Steen Nepper Larsen

Klassisk og moderne pædagogisk teori giver en indføring i pædagogikkens centrale problemstillinger, teorier, personer og begreber. Bogen indeholder 31 kapitler samt en leksikal del, skrevet af førende danske forskere og ordnet tematisk under følgende overskrifter: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Pædagogikkens institutioner Del 7: Socialt og pædagogisk samspil Del 8: Person- og teoriintroduktioner Der er foretaget en del ændringer i denne 3. udgave. Alle kapitler er blevet revideret, sprogligt gennemarbejdet og opdateret. Enkelte kapitler er udgået, og der er tilføjet en ny del om de pædagogiske institutioner. Endelig er introduktionerne til centrale pædagogiske teorier i Del 8 skrevet af nye forfattere med særligt omfattende viden om deres emne. Bogen er desuden blevet underkastet peer review og indgår nu i serien ”Pædagogik og samfund”. Klassisk og moderne pædagogisk teori er redigeret af Peter Østergaard Andersen, lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling, Københavns Universitet, og Tomas Ellegaard, lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet.

I mange år har fokus på bevægelse ligget på den fysiske del og i mindre grad på, at bevægelse også indeholder en sanselig, følelsesmæssig og relationel dimension. Sans for bevægelse undersøger ud fra et fænomenologisk og eksistentielt perspektiv, hvordan bevægelse og pædagogik er tæt sammenvævet. Den inspirerer til, hvordan pædagoger og lærere kan forstå og arbejde med bevægelse og de erfaringer og meningsforståelser, som følger med bevægelse. Bogen behandler en række pædagogiske temaer gennem en nær anknytning til praksis. Forfatterne kommer blandt andet ind på: Leg Empati Lidenskab Bevægelsesglæde Handicap Energi Bogen henvender sig primært til pædagoger, pædagogstuderende og undervisere på pædagoguddannelser, og alle med interesse for bevægelse og pædagogik.

Pædagogisk antropologi kombinerer, som navnet siger, de to videnskabelige discipliner pædagogik og antropologi. Antropologi beskæftiger sig med de sociale og kulturelle sammenhænge, der former og formes af specifikke menneskers liv forskellige steder i verden. Det samme gør den pædagogiske antropologi, men her er interessen især rettet mod pædagogiske forhold i bred forstand, dvs. de forventninger og anvisninger, som påvirker og rammesætter folks handlinger og betydningsdannelse. Pædagogisk antropologi - tilgange og begreber giver en indføring i den store variation af tilgange, perspektiver og genstandsfelter, som karakteriserer pædagogisk antropologi som forsknings- og fagområde i dag. Bogens forfattere trækker på en lang række teoretiske inspirationer og traditioner, og de vægter forskellige tematikker og begreber i deres analyser. Det er imidlertid kendetegnende for dem alle, at de er optaget af at belyse menneskers handlinger, opfattelser og relationer i pædagogiske sammenhænge. Bogen afrundes med et perspektiverende efterord af Steen Nepper Larsen. Bogen giver en indføring i de mange aspekter af pædagogisk antropologi, som spiller en stadig større rolle i undersøgelser og studier af pædagogik. Den henvender sig til studerende på universitetsniveau og på de pædagogiske professionsuddannelser. Pædagogisk antropologi – tilgange og begreber er redigeret af Eva Gulløv, Ida Wentzel Winther og Gritt B. Nielsen, der alle forsker og underviser på DPU, Aarhus Universitet.

En grundbog til læreruddannelsens pædagogiske fagområder inden for kompetencefaget lærerens grundfaglighed. Bogen leverer rygsøjlen af læreruddannelsens pædagogiske refleksionsgrundlag, som de studerende skal tilegne sig og have med sig i deres videre studieforløb, der skal gøre dem til kompetente undervisere og opdragere. Bogen består af 10 artikler til læreruddannelsens pædagogiske moduler og derudover af 11 tværgående redskabsartikler, der gør den studerende i stand til at analysere og perspektivere pædagogiske udfordringer i klasserummet, lærerværelset og skolepolitikken. Til hver af bogens kapitler er knyttet en video, lavet af lærerstuderende til lærerstuderende, som perspektiverer kapitlerne.

Madsociologi er en grundbog, der præsenterer madområdets selvstændige teoretiske grundlag inden for sociologien. Bogen beskriver en række madsociologiske teorier og problemstillinger og viser, hvordan disse kan bruges i praksis i analyser af mad og forbrug. Det er bogens formål at gøre denne viden håndterbar og anvendelig for kommende mad- og sundhedsprofessionelle. Bogen bygger på nyere forskning inden for madområdet og har således et videnskabeligt grundlag med udgangspunkt i forskning både nationalt og internationalt. Bogen henvender sig til professionsbachelorer, der studerer fag inden for ernæring og sundhed, men fagprofessionelle med interesse for området vil også have stor glæde af bogen.

