Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 152 606 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjailija

Sofie Jama

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 3 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2019-2022, suosituimpien joukossa Identitetspolitik, litteratur og kunstens autonomi. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

3 kirjaa

Kirjojen julkaisuhaarukka 2019-2022.

Klimahistorier

Klimahistorier

Adam Price; Anders Abildgaard; Anders Morgenthaler; Eva Tind; Iben Mondrup; Kaspar Colling Nielsen; Mathilde Walter Clark; Mathilde Walter Clark CVR; Sofie Jama

Politikens Forlag
2022
nidottu
Bliver vi reddet af teknologien? Hjælper det at sortere sit affald og købe genbrugstøj? Hvordan lærer vi at leve bedre med og i naturen? Otte af landets største forfattere og formidlere er gået sammen med Klimaministeriet og Politikens Forlag om at skabe en helt ny antologi bestående af syv noveller og en illustreret historie, der hver især tager livtag med vor tids største udfordring: klimakrisen. Få forfatternes bud på, hvordan en bæredygtig fremtid ser ud, eller hvordan et dystopisk scenarie med stigende temperaturer påvirker mennesker på hele kloden. Klimaministeriets fagfolk har stillet deres viden til rådighed for at klæde forfatterne bedst muligt på, når de skildrer hver sit billede af vores liv under den grønne omstilling. Hvad indebærer det at være menneske under klimakrisen, hvordan ændrer de grønne tiltag fremtidens samfund, og hvordan rummer ny teknologi potentielt løsningen på klimakrise? Tænk videre og lad dig inspirere til selv at engagere dig i klimakampen sammen med Klimaministeriet og Politikens Forlag.
Identitetspolitik, litteratur og kunstens autonomi

Identitetspolitik, litteratur og kunstens autonomi

Frederik Stjernfelt; Adam Paulsen; Lilian Munk Rösing; Madame Nielsen; Maja Lucas; Dag Heede; Anne-Marie Søndergaard Christensen; Birgithe Kosovic; Poul Erik Tøjner; Anders Ehlers Dam; Erik Granly Jensen; Mathias Danbolt; Jacob Wamberg; Jens-Martin Eriksen; Thomas Wiben Jensen; Leander Møller Gøttcke; Sofie Jama; Zadie Smith mfl.

U Press
2022
nidottu
Hvad der kan siges, skrives og males, men også hvem der har lov til at gøre det, er under hastig forandring.Er det i orden, at en kvindelig hvid maler lader sig inspirere af sort lidelseshistorie i sin kunst? At en mandlig forfatter, der selv stammer fra den hvide, heteronormative middelklasse, skriver indlevende om seksuelle eller etniske minoriteters undertrykkelse, når det ligger uden for hans egen erfaringshorisont? Og hvad gør vi med kunst- og litteraturhistoriens mange kompromitterede skikkelser? Kan vi stadig med god samvittighed udgive og læse forfattere som Louis-Ferdinand Céline, der var notorisk antisemit? Skal vi tillade udstillinger af Emil Noldes værker, efter at det er kommet frem, at han ikke skyede noget middel for at indynde sig hos nazisterne?Det er nogle af de spørgsmål, der granskes her. Bidragene er skrevet af forfattere og forskere fra en lang række forskellige humanistiske fag og institutioner. De behandler de vigtigste emner i de seneste års diskussioner om identitetspolitik, litteratur og kunsten udfordrede frihed.
Et andet menneske, et andet liv

Et andet menneske, et andet liv

Sofie Jama

Politikens Forlag
2019
sidottu
En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar.Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder. Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende. Sofie Jama er født i Somalia i 1982 og kom til Danmark, da hun var 14 eller 15 år. Hun har studeret kulturformidling og arabiske sprog på Aarhus Universitet og arbejder i dag som oversætter for de danske myndigheder og som forfatter. Hun skriver jævnligt for Dagbladet Information. Sofie Jama bor i Sydhavnen i København. Et andet menneske, et andet liv er hendes litterære debut.