Pia Rose Böwadt

Grundbog til livsoplysning er et solidt og praksisnært bidrag til læreruddannelsen – og en uundværlig ressource for alle, der ønsker at arbejde professionelt med livsoplysning, dannelse og refleksion i skolen. Bogen giver dig en grundlæggende indføring i de teorier og temaer, du skal kende til som studerende på læreruddannelsens obligatoriske fag om livsoplysning. Bogen er bygget op omkring både centrale temaer og teoretiske perspektiver, som relaterer sig til skolens praksis og samfundets aktuelle udfordringer. I bogens første del introduceres en række temaer, der sætter fokus på centrale emner som demokrati i skole og samfund, menneskerettigheder, autoritet og dømmekraft, autoritet, myndighed og dømmekraft, diversitet i et kritisk perspektiv, religion i skole og samfund, skolens udfordringer i etisk belysning og bæredygtighed i et livsoplysningsperspektiv. Anden del af bogen præsenterer væsentlige teorier, der understøtter arbejdet med livsoplysning. Det gælder bl.a. tanker og teorier om demokrati og menneskerettigheder, religionsvidenskabelige perspektiver på religion og religiøs diversitet, postkoloniale og dekoloniserende perspektiver, etiske positioner, samfunds- og kulturteorier og slutteligt undersøgelser i skolen: Sådan undersøger du praksisfelter.

Når lærerstuderende træder ind ad døren på en skole, skal de ikke blot øve sig i at undervise. Det er også vigtigt, at de sammen med praktiklærere og undervisere fra læreruddannelsen diskuterer didaktik og pædagogik. For at blive dygtige lærere har de studerende nemlig brug for skolen som meduddanner.

Er du klar til lærerjobbet?Denne bog hjælper dig med at navigere i integreret praktik på læreruddannelsens 3. og 4. årgang. Her får du indsigt i de centrale temaer og processer, der forbereder dig til dit fremtidige arbejde som lærer.Du bliver bl.a. klogere på:De tre progressionsspor – det praktisk-pædagogiske, det fagpersonlige og forskning- og udviklingssporetDe to store prøver – bachelorprojektet og professionsprøven, og hvordan du griber dem anØvelsesfællesskaber – hvorfor samarbejde med andre studerende og din praktiklærer styrker din didaktiske udviklingSamarbejdet mellem skole og campus – hvordan du kan undersøge lærerfaglige problemstillingerStudiefaglige samtaler – deres betydning for din professionelle identitet og udviklingBogens forfattere, der alle er ansat på læreruddannelsen som enten undervisere eller forskere, giver dig konkrete værktøjer og refleksioner til at få mest muligt ud af integreret praktik.

PÆDAGOGISK FILOSOFI I LÆRERUDDANNELSEN introducerer til en række pædagogiske filosoffer og problemstillinger, som er essentielle for lærerstuderendes professionsfaglige dannelse samt udvikling af autoritet, myndighed og dømmekraft. Gennem korte præsentationer af Kant, Løgstrup, Arendt og Benner får læseren en grundlæggende forståelse for skolens og lærerens afgørende rolle i samfundet i dag samt et kvalificeret afsæt for arbejdet i faget livsoplysning og i læreruddannelsens øvrige pædagogiske grundfag. Med pædagogisk filosofi kan vi stille grundlæggende spørgsmål til begreber, der angår uddannelse og pædagogik. Bogen rummer diskussioner af en række temaer, der er særligt relevante for lærerprofessionen, og som behandles i både idéhistorisk og nutidigt perspektiv. Bogens diskussioner ruster de studerende til at udfordre sig selv og stille spørgsmål til de antagelser, vi ellers let fristes til at tage for selvfølgeligheder. Derved skaber bogen rum for refleksion og understøtter processen med at udvikle sig til en professionel lærer, der kan forholde sig kritisk og konstruktivt til lærerjobbet og dermed udfolde og virkeliggøre skolens formål.

