Pia Tafdrup

LUGTEN AF SNE er digte om lugtesansen og er en del af Pia Tafdrups storværk DE FEM SANSER, som er en undersøgelse af sanserne i poetisk form. Serien består af digtsamlingerne Smagen af stål, Lugten af sne, Synet af lys, Lyden af skyer og Berøringen af hud. Alle fem bind i sansekvintetten kan købes samlet under titlen De fem sanser.

Pia Tafdrup is one of Denmark's leading poets. She has received the Nordic Literature Prize - Scandinavia's most prestigious literary award - and the Swedish Academy's Nordic Prize. This new translation of her work combines two recent collections, The Migrant Bird's Compass and Salamander Sun, which comprise the third and fourth parts of a quartet written over ten years: the first two parts are The Whales in Paris and Tarkovsky's Horses (published in English by Bloodaxe in 2010 as Tarkovsky's Horses and other poems). The Migrant Bird's Compass is a book of poems about the dimensions of travel, either to specific countries or as an inner journey. The route from birth to death is also portrayed. Travel demands commitment and curiosity. The only predictable thing about it is the unpredictable. Travel implies vulnerability, but also much that has happened at home while one was away. The poems are about the experience of 'resting in myself / despite the fire in the centre of the earth'. Salamander Sun presents 60 poems, one for each year, from 1952, when Pia Tafdrup was born, to 2011; from the first chaotic sensations, through the gradual discovery of the world and its diversity, and of language, its possibilities and challenges; from growing up on a farm, puberty, study, politics, love, to becoming a poet, having two sons, getting older and having old parents; to leaving one's mark and understanding one's place in the passage of time. The poems cast light backwards, but also seek a focus in the future. Together with The Whales in Paris and Tarkovsky's Horses the two books form a quartet that centres on the theme of journeying and passage, its individual parts creating a field of tension. Each part portrays an element: water, earth, air and fire, each represented by a creature, and each part has a key figure: the beloved person, the father, the mother and the "I" that recalls its life. The quartet is an attempt to find structure in the midst of chaos.

SMAGEN AF STÅL er digte om smagssansen og er en del af Pia Tafdrups storværk DE FEM SANSER, som er en undersøgelse af sanserne i poetisk form. Serien består af digtsamlingerne Smagen af stål, Lugten af sne, Synet af lys og Lyden af skyer, og til foråret afsluttes den med det femte bind, Berøringen af hud.

Samlingen består af 60 digte, der beskriver hver sit år i forfatterens liv, fra de allerførste sansninger af omverdenen, over den gradvise opdagelse af verden, af sproget og dets finurligheder, livet på den gård, hvor hun voksede op, skolegang, pubertet, litteratur, fremtidsplaner, rejser, ophold i Thy-lejren, rockmusikken, studier, politik, kærlighed, om at blive digter, om mødet med andre forfattere, om at få børn, have børn, blive ældre og have gamle forældre, se gentagelser og notere sig tidens gang

Pia Tafdrup har selv rejst mere end de fleste, ikke mindst i embeds medfør, til utallige litteraturfestivaler rundt om i verden. Og denne bog handler om at rejse, helt fra barnets udlængsel fra hjemmet, om at flytte hjemmefra, fra forældrene, ud i verden, om tingene, man flytter med, om at blive voksen og begive sig ud på rejse igen, fra hjem og børn, om at opleve det nye og fremmede, nær og fjern, om at komme hjem igen og se, at intet tilsyneladende er som før, om at længes ud på ny, om lufthavne og banegårde, om de landskaber, man rejser i, og de spor af bevægelse og vandringer, man ser alle steder, om dyr og fugle, om medrejsende og andre rejsende, levende som døde, om den sidste rejse, om rejsen som mål og som middel, om rejsens omstændigheder og rejsens omstændeligheder, Tafdrup er ikke en af de lette rejsende, hun rejser ingen steder uden en større oppakning, og det har hun et godt og selvironisk øje til.

