Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 473 648 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjailija

Steen Beck

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 10 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2015-2024, suosituimpien joukossa Al den snak om læring. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

10 kirjaa

Kirjojen julkaisuhaarukka 2015-2024.

Gymnasiale veje og vildveje

Gymnasiale veje og vildveje

Steen Beck

Forlaget Frydenlund
2024
pokkari
Steen Beck har været elev i gymnasiet. Han har været lærer i gymnasiet. Og han har forsket – og forsker stadig – i gymnasiet. Nu er han klar med Gymnasiale veje og vildveje, der ser på gymnasiet de seneste 50 år med reformer og kulturændringer, med lærere og elever og med diverse sværdslag med folk og fæ i og omkring uddannelsesinstitutionen.I dette kulturhistoriske og erindringsmæssige essay fortæller han om gymnasiets nyere historie fra 1974, hvor han selv startede som elev, og frem til 2024. Her fremdrager han ny viden og vinkler, som overrasker – alt sammen til både fornøjelse og oplysning. Læs bl.a. om:• Det store opbrud i 1970’erne, drømmen om en ny guldalder i 1990’erne og de store forventninger til det nye årtusind og den aktuelle trivselskrise• De politiske påvirkninger fra nøglepersoner såsom Bertel Haarder, Merete Riisager og Mattias Tesfaye• Et kig mod fremtiden og det, der venter for gymnasiet som helhed med et slanket klassisk gymnasium og en ny epx-uddannelse Gymnasiale veje og vildveje er oplagt læsning for alle, der arbejder i og med gymnasieskolen, lige fra lærere over rektorer til politikere og andre, som interesserer sig for ungdomsuddannelserne, som i den grad er i offentlighedens søgelys for øjeblikket.Steen Beck (f. 1958) er mag.art. i litteraturvidenskab og lektor, ph.d. ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet og forfatter til en lang række bøger. Han er blandt Danmarks førende forskere i lærings- og undervisningsteori, didaktik og elevers læreprocesser.
Gruppearbejdets didaktik

Gruppearbejdets didaktik

Steen Beck; Maren Aarup Schjørring; Tony S. Andersen

Forlaget Frydenlund
2024
nidottu
Der er en tæt sammenhæng mellem elevernes evne til at arbejde sammen og den gode klasserumskultur, men gruppearbejde handler ikke kun om læring, men rummer også i høj grad et dannelsesmæssigt og studieforberedende perspektiv. Gruppearbejde er noget, der skal læres. Det kræver træning, både hos læreren og eleverne, for at arbejdsmetoden kan bruges på bedste vis.I Gruppearbejdets didaktik får du værktøjerne til at videreudvikle brugen af gruppearbejde og muligheden for at blive klogere på en arbejdsform, som er meget udbredt i det danske uddannelsessystem. Det er en brugsbrug med helt konkrete tiltag, man kan benytte sig af, men det er også en refleksionsbog om alt det, der skal medtænkes, når elever skal lære at indgå i gode og lærerige dialoger med hinanden om det faglige indhold.Bogens fokusområder er:gruppearbejdets psykodynamik og socialpsykologigruppearbejde og motivationgruppearbejdet som dialogisk fænomengruppearbejdet som element i mere omfattende faglige forløb.Bogen udkommer i serien Didaktik, en række af didaktikbøger i grundskolen og på ungdomsuddannelserne samt lærerstuderende. Bøgerne går praktisk til værks med eksempler og øvelser og er baseret på den nyeste forskning.Steen Beck er lektor, ph.d. på Institut for Design, Medier og Uddannelsevidenskab på SDU og Institut for læring på Grønlands Universitet. Maren Aarup Schjørring er gymnasielærer i dansk og fransk på Odense Katedralskole og ekstern lektor på SDU. Tony S. Andersen er gymnasielærer i dansk og engelsk på Odense Katedralskole, ekstern supervisor på SDU Universitetspædagogik og modtager af Politikens Undervisningspris i 2020.
Pontoppidans store romaner

Pontoppidans store romaner

Steen Beck

U Press
2022
nidottu
Vi mennesker vil forme fremtiden med fornuft og lidenskab, men vi styrer i virkeligheden mindre, end vi tror. – For kulturforskeren Steen Beck er det en af de store tilbagevendende pointer hos Pontoppidan: "Hans karakterers nutid spændes ud mellem en fortid, som altid er nærværende i deres voksne sind, og en fremtid, der aldrig bliver, som de forestiller sig."Bogen er en guide til Pontoppidans spørgsmål: Hvem er du selv, du, som læser denne bog?
Dialog og dannelse