Denne bog handler om integreret praktik i læreruddannelsen, som med den nye uddannelsesbekendtgørelse er blevet et fast element i alle uddannelsens fag. I bogen bliver du præsenteret for integreret praktik i fagene på 1. og 2. årgang: dansk, matematik, engelsk, pædagogik og almen didaktik, pædagogisk psykologi og livsoplysning.Udover en gennemgang af integreret praktik i fagene introducerer bogen overordnet til integreret praktik, herunder den tænkning, der ligger bag.Bogen kommer også omkring:den professionelle lærer og de ni dimensioner af lærerrollenhvordan man undersøger og laver observationer i skolenførsteårsprøven, der tager afsæt i integreret praktik.Alle bogens bidragydere arbejder i læreruddannelsen enten som undervisere eller med forskning.

Med den seneste reform af læreruddannelsen bliver praktikken integreret i alle fag, og centralt i denne tænkning er, at skolerne i højere grad end tidligere skal påtage sig rollen som meduddannere. Folkeskolerne får derfor en ny rolle og skal – over tid – gå fra at være praktikskoler til uddannelsesskoler. Men hvad vil det sige at være uddannelsesskole? Det får du et bud på i denne korte bog, der også giver dig viden om:tænkningen bag integreret praktikudfordringer i praktikken før og nupraktiklærerens nye rolle.Fra praktikskole til uddannelsesskole henvender sig til alle, der arbejder med integreret praktik i folkeskolen, fx praktiklærere, praktikkoordinatorer, skoleledere, forvaltninger og kommuner.

Det kræver meget at være lærer, og som lærerstuderende er du sikkert motiveret af, at du har haft en lærer, som har gjort en forskel i dit liv. Nu ønsker du selv at gøre en forskel for nogle børn. I denne introduktion handler det om det første år på din uddannelse og om at påbegynde din udvikling til at blive en professionel lærer. Bogen introducerer dig for lærerprofessionen, læreruddannelsen og knytter sig til faget Livsoplysning: kristendomskundskab, idehistorie, medborgerskab og autoritet. At blive lærer er at træde ind i en profession, hvilket kræver en særlig viden, som man ikke kan være i besiddelse af på forhånd. Man skal kunne undervise elever med forskellige kulturelle og religiøse baggrunde, og man skal kunne undervise elever, der definerer køn og seksualitet på måder, man ikke er vant til. Det bidrager faget Livsoplysning til, og faget skal understøtte dig i at udvikle professionel dømmekraft og autoritet, og hjælpe dig med at forholde dig professionelt til etiske dilemmaer i skolen. Kapitlerne tager dig gennem en række centrale temaer og begreber, der angår læreruddannelsen og lærerprofessionen: Lærerprofessionen Skolen som demokratisk institution Diversitet og deltagelse i skolen Professionel autoritet, dømmekraft og myndighed Professionsetik og etiske dilemmaer

Lærerens pædagogik og didaktik introducerer til lærerens professionsfaglige viden. Dvs. til hvordan man kan bruge pædagogisk og almen didaktisk teori til analyse og forberedelse i skolen. Bogen vil inspirere til at undersøge og vurdere forholdet mellem skolens normative side (hvad vi gerne vil med skolen) og de muligheder, som skolen og lærerne har for at realisere deres mission (hvad vi rent faktisk kan gøre i skolen). Dette dilemma udfoldes gennem bogens kapitler og klæder læseren på til at begrunde sit pædagogiske arbejde overfor kolleger og forældre. Lærerens pædagogik og didaktik er en grundbog for lærerstuderende til faget Pædagogik og Almen Didaktik.

Hvis du står med denne bog i hånden, er det formentlig fordi du er ved at være færdig med læreruddannelsen eller lige er begyndt i dit første lærerjob. I så fald tillykke. Du har valgt verdens bedste job. Sådan beskriver mange lærere i hvert fald deres arbejde. De elsker især at være sammen med eleverne, og at se dem udvikle sig fagligt og socialt. Det er motiverende og givende.Men det er også krævende at være lærer, og især nye lærere kan slå sig på jobbet. For mange er det en overvældende oplevelse at begynde arbejdslivet på en skole. Pludselig står man med ansvaret selv i en dagligdag præget af travlhed og med mange opgaver, man ikke anede eksisterede. Men bare rolig – der er hjælp at hente.Denne bog, der både baserer sig på empiriske undersøgelser og pædagogisk filosofi, støtter dig i at gøre overgangen fra læreruddannelsen til lærerjobbet lettere.I bogen får du bl.a. viden om og hjælp til at håndtere:Lærergerningen mellem teori og praksisEtiske dilemmaer i lærerjobbetForældresamarbejdeOrganisatoriske vilkår og udfordringerProfessionel dømmekraft og autoritet

Religion - det alternative faghæfte er tænkt som et alternativ til det eksisterende faghæfte til faget kristendomskundskab i folkeskolen. Intentionen er at vise hvordan et religionsfag i skolen kan tage sig ud, hvis man bryder med den teologiske dominans, - der på trods af en stigende sekularisering af samfundet - har præget faget gennem alle årene.

Om, hvordan lærere - både de forhenværende, de nuværende og de kommende - ser på deres rolle i folkeskolen, som de seneste år har været præget af en vis portion kaos i kølvandet på skolereformen, lockouten og regeringsindgrebet i 2013-14. Alle grupper elsker at arbejde med børn, men - paradoksalt nok, vælger nogle lærere at forlade skolen af samme grund som de lærerstuderende til at vælge skolen til.

Kunne man før nøjes med at læse pædagogisk-filosofiske tekster for at nærme sig pædagogikkens DNA, griber man i dag til uddannelsesforskningens analyser og data. Før orienterede man sig altså ud fra idéhistoriske tanker og refleksioner – i dag empirisk! Men modsætningen mellem pædagogik og uddannelsesforskning er forkert. Kant, Herbart, Grundtvig, Dewey og i dag Biesta, Prange og Benner var og er ikke uinteresseret i den empiriske forskning. Deres teorier har blik for, at empirien er en vigtig erkendelsesform, når det drejer sig om dannelsesprocesser og den pædagogiske praksis. De har forskellige syn på empiri, dannelse og forskning og ser også forskelligt på sammenhængene imellem dem. Men uden forståelse for det empiriske og den empiriske forskning er de ikke – tværtimod. Denne bog udreder således moderne betydningsfulde pædagogiske tænkere i lyset af den empiriske dannelsesforskning. På den måde når bogens bidrag også frem til, hvad de pædagogiske tænkere kan have af betydning for pædagogisk praksis i dag. Pædagogiske tænkere – bidrag til empirisk dannelsesforskning henvender sig til dem, der studerer folkeskolen for i fremtiden at gøre den bedre.

Børn skal være livsduelige. Det er et synspunkt, man kun vanskeligt kan være uenig i. Men en nærmere undersøgelse afdækker, at der ikke hersker enighed om, hvad termen livsduelighed egentlig betyder. Hvad menes der, når man siger, at børn skal være livsduelige? Og hvem har til opgave at gøre børn livsduelige? Er det skolens, samfundets eller hjemmets opgave? Denne bog undersøger, hvad der menes med begrebet livsduelighed, når det anvendes i pædagogiske og uddannelsespolitiske sammenhænge. Gennem en redegørelse for de forskellige livsduelighedspædagogikker i vor tids dannelsesdebat diskuterer bogen, om begrebet livsduelighed er et egnet dannelsesbegreb. Livsduelighed – Fra Grundtvig til konkurrencestat henvender sig til studerende og undervisere ved universiteter og professionshøjskoler med interesse for at udforske og udvikle den danske grundskolen.

