoldes og diskuteres de tidsundersøgelser, som de bidragende kunstnere bringer med sig ind i projektet. I den forbindelse fortæller Ferdinand Ahm Krag, Helene Nymann, Mikkel Dahlin Bojesen og Rhoda Ting fra Studio ThinkingHand, samt instruktør og dramatiker Christian Lollike fra Sort/Hvid, om, hvilken rolle tid spiller i deres kunst; om deres forskelligartede praksisser, om deres bidrag til Museum for fremtiden og om kompositionen af det samlede, sammenfiltrede værk. Fra hver deres position udfordrer kunstnerne de både kulturelle, psykologiske og biologiske mekanismer, som vi bruger til at forstå samtiden og forestille os fremtiden med. Hertil præsenteres skitser og eksempler, inspirationsmateriale, modeltegninger og endelig manuskriptet til forestillingen, i dets ufærdige form her en måned før premieren. For det andet har vi i udgivelsen inviteret andre til at tænke og digte med og imod og videre fra titlens umulige sammensætning af “museum” og “fremtid.” Originale tekster af Madame Nielsen, Ida Marie Hede og Center for Militant Futurologi, samt en kopi af en såkaldt NFT (et unikt kodet digitalt værk gennem blockchain-teknologi) af popsangeren Tobias Rahim, konfronterer sammen med tre oversatte teoretiske tekster, af kunstteoretiker Boris Groys, den postkoloniale tænker Françoise Vergès og kurator Mela Dávila Freire, det tidslige paradoks, der er indlejret i udstillingen af kunst. Det er igen ikke udvalgets formål at formulere en samlende eller udtømmende vision for, hvad et museum for fremtiden er, kan eller bør være. Snarere er det ønsket at udstikke nogle af de forskellige potentialer, positioner, faldgruber, eksempler, kritikker og mulige betydningsdannelser, som konstellationen giver anledning til. Udgivelsen bevæger sig derfor frem og tilbage mellem formater og genrer. Bidragene tæller skitser, fiktioner, manifestationer, kunstnersamtaler, museologiske analyser og filosofiske ekskurser. Med dens eklektiske sammensætning, forsøger vi med bogen at give form til det, vi kan kalde en samtidighed af forskellige tidsligheder og modsatrettede tidsopfattelser, som opstår i krydset mellem at udstille samtiden og forestille sig fremtider, og som måske betinger den tid, om og i hvilken vi laver samtidskunst. @font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Cambria; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536869121 1107305727 33554432 0 415 0;}@font-face {font-family:"Krabbesholm Serif"; panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0; mso-font-charset:77; mso-generic-font-family:auto; mso-font-format:other; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-2147483609 1073750090 0 0 147 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}