Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 390 323 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjailija

Rolf Kuschel

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 3 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2007-2017, suosituimpien joukossa Psykologer i CIA's tjeneste. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

3 kirjaa

Kirjojen julkaisuhaarukka 2007-2017.

Psykologer i CIA's tjeneste

Psykologer i CIA's tjeneste

Rolf Kuschel

Psykologisk Forlag
2017
nidottu
Hvordan kan man nedbryde menneskers bevidsthed? Hvordan kan man udøve effektiv sindelagskontrol? Kan man skabe en programmeret dræber med hypnose?Kan man få politiske fanger til at afsløre deres dybeste hemmeligheder med skærpede forhørsmetoder?Efter angrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 henvendte CIA og amerikanske politikere sig til flere psykologer og bad dem arbejde for nationens, ja verdens, sikkerhed. Forskningspenge i rigeligt mål tilflød dem, der ville forsøge at finde svarene. Lige siden Koreakrigen (1950-1953), hvor amerikanske soldater var blevet udsat for såkaldt hjernevask, har psykologer arbejdet med udvikling af sensorisk deprivation, hypnose, LSD, elektrochok, hallucinogene stoffer og skærpede forhørsmetoder. Hvor stod den mægtige amerikanske psykologforening (APA) i denne sag? Svaret er ikke særligt flatterende, for APA indgik en ’Faustisk Pagt’ med militæret, der muliggjorde psykologers deltagelse i umenneskelige eksperimenter og forhør af politiske fanger. Som generallæge Kevin Kiley sagde: ”Psykologi er et vigtigt våbensystem”.Baseret på blandt andet frigivne dokumenter fra CIA’s arkiver beskriver professor emeritus Rolf Kuschel, hvordan flere – også anerkendte – psykologer har ladet sig lokke af nemme CIA-forskningspenge til udvikling af grusomme, psykologiske torturmetoder, og hvordan enkelte psykologer tjente millioner af dollars på at rådgive og deltage i mishandling af politiske fanger på CIA’s hemmelige baser.
Fra bondefangeri til manipulation

Fra bondefangeri til manipulation

Rolf Kuschel

Forlaget Frydenlund
2012
nidottu
Denne bog undersøger de mange metoder, der snyder og manipulerer os i det daglige.Manipulation findes i en lang række afskygninger – lige fra de næsten uskyldige salgsteknikker i supermarkedet over fotoretouchering i modebladene til langt mere alvorlige tilfælde af bondefangeri og deciderede svindelnumre. Rolf Kuschel gennemgår de centrale psykologiske strategier, der ligger bag påvirkning og manipulation. Det er teknikker, der tager udgangspunkt i vores naturlige imødekommenhed samt vores behov for social konformitet.Den generelle sociale påvirkning er en nødvendig del af samfundslivet, men bliver uetisk og potentielt farlig, når den bevidst bruges til at manipulere med mennesker. Derfor er det ifølge forfatteren vigtigt at skabe opmærksomhed om de mange påvirkningsteknikker.Rolf Kuschel er tidligere professor i socialpsykologi ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Han har i mange år arbejdet med at afdække socialpsykologiske problemstillinger på den lille polynesiske ø Bellona, bl.a. sociale tabuer, blodfejder og æresopfattelser.
Fordomme & Stereotyper

Fordomme & Stereotyper

Rolf Kuschel; Faezeh Zand

Forlaget Frydenlund
2007
nidottu
Forfatterne til denne bog engagerer deres læsere sagligt og intellektuelt. Emnerne kategorisering, stereotypier og fordomme skelnes klart og i sammenhæng. Den tidligere opfattelse, at fordomme er uforanderlige og altid rummer et vist gran af sandhed, afvises, da den er en fordom om fordomme. Vi har alle - inklusive professionelle behandlere - vores fordomme og bliver i bogen konfronteret med dem ved hjælp af mange gode og illustrerende eksempler om etnicitet, køn, handicap osv. I bogen analyseres konsekvenserne af stereotypisering og fordomme, som de forekommer på et tidligt tidspunkt af indlæringsfasen. Hvad lærer vore børn i børne- og ungdomsbøgerne og disses illustrationer eller fra computerspil, film/tv, radio og aviser? Hvilken rolle spiller forældre, børnehaver og skoler, når det kommer til indlæring af fordomme? Fordomme og stereotyper er ofte fast cementeret i flere generationer, men kan efter forfatternes opfattelse ændres. "Lad os gøre det klart, at mennesket ikke er født med fordomme over for hverken mænd, kvinder, unge, gamle, maoister, skolelærere eller andre. Fordomme må mere ses som et indlæringsfænomen". I sidste kapitel er der måske hjælp at hente til overvejelser over, hvordan vi håndterer vores egne fordomme - og andres. Den svære håndtering af tolerancen står til doms. Bogen - med de mange eksempler, som mange læsere sikkert genkender - kan anvendes til videre studium. Den henvender sig til alle, der er engageret i de aktuelle samfundsforhold samt til undervisere, studerende og behandlere inden for psykologi, psykiatri og den sociale sektor.