Signild Vallgårda

I 6. udgave af FORSKNINGSMETODER I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB beskriver 28 forskere forskellige folkesundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, der spænder fra interviews, diskursanalyse og antropologisk feltarbejde til epidemiologi og spørgeskemastudier. Nyt i 6. udgave af bogen er kapitlerne om hermeneutik og videnskabs- og teknologistudier/STS. Bogen er en klassiker på mange uddannelser, og den henvender sig til studerende og forskere, som vil have hjælp til valg og afvejning af metoder, og som har brug for konkrete anvisninger til, hvordan metoderne udføres. Kapitlerne er rige på konkrete eksempler fra folkesundhedsvidenskaben, men metoderne kan naturligvis også bruges inden for andre fagområder. Bogen er velegnet til studerende på både professionsuddannelserne og universiteterne.

Folkesundhed - i et kritisk perspektiv går bag om den herskende forestilling om folkesundhed og løfter elementer frem, som sjældent bliver diskuteret, i håbet om på sigt at kunne udvikle forebyggelse, sundhedsfremme og pleje inden for folkesundhedsområdet. Tanken bag bogen er hermed at skærpe læserens blik på og forståelse af folkesundhed som begreb og som praktik. En række forfattere har i egne kapitler bidraget med deres helt specielle viden inden for folkesundhedsområdet. Bogen er disponeret i fire dele: 1. Talen om folkesundhed i det moderne samfund, 2. Forestillingen om det gode liv, 3. KRAMS (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress) og 4. Eksempler på sundhedsfaglige aktiviteter med fokus på folkesundhed. Redaktør på bogen er ph.d., cand.cur. Stinne Glasdam. Bogen kan læses af studerende gennem hele sygeplejerskeuddannelsen. Også studerede på mange andre uddannelser, som beskæftiger sig med folkesundhed, vil med fordel kunne læse bogen, da den byder på forståelser af, hvordan der tænkes såvel sundhed som sygdom i vores samfund i dag.

In this book, 16 authors describe various public health research methods ranging from interviews, discourse analysis, hermeneutic analysis, historical and comparative studies, and anthropological field work to statistical methods, questionnaire surveys and register studies. The book opens with a chapter on different ways of understanding the role of theory and on the relationship between theory and method; a subsequent introductory chapter addresses the topic of qualitative and quantitative methods and epistemology. The book will be of interest to anyone who is about to embark on a public health and other research project or who is writing a thesis or a paper, and who is looking for help in the choice of methods. New researchers, Ph.D. students and undergraduate students of medicine, public health, nursing, occupational therapy and physiotherapy and students in other areas such as sociology, pedagogy, and anthropology, as well as students taking their master's degrees will benefit from this book.

En novemberdag i 1890 gik Georg Brandes den tunge gang gennem Københavns gader med sin datters lig i favnen for at få det afdøde barn fotograferet, som det dengang var skik og brug i det bedre borgerskab. Den 10-årige Astrid var efter få dages sygdom død af difteri. Brandes var langt fra alene med sin sorg. Samme år døde 16.000 børn, som var ti år eller yngre. Årsagerne var især tuberkulose, difteri, diarre og såkaldt medfødt svaghed og tæring. I løbet af1900-tallets første halvdel faldt dødeligheden dog drastisk. Infektionssygdommene blev sjældnere, familierne mindre, og hygiejnen højnet. Kom på historisk stuegang med Signild Vallgårda, professor emerita ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, der diagnosticerer, hvorfor danskernes dødelighed dalede.

Sygdomsforebyggelse giver et indblik i den viden, som er nødvendig for at kunne planlægge, gennemføre og evaluere forebyggelse af sygdomme og skader. Den giver læseren en introduktion til de basale begreber og teorier inden for sygdomsforebyggelse og præsenterer en række metoder til at analysere behovet for forebyggelse i en befolkning samt at planlægge og evaluere aktiviteter inden for området. Bogen beskriver den historiske udvikling i sygdomsmønstre og forebyggelse i Danmark, og den aktuelle lovgivning og myndighedsstruktur vedrørende forebyggelse præsenteres. Endelig berører bogen en række etiske aspekter ved det forebyggende arbejde. Bogen er skrevet til studerende i folkesundhedsvidenskab, til studerende på andre sundhedsuddannelser og til dem, som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme.

Sundhedspolitik er en letlæst introduktion til teorier, som kan bruges i analyser af sundhedspolitik, men også anden politik. Bogen viser en række analytiske tilgange til politik, og målet er at illustrere, hvordan de kan føre til forskellige fortolkninger af f.eks. beslutninger om sygehusvæsenets organisering eller om forebyggelsesindsatser. Bogen henvender sig primært til sundhedsområdet, dels til studerende på universitets- og masterniveau, dels til de sundhedsfaglige professionsbachelorer. Den er også velegnet til andre uddannelser, hvor det er relevant med introducerende beskrivelser af politologiske analyser, f.eks. statskundskab, sociologi, antropologi, økonomi og historie. Sundhedspolitik beskriver i syv kapitler teorier om politiske problemdefinitioner, politisk retorik, ideologier, velfærdstatspolitikker, politikformulering, forskning og politik og internationale sammenligninger. Det er også to særskilte kapitler om det danske sundhedspolitiske system og danske sundhedspolitiske problemstillinger. Teorierne er især illustreret med eksempler fra dansk sundhedspolitik.

In every country the health system carry out essential tasks. However, the health services are controlled and organized very differently from country to country. This book presents some central models, terms, and theories which may be used to describe, understand, and evaluate the health system and its work. The prevailing subjects of health policy are accounted for, and the current management and health economic methods are discussed. The book contains a detailed overview of the Danish health system, describing its structures, professional groups, and activities. Furthermore, the book presents the main elements of the many health reforms which characterize the health systems, both in Denmark and internationally. The target group of this English edition includes international students joining the many educations related to the health system in Denmark as well as foreign professionals already employed in the Danish health services. The authors represent different professional competences, contributing with various perspectives on the health system and its many aspects.