Rasmus Dahlberg

Danmark er ved at finde sit nye forsvars- og sikkerhedspolitiske ståsted efter i årtier at have tilpasset sig en verdensorden, hvor USA har haft en altdominerende position. Danmark har i årevis nydt godt af en situation med relativ sikkerhed i nærområdet, hvor vi mest har kigget udad, men nu er tvunget til atter at se ind i vores nærområde. Indtil for få år siden var krig i høj grad noget, Danmark kunne vælge fra eller til (som oftest til), men i dag er fokus på konventionel afskrækkelse og kollektivt forsvar igen blevet et vilkår i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. De ændrede vilkår afspejler sig bl.a. i det seneste forsvarsforlig, der er et rammeforlig med et meget langt tidsperspektiv. Hertil kommer et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik, som har givet et større løft i forsvarsbudgettet. Det er derfor relevant at se på, hvordan den nationale opgaveløsning kan forventes at udvikle sig i de kommende år og give forskningsbaserede bud på, hvordan Forsvaret kan møde de udfordringer, som følger med inden for totalforsvar og kollektivt forsvar. Antologiens ambition er at tegne et samlet billede af vilkår og muligheder for Forsvarets nationale opgaveløsning frem mod år 2035. Bidragene operationaliserer teorier og udvikler teoretiske værktøjer, som sætter os i stand til at forstå både baggrund og opgaveløsning. Emner som forsvarsplanlægning, fremtidens operationsmiljø, strategisk kommunikation, samfundssikkerhed, værtsnationsstøtte og hybridkrig i det maritime domæne behandles af landets førende eksperter.

OBS Danmark befinder sig i den alvorligste sikkerhedspolitiske situation siden Den Kolde Krig, og vi opruster militært som aldrig før. Spionage, cyberangreb, sabotageaktioner, pa°virkningsoperationer og andre forsøg pa° at destabilisere samfundet er ifølge efterretningstjenesterne blevet hverdag herhjemme. Men selv om halvdelen af danskerne er nervøse for, at krigen i Ukraine skal fa° konsekvenser for deres egen sikkerhed, hænger den brede samfundssikkerhed stadig i bremsen. Vi snakker for meget og gør for lidt i Danmark. Det er alvor – og det er nu, vi skal handle.Stillet over for et sammensat trusselsbillede ma° vi sikre samfundet hele vejen rundt, sa° alle kommer med. Staten skal formulere strategi og myndighederne koordinere effektivt og fleksibelt under kriser og i værste fald krig. Der er dog ogsa° vigtige roller at spille i samfundssikkerhed for ba°de den private sektor, civilsamfundet og den enkelte borger. Men forventningerne skal afstemmes, før krisen rammer. Denne bog giver en række bud pa°, hvad samfundssikkerhed betyder i praksis, og peger pa°, hvad vi kan og bør gøre for at styrke vores fælles modstandsdygtighed. Sa°dan sikrer vi samfundet.

Den ultimative historie om verdens mægtigste embede fortalt gennem portrætter af de 45 mænd, der har ledet Amerikas Forenede Stater, fra George Washington til Joe Biden. Bogen handler om dem – deres politik, deres personlighed og det aftryk, de efterlod i Det Ovale Værelse – men også om de lange linjer i amerikansk historie gennem mere end 200 år. Med i bogen er små introduktioner til historiske hændelser og nøglepersoner af betydning for forståelsen af amerikansk politisk historie, fra slaveriets ophævelse og Benjamin Franklin til 11. september-angrebet og stormen på Kongressen i januar 2021. Bogen er rigt illustreret med kort og billeder fra USA’s uforlignelige historie og forsynet med forord af RufusGifford, amerikansk ambassadør i Danmark fra 2013 til 2017. Værket er redigeret af historikerne Rasmus Dahlberg og Philip Chr. Ulrich.

