Poul Ferland

Den tyske filosof Martin Heidegger (1889-1976) var en af det 20. århundredes mest berømte og indflydelsesrige filosoffer, om ikke ligefrem den mest indflydelsesrige. Og hans indflydelse er ikke blevet mindre efter årtusindskiftet. Fransk eksistentialisme og fænomenologi, poststrukturalisme, postmodernisme og dekonstruktivisme er nogle af de vigtige, filosofiske, videnskabelige og kunstneriske retninger, der har ladet sig påvirke af hans filosofiske tænkning. Hans politiske habitus er imidlertid samtidig stærkt problematisk. Han var medlem af det tyske nazistiske parti fra 1933, fik som universitetslærer af de allierede forbud imod at undervise efter krigen i 1945, og han tog aldrig afstand fra hverken sit eget politiske engagement, fra partiet eller fra dets førte politik. Denne bog belyser om og i givet fald hvordan, der er en sammenhæng mellem Heideggers af mange berømmede filosofi og hans notoriske politiske tilhørsforhold. Denne vurdering fremlægges på baggrund af en analyse af Heideggers hovedværk Sein und Zeit (Væren og tid) fra 1927. Desuden indeholder bogen to tillæg, hvori den tyske filosof Theodor W. Adornos (1903-69) kritik af Heideggers filosofi kommenteres.

Det danske samfund bygger på et grundlag. Men denne selvfølgelige indsigt bliver tit usikker og stum, især fordi den netop synes at være en selvfølge og ikke noget, vi normalt tænker særligt over, når den som i disse år konfronteres med opfattelser ude og hjemme, der ikke er af samme værdimæssige observans. Denne konfrontation nødsager os ikke mindst til at spørge, hvorfor demokrati og retssamfund i grunden er bedre end teokrati og autokrati? Denne bog undersøger kritisk, hvilke såkaldte værdier, der er uomgængeligt grundlag for og i det danske samfund. Det gøres primært igennem en analyse af den danske Grundlovs centrale dele, der må anses for et tilstrækkeligt objektivt grundlag for at tale om danske værdier. Undersøgelsen bevæger sig desuden ned i centrale idehistoriske forudsætninger for værdierne fra antikken til de moderne menneskerettighedserklæringer. Poul Ferland er dr.phil. i idéhistorie og forfatter

Dialektisk tænkning, der har forsoning som en hovedidé, har det vanskeligt i en tid med fremherskende konkurrencementalitet, krige, militær og mental oprustning og overudnyttelse af naturen. Bogen ønsker at råde bod på dette ved at fremstille dialektikkens fremmeste tanker i Vesteuropa og dens nyere idéhistorie i hovedtræk: fra Kants kritik af dialektikken over Hegels positive, idealistiske dialektik og Marx' materialistiske udgaver til Adornos negative dialektik. Basis for bogen er primært forfatterens doktorafhandling, "Det identiskes ophævelse i Adornos negative dialektik".

Dialektisk t nkning, der har forsoning som en hovedid , har det vanskeligt i en tid med fremherskende konkurrencementalitet, krige og overudnyttelse af naturen. Bogen nsker at r de bod p dette ved at fremstille dialektikkens fremmeste tanker i Vesteuropa og dens nyere id historie i hovedtr k: fra Kants kritik af dialektikken over Hegels positive, idealistiske dialektik og Marx' materialistiske udgaver til Adornos negative dialektik. Basis for bogen er prim rt forfatterens doktorafhandling, "Det identiskes oph velse i Adornos negative dialektik. Poul Ferland er dr.phil. i id historie og forfatter

Det er ikke ligegyldigt, om mennesker har nogle fundamentale rettigheder, der ikke uden retslige konsekvenser lader sig tr de under fode. Enten har mennesker rettigheder, der ikke uden strafferetlige konsekvenser kan kr nkes, eller ogs har mennesker ikke s danne rettigheder; er det sidste tilf ldet, bnes der for vilk rlig behandling og undertrykkelse af mennesker. Menneskerettigheder aktualiseredes is r efter Anden Verdenskrig og nazismens forf lgelse af og drab p ikke mindst j der, men derudover ogs p svage og 'unyttige' medborgere som psykisk syge samt p politiske modstandere. Ydermere stod drab p gamle, ligeledes uarbejdsdygtige og af den grund 'unyttige' medborgere i Nazityskland formodentlig p nazisternes program ved krigens oph r. I bogen s ges det p vist, at ytringsfriheden har et fundament i virkeligheden, der i afg rende grad er uafh ngigt af sociale og kulturelle konstruktioner eller overleverede forestillinger. Menneskerettigheder generelt vil, i egenskab af ytringsfrihedens uomg ngelige grundlag, gennemg ende indg i og blive belyst kritisk igennem analysen.

Sk nt blot det f rste essay direkte tematiserer dannelsesbegrebet, drejer alle essays sig i virkeligheden om, hvad der m v re eller engang m tte blive relevant for en genuin dannelse. Den gennemg ende tese for alle essays er, at fornuften i den vestlige, og herunder den danske, kultur i ikke ringe grad er pr get af en vis form rkelse, af en tendens til endimensionalitet og instrumentel fornuft. Denne form rkelse fors ger essayene at fremstille igennem kritisk behandling af temaer som dannelse, det moderne, tro og mening i relation til viden, logikken og naturlovene samt spontanitet. Det er temaer, som ikke blot er videnskabeligt, filosofisk eller kunstnerisk, men ogs eller m ske is r almenkulturelt relevante.

Bogen argumenterer for, at kunstmuseets prim re form l er forskning i og formidling af erkendelse vedr rende kunst af aktuel interesse - hvilket ikke n dvendigvis betyder den nyeste kunst. At erkendelse af kunstens form og indhold er kunstmuseets centrale opgave, er s ledes bogens hovedtese.

Denne bog søger at finde frem til det grundlæggende i sporten. Det gøres især igennem en analyse af håndboldspillet, men også tanker om fodbold spiller med i baggrunden. Sport er ikke styret af jungleloven eller tilsvarende, hvad nogle – og ikke helt uden grund – kan forledes til at tro. Tværtimod er den i sig selv kendetegnet af som oftest fornuftige og dynamiske regler. Dertil kommer, at de, der udøver en bestemt sport, gennemgår en læreproces på det ene eller det andet niveau, som er kropsbaseret og dybest set i høj grad individuel. Ikke mindst disse to momenter ved sporten har i bogen ført til den konklusion, at den i sig selv er karakteriseret ved bestræbelsen hen imod at blive oplyst sport, dvs. sport, der sigter imod dannelse af oplyste, selvstændige og myndige sportsfolk samt udfærdigelse af stadig mere fornuftige regelværk. Sport er således ikke i sig de egoistiske, suveræne sejrherrers slaraffenland; der skal to til en tango, og det skal der også til sport – mindst –, kampens vinder er helt og aldeles afhængig af, at der findes en taber.