Sigurd Mathiesen

Fjorten tekster fra dansk og norsk litteratur er samlet i denne antologi. De stammer alle fra perioden mellem 1900 og 1910, hvor den overnaturlige uhygge og det groteske begyndte at manifestere sig som en mærkbar understrøm i de to landes fælles litterære landskab.Bogens sider befolkes af et righoldigt udvalg af bizarre skabninger fra genfærd og menneskeøgler over havfruer og døde guder til kannibalistiske katte, mens teksternes ophav strækker sig fra i dag totalt glemte skribenter til kanonforfattere, der lejlighedsvis udforskede det fantastiske og groteske. Også geografisk spænder fortællingerne vidt og byder på en rejse rundt i Europa – fra Danmark til Sverige og Norge og fra Island til Frankrig og Spanien.Perioden fra 1900 til 1910 er lige på kanten af modernitetens endegyldige indtog i Norden, og bogens fortællinger gennemløbes både af erindringen om folketroens gamle sagn og myter og af en gryende modernisme.Teksterne i bogen foregår i grænselandet mellem det virkelighedsnære og det overnaturlige og mytologiske. En mand bevæger sig gennem en giftig og regnvåd skov frem mod stedet, hvor den store gud Pan har lagt sig til at dø. En ond norsk olding har gemt en uhyggelige hemmelighed i gammel jernmine. En sindssyg gammel kone driver et herberg i en dyster storby, hvor både mørkets kræfter og hendes katte har frit spil. En desperat adelsmand i Paris opdager, at han kan dræbe alene ved hjælp af sit eget dybe, glødende had. En mand i Danmark taler i telefon med sin afdøde ven. En udhungret mand i Spanien forvandler sig til en menneskeøgle. Og i den sidste fortælling lægges hele verden øde af ragnarok. Vildsindet forfølger en relativt upåagtet grotesk litteraturhistorisk strømning i dansk og nordisk litteratur tilbage til det tyvende århundredes begyndelse. Udgivelsen viderefører det litteraturarkæologiske gravearbejde, som i 2017 resulterede i udgivelsen af antologien Menneskekød i Serie for grotesker. Indhold:Harald Kidde: ”Pan” Thit Jensen: ”Den lodne hånd”Sigurd Mathiesen: ”Den gamle grube”Holger Rygaard-Hansen: ”Rundjernet”Sten Drewsen: ”Hunger”Thomas Krag: ”Djævlebesættelse”Johannes V. Jensen: ”Vinternat”Sigurd Mathiesen: ”Jernkor­set”Thit Jensen: ”Spøgelset i bispereden”R. Jahn Nielsen: ”Et brev til en ven”L.C. Nielsen: ”Visioner II”Astrid Ehrencron-Kidde: ”Marietta – Marietta!”Johannes V. Jensen: ”Kondignogen”Harald Kidde: ”Vidar”

Da novellesamlingen Unge sjæle udkom som Sigurd Mathiesens debut i 1903, blev forfatteren enstemmigt hyldet i hjemlandet Norge. Men kort efter var han stort set glemt, og resten af livet måtte han slås med fattigdom, alkoholisme og almindelig miskendthed.Selvom den forsvandt ud i glemslen straks efter udgivelsen, har Unge sjæle en særlig plads i nordisk litteraturhistorie som værket, der indvarslede modernismen i norsk litteratur. Bogen peger bagud mod skrækromantikere som Edgar Allan Poe og E.T.A. Hoffmann, men repræsenterer samtidig en vanartet og skævvreden tidlig modernisme a la Knut Hamsun og August Strindberg, ligesom novellesamlingen peger frem mod ekspressionismen, med en hakkende, hård syntaks og voldsomme stilistiske effekter.Helt moderne er også de tydelige homoerotiske undertoner, der går igen som et ledemotiv i novellerne. Måske er det denne udspændthed mellem det førmoderne og det moderne, som forhindrede Mathiesen i at få et gennembrud, men som får ham til at virke aktuel i dag, sammenlignet med mange af hans samtidige. Bogens syv noveller bevæger sig langt ind i sindets grænsetilstande: dødsangst og dødslængsel, febrilsk uro og mordlyst væver sig ind og ud af hinanden. I sit efterord kalder Dag Heede novellerne for ”besynderlige smittebærere af ek­sistenshad og radikal misantropi. De er depraverede, ondartede, uhyggeligt lakoniske beskeder om men­neskelig ondskab og gru”. Som hos den samtidige landsmand Edvard Munch er den virkelighed, vi møder hos Mathiesen, altid fremmedartet og urovækkende angstfuld.Sigurd Mathiesen (1871-1958), norsk forfatter opvokset i en velhavende købmandsfamilie i Larvik. Allerede fra sin tidlige ungdom ønskede Mathiesen at blive forfatter, og han fik ligesom den samtidige Knut Hamsun udgivet sin debut efter et udlandsophold i USA. Debuten, Unge sjæle fra 1903, sitrer af overspændte nerver og vanvidstilstande; en original og forkrøblet misvækst i samtidens sunde litterære flora.

Unge sjæle inntar en helt spesiell plass, ikke bare i Sigurd Mathie sens produksjon, men i norsk litteratur overhodet. I samlingens syv kortprosatekster introduserer forfatteren et repertoar av formidlingsformer som gjør ham til en pionérskikkelse i norsk litterær modernisme. De syv høyst forskjellige tekstene utgjør en slags modernismens genese i norsk litteratur, skapt som de er i analogi til ukens og skaperverkets syv dager. Ved utgivelsen i 1903 ble Mathiesen hyllet av et enstemmig kritikerkor, som innrømmet ham en plass blant parnassets store i sam tidens skan di naviske litteratur. Den som vil gjøre seg opp et bilde av moder nismens tilblivelse i norsk og nordisk litteratur, kommer ikke utenom disse tekstene, som etter gjenoppdagelsen for noen år tilb ake har vunnet status som moderne klassikere. Sigurd Mathiesen (1871-1958) gjelder i dag som en av de viktigste representantene for den gryende modernisme i norsk litteratur. Hans tidlige produksjon har både tematiske og ekspressive berøringspunkter med Hamsuns og Munchs.

Romanen Hide Unas kom ut høsten 1903, samme år som den skjell settende kortprosasamlingen Unge sjæle. Man har i Mathiesens første roman villet se en tydelig innflytelse fra Dostojevskijs tematisering av skyld- og soningsmotivet i Raskolnikov. Mathiesen foretar imidlertid en original vridning på tematikken idet han lar sin protagonist sone for en lovovertredelse han ikke har begått. Hide Unas blir et offer for småbyens og småborgerskapets bakvask elseskampanjer. Hides skjebne tjener forfatteren som bevis på at evolusjonslæren er satt ut av kraft; her er det ikke den dyktigste som overlever, men den mest underdanige og tilpasningsdyktige. Derfor må den begavede ætlingen av et fallert handelshus dukke under uten å finne veien gjennom de tåkede landskaper til sol -siden og eksistensen på den andre siden av jordkloden, der Walther, hans skolevenn og alter ego, har realisert den alternative eksistensen Hide Unas alltid fabler om, men som han på grunn av undergangsdriften i seg selv alltid viker unna. Sigurd Mathiesen (1871-1958) gjelder i dag som en av de viktigste representantene for den gryende modernisme i norsk litteratur. Hans tidlige produksjon har både tematiske og ekspressive berøringspunkter med Hamsuns og Munchs.