Den 20. september 1921 blev Danmarks kronprins, den senere kong Frederik 9., udnævnt til sekondløjtnant i Søværnet og indledte en karriere som officer i den danske flåde. Søen havde kronprinsen selv valgt, og her havde han følt sig hjemme, siden han som barn vaskede dæk på kongeskibet Dannebrog. For en dansk kronprins var det unikt at blive søofficer. Men den unge Frederik var på rette kurs, og hans tid som tjenstgørende var med til at definere ham som menneske. Han var værdsat af sine kolleger som en dygtig officer, der førte sit skib med sikkerhed og ledte mandskabet med respekt og tillid. Og han var afholdt for sit engagement, sin ligefremme facon og sit gode humør. Da Frederik i 1947 blev konge, måtte han sige farvel til karrieren i Søværnet, men livet igennem holdt han kontakten til gamle venner i flåden, optrådte i Søværnets uniform og inspicerede fartøjer og unge kadetter med et skarpt øje. Kongen nød også at tage kommandoen om bord på kongeskibet, når det sejlede til Grønland eller lagde til i danske havnebyer – hvor hans foretrukne morgenbad foregik med en spuleslange på dækket. Frederik i flåden. Kronprins, konge og søofficer fortæller historien om Frederik 9.s lange liv på havet og er rigt illustreret med fotografier fra hans virke som sømand. Bogen er krydret med små citater af Hendes Majestæt Dronningen.

Admiral Hans Jørgen Garde nåede at være forsvarschef i blot 124 dage, før han og otte andre omkom ved en tragisk flyveulykke den 3. august 1996. Flyvevåbnets Gulfstream III F-330 havarerede denne dag imod en fjeldside under indflyvningen til Vágar Lufthavn på Færøerne. Om bord var ud over forsvarschefen hans hustru, tre medlemmer af hans stab og fire besætningsmedlemmer.Denne bog fortæller historien om Gardes karriere fra tiden i Torpedobådseskadren i 1960’erne over hans år som underviser på både Forsvarsakademiet og civile universiteter til de større chefposter i Søværnets Operative Kommando og Forsvarsstaben, inden han den 1. april 1996 blev udnævnt til forsvarschef – den højeste post i Forsvaret. Både Gardes operative virke, ledelsesstil og akademiske meritter beskrives og sættes ind i den større sammenhæng, han og Forsvaret virkede i under og efter Den kolde krig.Katastrofen på Færøerne oprulles gennem øjenvidneskildringer, politirapporter og interviews med de personer, som i minutterne, timerne og dagene efter ulykken måtte håndtere den uventede situation. På havaristedet arbejdede indsatspersonellet under svære vilkår, og identifikationsarbejdet krævede specialister fra Danmark. Samtidig skulle en krisestab i Forsvarskommandoen under tidspres arrangere både hjemtagelse af de omkomne og officiel bisættelse af forsvarschefen og hans hustru.Havarirapporten konkluderede, at piloternes fejlvurdering af vejrforholdene forårsagede dødsulykken. Forsvaret reagerede dog skarpt, da pressen anklagede den afdøde forsvarschef for at have presset piloterne til at lande. Afslutningsvis undersøger bogen, hvad konsekvensen af den øverste chefs pludselige død blev for Forsvaret som organisation både på kort og længere sigt.Bogen bygger på flere end 50 interviews, arkivstudier, aktindsigt og en omfattende litteratur.

Mod i kriseledelse er mere aktuelt end nogensinde. Kriser indtræffer, og ledere skal mønstre mod til at håndtere udfordringer her og nu og i et langsigtet, strategisk perspektiv. Kriseledelse handler om kommunikation og beslutningsprocesser, men også om læreprocesser og selvindsigt. I en krisetid kræver tilgangen til ledelse stort engagement og ansvar. Der er meget på spil, og det er svært at forudsige udfaldet af de ledelsesmæssige handlinger. Mod i kriseledelse er skrevet af professorer og lektorer inden for ledelsesforskning – nogle er eksperter i kriseledelse. Målgruppen er ledere såvel som lederstuderende på diplom- eller masteruddannelser og andre uddannelser, hvor ledelsesstudier indgår.