Pia Tafdrup is one of Denmark’s leading poets, the winner of the Nordic Prize – Scandinavia’s most prestigious literary award – for her collection Queen’s Gate, published in English by Bloodaxe in 2001. This new translation of her work combines two more recent collections, The Whales in Paris and Tarkovsky’s Horses, which comprise the first and second parts of a quartet written over ten years: the third and fourth parts are The Migrant Bird’s Compass and Salamander Sun (published in English by Bloodaxe in 2015 as Salamander Sun and other poems). The poems of The Whales in Paris span the moment of conception to eternity. Life is seen as a confrontation with what is bigger than oneself: love, desire and death, primordial forces that are present even in our very modern civilisation. Those great forces of existence form the territory of The Whales in Paris: above all, desire and death, illuminated with motifs from childhood, the relation to parents, family, mythical figures from the Bible. Time, dreams and meditation also play their part. Pia Tafdrup writes: 'Tarkovsky’s Horses is about loss in a double sense. The themes of the poems are my father’s increasing forgetfulness, his loss of his faculties and then my loss of a father. The book is a poetic portrayal of the course of an illness for which science has few words – my father begins to suffer from dementia, and then he has to go into a nursing home, where he dies. Disintegration of identity and its inexorable progress are followed through every phase, in a concrete and naked form that makes use of the myth of Orpheus and Eurydice. The poems about a father who forgets more and more are set in a border landscape which is also not without its comical aspects. The poems narrate the drama of what it is to be a human being.'

Boomerang er titlen på Pia Tafdrups 101 hårdtslående haikudigte, der har det tilfælles med jagtvåbenet af samme navn, at de er hurtige og præcise. Det er haikudigtets natur at spejle eksistensen, både dens skønhed og dens grusomhed og vanvid. For digteren kommer det overrumplende, som når man snubler over en sten, men haiku er også øjeblikkets digtning: læseren skal fornemme de små lynende øjeblikke stærkt. Hvert digt er som en pludselig opvågnen, der involverer både tanke og sansning. Selv i en så minimalistisk form som haikudigtet kan fortællingen og dramaet folde sig ud. Digtene i Boomerang omhandler således både barndom, krig, kærlighed, natur, kunst og fortsat erkendelse. De spænder fra opbrud til nyt møde og har forvandling som gennemgående tema.

Pia Tafdrup fekk unison kritikarros for.denne kjærleiksromanen då han kom ut på dansk i fjor. Å gi seg bort handlar om.ei kvinne som.søkjer kjærleik, men vinn fridom og.forteljarevne, om grensegangen mellom offervilje og å gi seg over i kjærleik..Pia Tafdrup (f. 1952) har gitt ut elleve diktsamlingar og fekk Nordisk Råds Litteraturpris i 1999..Å gi seg bort er hennar romandebut, og den første boka hennar som kjem ut på norsk. Omsett av Stein Versto. " ... en lystlæsning, som får én til at sørge." Bettina Heltberg, Politiken. ". en særpreget bog om forelskelsens og begjærets pris" Jens Andersen, Berlingske Tidende.

Digtene i denne samling er udvalgt af Pia Tafdrup selv og består af digte fra alle Tafdrups digtsamlinger – til og med Tarkovskijs heste, der udkom i september 2006. Med denne samling markeres Pia Tafdrups 25 års jubilæum som forfatter.

Digte om en fars sidste tid, fra han bliver så syg og dement, at han ikke længere kan være i sit hjem, men må på plejehjem, til han kommer på hospitalet og dør af fysisk svækkelse. Hele denne proces - og de pårørendes, konens, børnenes reaktioner - beskrives nøgternt og kontant med al den uafvendelighed, der præger et sådant forløb, og med glimt tilbage til det liv, han engang havde.

Pia Tafdrups første roman er en intens skildring af en kvindes hengivelse til kærligheden til en mand, som viser sig at være langt mindre engageret i hende end hun i ham. Bogen begynder med en scene, som man først tror er en allegori: En kvinde klatrer over muren ind til naboen, går ind og indtager huset, som var det hendes eget. Kun langsomt går det op for læseren, at kvindens forehavende skal tages for pålydende, og at Pascha er brudt ind til naboen - en mand hun aldrig før har set.