Dialog og dannelse

Steen Beck

Forlaget Frydenlund
2021
pokkari
Det er gennem dialog med andre, at vi lærer at forholde os til os selv og vores omverden. I mere konkret forstand får vi mulighed for ikke bare at lære om verden, men også at tilegne os vigtige demokratiske kompetencer, både i forhold til det store samfund og i forhold til de nære fællesskaber.Dialog og dannelse er en bog om samtalens betydning for god undervisning. Tesen er, at dialog er dannelse i praksis, og at dannelsesprocesser i undervisningen hænger tæt sammen med kvaliteten af den dialog, der finder sted. Bogens første kapitler rummer principielle diskussioner, teoretiske perspektiver og undersøgelser af didaktiske modeller og typiske problemstillinger. Herefter rettes blikket mod en række konkrete undervisningsforløb, hvor lærere eksperimenterer med dialogisk undervisning inden for en aktionsforskningsramme. Bogen afrundes med et kapitel om byggesten til dialogisk undervisning, der samler hovedpointerne fra de teoretiske og empiriske kapitler.Steen Beck er mag.art. i litteraturvidenskab og lektor, ph.d. ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet og Institut for Læring, Grønlands Universitet. Han forsker i læringsteori samt didaktik og læreprocesser i gymnasiet. Beck har tidligere udgivet bøgerne Al den snak om læring (2017) og Didaktisk tænkning på arbejde (2019).
Gymnasiepædagogik

Gymnasiepædagogik

Nikolaj Frydensberg Elf; Anne Holmen; Ellen Krogh; Gitte Holten Ingerslev; Henning Salling Olesen; Jens Dolin; Peter Henrik Raae; Ulla Højmark Jensen; Peter Hobel; Torben Spanget Christensen; Harry Haue; Peter Kaspersen; Annette Kjærgaard; Steen Beck; Anne Birgitte Klange; Morten Ziethen; Noemi Katznelson; Marie Falkesgaard Slot; Aase Bitsch Ebbensgaard; Marit Hvalsøe Schou; Bjørn Grøn; Hanne Møller Andersen; Lars Brian Krogh; Bjørn Friis Johannsen; Jan Alexis Nielsen; Lisbeth Pedersen; Michael Paulsen; Lærke Bang Jacobsen

Gyldendal
2020
sidottu
Bogen præsenterer en opdateret og sammenhængende forståelse af læring, fag, undervisning og organisation på det gymnasiale område. Bogens forfattere inddrager de seneste års omfattende empiriske forskning inden for det gymnasiale felt. De kombinerer teori og praksis og giver en række forskellige bud på, hvad god gymnasial pædagogik er, og hvordan pædagogik er en del af skolens samlede aktiviteter. Gymnasiepædagogik giver et overblik over centrale almendidaktiske, fagdidaktiske og organisatoriske problemstillinger og tilbyder dermed de gymnasiale undervisere og ledere et solidt grundlag for en reflekteret pædagogisk praksis og ledelse. Gymnasiepædagogik henvender sig primært til nye lærere i gymnasiet og er også en brugsbog for de erfarne lærere. Den kan endvidere anvendes i forbindelse med fagligt og pædagogisk udviklingsarbejde samt give stof til pædagogiske diskussioner blandt undervisere og ledere. Bogen kan også indgå i studier og projekter på videregående uddannelser. Bogen er redigeret af Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Hanne Sparholt Jørgensen.
Didaktisk tænkning på arbejde

Didaktisk tænkning på arbejde

Steen Beck

Forlaget Frydenlund
2019
nidottu
Didaktisk tænkning på arbejde giver overblik over de væsentligste temaer på de almendidaktiske moduler på pædagogikum­uddannelsen. I bogen præsenterer Steen Beck teoretisk pædagogikum og de didaktiske principper, som ligger til grund for uddannelsen, og han introducerer til det teoretiske grundlag. Bogen lægger op til analyse og afklaring, bl.a. gennem inddragelsen af en række cases, som læseren kan arbejde videre med..Didaktisk tænkning på arbejde er først og fremmest en brugsbog skrevet til kandidaterne på de almendidaktiske moduler, men også andre aktører i relation til pædagogikum og i den gymnasiale undervisningsverden kan have glæde af at læse med.Steen Beck er mag.art. i litteraturvidenskab og lektor, ph.d. ved Institut for Kulturvidenskaber, SDU. Han forsker i læringsteori og lære- og dannelsesprocesser i gymnasiet og har i mange år beskæftiget sig med pædagogikum, først som underviser og siden som forsker.
Læs Andersen!