VIDSTE DU, AT ... • alle udrykningslys før 1963 var grønne eller gule? • mere end 25% af Jyllands elektricitet for 100 år siden kom fra vandkraft? • danskerne i første omgang slet ikke brød sig om Coca-Cola? • firmaet Nilfisk, der ikke har noget med fisk at gøre, i 1910 får patent på den første europæiske støvsuger? Danmarkshistorien er blevet fortalt masser af gange – ofte med fokus på konger og dronninger, statsministre, krige og økonomi. Men bag den store historie gemmer sig masser af små, overraskende fortællinger, som i lige så høj grad har været med til at skabe Danmark og danskerne. Historiker Rasmus Dahlberg og billedkunstner Mai-Britt Schultz har skrevet en opfølger til den populære DET VIDSTE DU IKKE OM DANMARK. Med vanlig vid og bid fortæller de sjove og skæve historier fra glemmebogen, kort sagt: alt det du heller ikke vidste om Danmark. Du kan for eksempel læse om dansk reklamehistorie („Alt lykkes i en gasovn“), om spisevaner og madkultur gennem historien, om de nordatlantiske besiddelser, om fortidens tøjmode, om dansk fæstningsbyggeri og om ildebrande og brandvæsenets historie. Og meget mere ... Bogen er rigt illustreret, bl.a. med tegninger og akvareller af Mai-Britt Schultz.

Hvad gør du, når katastrofen rammer? I december 2012 vender Lisbeth Storm hjem til sin lejlighed på Nørrebro efter endnu en opgave for en international hjælpeorganisation i et af verdens katastrofeområder. Oplevelserne har givet hende ar på sjælen, og hun har besluttet at skifte spor og lægge tragedierne bag sig. Men snart får Lisbeth brug for al sin viden om overlevelse, når strømmen i hele Danmark forsvinder efter en voldsom solstorm. Et svært genkendeligt København er kulissen, som Lisbeth og hendes papbarn, Halfdan, vandrer rundt i. De flytter ind til Lisbeth far, en pensioneret kommandørkaptajn fra flåden, som har forskanset sig i sit store hus på Frederiksberg med nødgenerator og konserves i kælderen. Mens samfundet falder fra hinanden, går jagten på Halfdans far, Lisbeths ekskæreste, som er forsvundet under en opgave for de danske myndigheder. Samtidig går Lisbeth ind i det frivillige hjælpearbejde og udfordres både på sin erfaring og sine følelser. SOLSTORM viser med skræmmende klarhed, hvad der sker, når katastrofen skræller det tynde lag af civilisation væk og slipper vildskaben og uforudsigeligheden løs i vores moderne samfund

Året er 1983. I Washington har præsident Ronald Reagan erklæret økonomisk og psykologisk krig mod USSR. I Moskva har Jurij Andropovs paranoia bredt sig fra KGB til toppen af den sovjetiske ledelse. Atomoprustning i Vesteuropa, invasion i Grenada, terrorbomber i Libanon og nedskydningen af et koreansk passagerfly er med til at gøre dette år til Den kolde krigs højdepunkt. Supermagternes provokationer og hårde retoriske angreb på hinanden skaber en farlig situation, hvor små tilfældigheder eller misforståelser risikerer at udløse en altødelæggende atomkrig. Ronald Reagan, Jurij Andropov, George Shulz og Oleg Gordievskij er nogle af hovedpersonerne i dette autentiske drama, som blandt andet udspiller sig i magtens korridorer i Washington og Moskva, i det krigshærgede Libanon og i luftrummet over Sakhalin og Kamtjatka-halvøen. Vi er med, hvor beslutningerne tages, og hvor konsekvenserne mærkes. Og historien fortælles i dramadokumentarisk form, så de afgørende begivenheder fremstår lige så intense, som de blev oplevet i 1983. Rasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie.

Nogle gange skal der ikke mere end et enkelt slag med en sommerfuglevinge til at sl historien ud af kurs. I ti historiske essays viser historikeren Rasmus Dahlberg, hvordan selv meget sm rsager kan f meget store virkninger. Rasmus Dahlberg og Esben M nster-Kj r er historikere og sammen med Jon Bloch Skipper grundl ggere af Det Historiske Hus i Odense. Af deres tidligere udgivelser kan n vnes "Feltherrer - fra Alexander den Store til Norman Schwarzkopf" og "Den menneskelige faktor". "Rasmus Dahlberg skriver godt og klart... der er ingen tvivl om, at den kontrafaktiske synsvinkel kan berige historieskrivningen." - Bo Bj rnvig, Weekendavisen "Som l ser beh ver man ikke holde sig tilbage - eller t ve. Der er guf nok... De to historikere kan deres stof." - Holger Rupert, B.T. "...velskrevne og velresearchede historiefort llinger... et fortrinligt eksempel p kvalificeret historieskrivning..." Gerhardt Eriksen, Jyllandsposten