Denne bog handler om tid i velfærdsprofessionerne – dvs. hvordan velfærdsarbejde organiseres i tid, og hvordan det organiseres gennem forskellige konstruktioner af tid. Tid eller mangel på samme er et af de helt store omdrejningspunkter inden for den offentlige sektor. Hvordan kan vi få mere kvalitet ud af tiden, hvordan kan vi speede tiden op eller trække tiden ud eller gøre den mere nærværende eller mere effektiv? Der er kamp om tiden – både velfærdspolitisk, organisatorisk og fagprofessionelt. Således gør spørgsmål om tiden nogle gange tid til en økonomisk ressource, til et teknisk objekt, til en naturlig betingelse, til en arbejdsrytme eller til noget mere eller mindre meningsfuldt for de forskellige aktører, der er involveret i velfærdsinstitutionerne, fx sygehuse, dagtilbud og skoler. Selv når tiden ikke er et eksplicit omdrejningspunkt, så er velfærdsarbejde – og de måder, hvorpå vi organiserer det levede liv i øvrigt – stadig præget af alle mulige mere eller mindre implicitte forståelser og konstruktioner af tid. Selv om tiden er et afgørende omdrejningspunkt i velfærdssamfundet, har vi dog ikke et særligt udviklet sprog til at forholde os aktivt til diverse tids-organiseringer, hvorfor der også nemt opstår tidsmisforståelser. Denne bog bidrager med at sætte ord på nogle af de mange forskellige tidsforståelser og -konstruktioner, som præger organiseringen af velfærdsarbejdet. Hvert kapitel præsenterer et særligt analytisk blik på tid og viser, hvordan man med dette perspektiv kan få øje på bestemte facetter af velfærdsarbejdets tidsorganisering og de måder, hvorpå disse organiseringer præger det levede liv i forskellige velfærdsinstitutioner. Bogens målgruppe er studerende på professionshøjskoler og universiteter samt på lederuddannelser, der retter sig mod velfærdsprofessionerne og den offentlige sektor. Bogen er derudover også relevant for velfærdsmedarbejdere, ledere og beslutningstagere.

Denne bog giver et overblik over den pædagogiske filosofi ved at gennemgå en række centrale pædagogiske filosoffer, teorier, emner og begreber. Bogen gør dig i stand til at overskue forskelle og ligheder mellem forskellige teorier om opdragelse, uddannelse og undervisning. Forfatteren giver overblik over den pædagogiske filosofi ved indledningsvist at introducere til disciplinen for derefter at udbrede den i fem temaer om: Menneskelivet, herunder eksistensfilosofiske, livsfilosofiske og fænomenologiske forståelser af menneskelivet som grundlag for pædagogikken. Opdragelse, herunder det pædagogiske paradoks, der udsiger, at opdragelsen er nødvendighed, men også i sin direkte form umulig. Uddannelse og skolens opgave, herunder skolens forhold til og værdi for hhv. individet og samfundet. Livet i det moderne samfund, herunder hhv. liberalismen og kritisk teori samt deres bud på forholdet mellem individ og samfund og betydningen for dannelsestænkning. Politisk dannelse, herunder politisk dannelse. Pædagogisk filosofi – et overblik henvender sig til studerende ved lærer- og pædagoguddannelsen. kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi samt master- og kandidatuddannelser inden for uddannelsesforskning. Bogen kan også med fordel læses af professionelle inden for de pædagogiske discipliner. Pia Rose Böwadt er lektor, ph.d. ved professionshøjskolen UCC.

Religionsdidaktik gennemgår en række forskellige tilgange til og traditioner for religionsundervisning i grundskolen. Hvad er fx forskellen på at undervise i religion ud fra fortællinger, ud fra ”livs-spørgsmål” eller ud fra antropologisk feltarbejde? Hvilke videnskabelige inspirationer trækker forskellige former for religionsundervisning på, og hvordan pædagogiseres de? Undervisningens indhold er præget af forskellige videnssyn, verdensbilleder og fagdidaktiske valg, der har konsekvenser for, hvad der kan læres. Forfatterne sætter fokus på konsekvenserne af at trække viden produceret ”uden for” skolen ind i pædagogisk praksis. Samtidig er antologien et bud på, hvordan man kan arbejde fagligt med fagets didaktik. Religionsdidaktik henvender sig især til læreruddannelsens undervisningsfag kristendomskundskab/religion, men kan med fordel læses af alle, der beskæftiger sig fagligt med religion, didaktik og curriculumstudier.