Læs Andersen!

Steen Beck

U Press
2019
nidottu
Hvad kan inspirere lærere og elever, undervisere og studerende, når de sammen vil fordybe sig i H.C. Andersens eventyr?Med Læs Andersen! åbnes der for en genfortryllelse af den verdenskendte digters univers. Bogens analyser og fortolkninger udfordrer til skarp litteraturlæsning og gør samtidig digteren til en nærværende samtalepartner i læserens eget dannelsesprojekt.På sin pædagogiske opdagelsesrejse kommer Steen Beck på sporet af en ny og engagerende litteraturundervisning, når han nærlæser Nattergalen, Hyrdinden og Skorsteensfeieren, De røde Skoe, Skarnbassen, 'Alt paa sin rette Plads!', Sneedronningen og Skyggen.
Veje til verdensborgerskab

Veje til verdensborgerskab

Steen Beck; Louise Tranekjær; Anders Schultz; Mads Blom; Michael Byram m.fl.

U Press
2019
nidottu
Hvordan kan gymnasier arbejde organisatorisk og fagdidaktisk med global dannelse?I skyggen af fremtiden er det internationale perspektiv uomgængeligt. På deres vej ind i 2020'erne har studenter brug for at kunne forholde sig til en verden med klimaudfordringer, nye former for ulighed, migrationsproblemer, nye medier, nationer i gensidig afhængighed, nynationalisme og andre sammenstød mellem tradition og modernitet. Gymnasier skal værne om glæden ved læring, men også lære unge at tage livtag med tidens globale problemstillinger.Siden 2012 har Rysensteen Gymnasium arbejdet med dannelse i et verdensborgerperspektiv, og i denne bog belyses erfaringerne fra det udfoldede Global Citizenship Programme både af lærere og elever fra skolen, gæsteforskere og udenlandske partnerskoler.
Al den snak om læring

Al den snak om læring

Steen Beck

Forlaget Frydenlund
2017
nidottu
To positioner har præget læringsdebatten de senest år: Læring skal redde os danskere i den globale konkurrence!Læring bør ikke måles og vejes! Det er endt i mudderkastning, fordomme og sniksnak. Men læringsdebatten bør ikke handle om at diskutere og kritisere, men om at bidrage til, hvordan man kan forstå selve kernen i al uddannelse: relationen mellem den under­visende lærer og den lærende elev.SDU-forsker Steen Beck mener, at vi bør finde seriøse og undersøgende måder at diskutere på. I Al den snak om læring har han derfor genlæst den klassiske læringsteori fra Vygot­sky og Piaget, som han krydser med de moderne positioner fra bl.a. Hattie og Biesta. Det åbner for en helt ny position: det socio-eksistentielle per­spektiv. Denne tredje vej fokuserer på læringens sociale og kulturelle kontekst, det enkelte menneske, der lærer, samt på en vedvarende interesse for frihed og styring i under­visningen. Det baner vej uden om den fastlåste debat og viser hen til et perspektiv, hvor der er plads til selve læringen. Bogen henvender sig til alle, der underviser i den danske grundskole og på ungdoms­uddannelserne, samt alle, der forsker i eller tager beslutninger på området.Steen Beck er mag.art. i litteraturvidenskab samt ph.d. og lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Han forsker i lærings- og undervisnings­teori, didaktik og elevers læreprocesser. Han har skrevet en lang række bøger.
Veje til viden

Veje til viden

Steen Beck

Bogforlaget Frydenlund
2015
pokkari
Bogen giver en grundig præsentation og diskussion af Jean Piaget og Lev Vygotskys teorier om erkendelse, læring og undervisning samt analyser, der ikke tidligere har været i centrum i de nordiske lande.Den analyserer de to teoretikere og deres pædagogiske og didaktiske teorier set i en idé- og kulturhistorisk kontekst. Derudover er den et selvstændigt bidrag til en vigtig international diskussion om teoriers forenelighed og uforenelighed.Den henvender sig til enhver, der interesserer sig for pædagogisk filosofi, idehistorie og læringsteori, og bogen kan med fordel anvendes af studerende og lærere på universiteter og professionshøjskoler. Forfatteren slutter af med at se på de to teoretikere imellem teori og praksis: Hvordan kan vi i dag bruge dem i klasselokalet?Steen Beck er mag.art. i litteraturvidenskab og lektor, ph.d. ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet.