Poul Poder

De senere år er der kommet stadig større fokus på den sociale betydning af følelser. Fænomener som fremmedgørelse og blaserthed er klassiske i sociologien, men også frygt, skam, sympati, kommercialisering af følelseslivet og andre følelsesmæssige tendenser har vist sig at være afgørende i mange sociale sammenhænge. Ikke kun menneskenære relationer, men også større samfundsmæssige strømninger og fænomener kan vanskeligt begribes uden at inddrage følelsernes betydning for den sociale dynamik. Følelsernes sociologi præsenterer en række toneangivende teorier om følelsernes sociale funktion og rummer bidrag om den klassiske sociologi hos bl.a. Weber og Durkheim samt om helt nye teorier. Bogen er redigeret af Inger Glavind Bo og Michael Hviid Jacobsen, Aalborg Universitet.

Hverdagslivet i familier, på arbejdspladser og i andre nære relationer er præget af strukturer og omgangsformer, der tilsammen danner et komplekst socialt system. Disse strukturer er ofte blevet studeret og analyseret inden for sociologi og humaniora under overskriften mikrosociologi, men der har i mange år været en tendens til at forbigå følelseslivet, som på mange måder udgør selve den lim, der binder hverdagens relationer sammen. Hverdagslivets følelser – kærlighed, lykke, angst, frygt, kedsomhed, vrede osv. – er emnet for denne bog, som giver en indføring i nogle af de mest centrale temaer og teorier i krydsfeltet mellem mikro- og emotionssociologi. Bogens kapitler er skrevet af førende fagfolk på området, som her tegner et fyldigt portræt af det følelsesliv, der præger vores relationer i hverdagen. Hverdaglivets følelser er redigeret af Inger Glavind Bo og Michael Hviid Jacobsen, hhv. lektor og professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

Klassisk og moderne samfundsteori er en indføring i de forskellige samfundsteoretiske traditioner og de dertil knyttede begreber. I denne 7. udgave er alle kapitler revideret og opdateret. Det gælder både i forhold til ny litteratur og nye teoribrydninger. Yderligere er syv helt nye kapitler blevet tilføjet. Alle bogens kapitler er beriget med refleksionsspørgsmål til brug for læseren – studerende såvel som undervisere – så bogen er nem at anvende hjemme og i undervisning. I bogens første del er hovedvægten lagt på samfundsteorier, der er udviklet fra og med nationalstatens konsolidering og industrialismens og kapitalismens gennembrud i 1800-tallet – dvs. teorier, som findes hos bl.a. Karl Marx, Herbert Spencer, Émile Durkheim, Max Weber, W.E.B. Du Bois og Georg Simmel. I anden del sættes der fokus på teorier, som har præget udviklingen frem til i dag – bl.a. sociologiske tænkere som Jürgen Habermas, Pierre Bourdieu, Michel Foucault, Niklas Luhmann, Anthony Giddens, Zygmunt Bauman, Ulrich Beck, Axel Honneth, Judith Butler og Bruno Latour samt mere tværgående teoribygninger som fænomenologi, relationel teori, pragmatisme, neoinstitutionalisme, postkolonialisme, netværksteori og rational choice-teori. Endelig sætter bogens tredje del fokus på centrale samfundsteoretiske temaer såsom medborgerskab, stat, økologi og klima, racialisering, migration, krig og køn. Klassisk og moderne samfundsteori er redigeret af Heine Andersen, Christian Borch og Lars Bo Kaspersen.

Bøgerne er en indføring i de forskellige samfundsteoretiske traditioner, og de dertil knyttede begreber. Her foreligger nu en revideret 6. udgave. I 6. udgaven af Klassisk og moderne samfundsteori er alle kapitler revideret og opdateret. Det gælder både i forhold til ny litteratur og nye teoribrydninger. Yderligere er seks helt nye kapitler blevet tilføjet. Alle bogens kapitler er derudover blevet beriget med refleksionsspørgsmål til brug for læseren; studerende såvel som undervisere, så bogen er nem at anvende hjemme og i undervisning. I bogens første del er hovedvægten lagt på samfundsteorier, der er udviklet fra og med nationalstatens konsolidering og industrialismens og kapitalismens gennembrud i 1800-tallet – dvs. teorier, som findes hos bl.a. Karl Marx, Herbert Spencer, Émile Durkheim, Max Weber og Georg Simmel. I anden del sættes der fokus på teorier, som har præget udviklingen frem til i dag – bl.a. sociologiske tænkere som Jürgen Habermas, Pierre Bourdieu, Michel Foucault, Niklas Luhmann, Anthony Giddens, Zygmunt Bauman, Ulrich Beck, Axel Honneth og Bruno Latour samt mere tværgående teoribygninger som diskursanalyse, fænomenologi, relationel teori, pragmatisme, neoinstitutionalisme og rational choice-teori. Endelig sætter bogens tredje del fokus på centrale samfundsteoretiske temaer såsom medborgerskab, stat, migration og køn. En fyldig litteraturliste, der medtager både originalværker, skandinaviske oversættelser og den vigtigste sekundære litteratur på området, suppleret med et omfattende navne- og emneregister gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab til litteratursøgning. Klassisk og moderne samfundsteori er skrevet af danske, norske og svenske sociologer med undtagelse af et enkelt kapitel forfattet af en amerikansk sociolog.