”En tanke begynder at tage form: at hun ikke er andet end et stort problem. Den der klump inde bag ribbenene fylder så meget, at hun næsten ikke kan trække vejret, uden at det gør ondt. Hun kæmper sig de sidste skridt hen til Månes boks, mens hun er lige ved at blive kvalt af sine egne tanker. Heldigvis er der ingen andre i nærheden, kun luciahesten Måne. Det er heldigt, for ellers ville hun måske være død af skam. Hun skjuler ansigtet i hans bløde pels og lader tårerne få frit løb …”Mira elsker heste, og hun elsker at tilbringe tid i rideskolens stald. Hun kan egentlig også godt lide at ride, men det er ikke helt så nemt, som hun kunne ønske sig. I skolen er alting også svært, og hun har ikke rigtig nogen venner. Derhjemme går det heller ikke altid supergodt, men sammen med hestene kan hun være sig selv. Da staldens dygtigste pony, Måne, bliver skadet, bliver han overladt til sig selv, men Mira føler en særlig forbindelse til Måne og beslutter sig for at passe ham, mens han er halt. Det falder dog ikke i god jord hos Månes faste rytter, Fanny, og det lægger hun ikke skjul på. Mira drømmer om en dag at kunne ride stævner på Måne, ligesom Fanny gør, men hvis den drøm nogen sinde skal gå i opfyldelse, er Mira nødt til at blive en bedre rytter og begynde at tro mere på sig selv. En ven for livet er svenske Sofie Sarenbrants debut som børnebogsforfatter, og bogen er første bind i serien om Mira og Måne. Bogen er en gribende og ærlig fortælling om at føle sig anderledes end alle andre, men alligevel forsøge at passe ind på sin egen måde. Og om hvordan en pony kan blive ens allerbedste ven.