Hengivelsen begynder med en scene, man tror er en allegori: En kvinde ved navn Pascha klatrer over en mur og ind i et hus, hvor der bor en fremmed mand, hun går rundt og bemægtiger sig værelse efter værelse, går i bad, børster tænder med en forhåndenværende tandbørste, alting foregår i en drømmeagtig atmosfære - og kun langsomt går det op for én, at kvindens forehavende skal tages for fuldt pålydende: Pascha er brudt ind i huset ved siden af det, hvor hun selv bor. Hun møder naboen, en mand ved navn Patrick, hun aldrig har set, hun forelsker sig i ham og indleder et forhold til ham, rejser til Amsterdam og Paris i hans selskab. En tid lang har de det godt i hinandens selskab, men efterhånden begynder forholdet at gå op i sømmene. Patrick viser sig langtfra at være hende tro - og 11.september 2001 kommer til at spille en rolle for deres forholds udvikling. Det er en fornem og meget stilsikker romandebut, Pia Tafdrup får med denne bog. Her er ingen problemer med genreskift, og Tafdrup tør virkelig skildre kærligheden i lyst og nød og drister sig langt ud ad følelsernes veje og vildveje. Indlæst af Pia Tafdrup.

Tafdrups digte spænder fra undfangelsesøjeblikket til evigheden. Liv ses som en konfrontation med det, der er større end én selv. Kærlighed, begær og død, urkræfter, der er til stede selv i en nok så moderne civilisation. Noget truer og trækker mod fald, andet løfter. Besøg Pia Tafdrups hjemmeside

Poetik är konsten att tänka om poesi. Med Över vattnet går jag har Pia Tafdrup på ett personligt och skarpsinnigt sätt formulerat sin syn på diktkonstens villkor och möjligheter i vår tid. Poetiken har växt fram i närkontakt med hennes egen erfarenhet av vad det innebär att skriva dikt. Över vattnet går jag ges nu ut som pocket av ellerströms. Översättning och efterskrift Anders Palm.

Queen’s Gate is the woman’s way into the world. The gate signals transformation. What does one go into? And what is left behind? 'From water you have come,' writes Pia Tafdrup, creating her own myth through a sequence of highly sensual poems centred on water in all its forms: the waterdrop, the lake, the river, the well, the sea, vital liquids, the bath, the rain, the rainbow. Water streams through poems in which images are bodied from woman to nature: meltwater rivers 'run smooth as the muscle ?bre of veins’ while a woodsnipe pecks its beak into sand ‘as quickly as a sewing machine’s needle plunges into the dress'. Queen’s Gate is a composite picture of the basic elements of the life-cycle of nature and man, mirrored through a conceptual world that takes the body as its axis, in poetic language of great visual and emotional power. The poems are written from a female point of view, but re?ect the whole story of human life and suffering. Queen’s Gate – her ninth collection – is a con?uence of themes and threads running through all Pia Tafdrup’s previous work. It is a many-voiced and multi-layered book drawing on the same fertile sources as her earlier manifesto, Walking Over Water, but brought here to an inspirational highwater mark of poetic achievement.

I Hvid feber beskrives en kvindes oplevelse af kærligheden og erotikken som en smertefyldt og depressiv erfaring på vejen mod erkendelse og indsigt.

DET SOM KOMMER Bytter fuglene ud med skyerne skyerne med stjernerne bytter én himmel ud med en anden - ikke nødvendigvis smukkere himmel dag med nat det som findes omkring rykker ind i lyset og betragtes alt det som kommer tilhører mig et øjeblik fuglene skyerne og stjernerne alt det som kommer er netop hvad jeg søger det som én gang fandtes kommer ikke mere derfor griber jeg himlen bag himlen nu og det lys de har fanget, mine øjne gør mit blod så levende alt andet har jeg glemt. Intetfang udkom første gang i 1982 på Borgens Forlag.