Om væren, tænkning, dannelse – og den uhyre anstrengelse, det er at blive gjort dum Hvorfor breder der sig en forlegenhed, når nogen begynder at tale om væren? Hvordan gøres vi dumme af systemer, der ikke tåler kritisk tankevirksomhed? Hvorfor er dannelse ikke en luksus, men en nødvendighed, hvis vi ønsker at leve som tænkende mennesker? Og hvad kan vi lære af at navngive et hornkvægkradsetræ ved Vesterhavet? Tankekraft er en filosofisk debatbog om forholdet mellem væren og tænkning i en tid, hvor uddannelse, forskning og den offentlige samtale i stigende grad organiseres efter nytte, effektivitet og målbarhed. Steen Nepper Larsen insisterer på, at der findes en mere grundlæggende måde at eksistere og tænke på: AT-heden – det forhold, at noget er til, og at vi overhovedet er til. Med afsæt i AT-heden udfordrer bogen samtidens dominerende tankeformer og den videnskabelige instrumentalisme og byder samtidig på en alternativ forståelse af, hvad videnskabsteori kan være. Tankekraft er ikke en manual, men et åbent, kritisk og engageret forsvar for tænkningens frihed og nødvendighed – og en invitation til selv at tænke frit og kritisk over det væsentligste i livet.

Vi evaluerer skoler, kunst, musik, skiferier, hjemmehjælp, sygehuse, skraldemænd, forelæsninger, aviser, mekanikere, reklamer, læger, kommuner, fødsler, øl, ægtefæller og hjemmesider som aldrig før i historien. Vi investerer mængder af energi i at tale om livet. Vi nøjes nemlig ikke bare med at leve det, men hvirvles ind i en evindelig, selvkommenterende kultur, og der er ingen mulighed for at undslippe – endsige for at råbe: Stop verden – jeg vil af!Evidensjagten er også gået ind. Ordret betyder evidens det selvindlysende, og mantraet lyder, at det gælder om at vide, hvad der virker, og ikke kun at tro, at man ved, hvad der virker. Men er det nu så evident?Som modtræk til evalueringsfeberen og jagten på evidens leverer denne bog på filosofisk og samfundskritisk facon tre essays, der former sig som et smittende defensorat for faglighed, tænkning, dannelse og kærlighed i en forhastet samtid domineret af mistillid, rådvildhed og udvejsløshed.

What are the purposes of education and what is the relationship between educational research and policy? Using the twin lenses of Visible Learning and educational philosophy, these are among the many fascinating topics discussed in extended conversations between John Hattie and Steen Nepper Larsen. This wide-ranging and informative book offers fundamental propositions about the nature of education. It maps out in fascinating detail a coming together of Hattie’s empirical data and world-famous Visible Learning paradigm with the rich heritage of educational philosophy. Additionally, it explores the inevitable questions of the purpose of education and the development of students in a learning society. Part clash of cultures, part meeting of minds, always fascinating and illuminating, this intriguing book will inspire teachers, students, and parents at all levels of the educational system – from kindergarten through school to university. Conversations include:What are the purposes of education?Does educational data speak for itself?What is the role of the teacher?Is learning a visible phenomenon?Is it important to teach and learn specific subjects?What is the role of neuroscience research?What is the relationship between educational research and educational politics?What is the role of the state in education?

What are the purposes of education and what is the relationship between educational research and policy? Using the twin lenses of Visible Learning and educational philosophy, these are among the many fascinating topics discussed in extended conversations between John Hattie and Steen Nepper Larsen. This wide-ranging and informative book offers fundamental propositions about the nature of education. It maps out in fascinating detail a coming together of Hattie’s empirical data and world-famous Visible Learning paradigm with the rich heritage of educational philosophy. Additionally, it explores the inevitable questions of the purpose of education and the development of students in a learning society. Part clash of cultures, part meeting of minds, always fascinating and illuminating, this intriguing book will inspire teachers, students, and parents at all levels of the educational system – from kindergarten through school to university. Conversations include:What are the purposes of education?Does educational data speak for itself?What is the role of the teacher?Is learning a visible phenomenon?Is it important to teach and learn specific subjects?What is the role of neuroscience research?What is the relationship between educational research and educational politics?What is the role of the state in education?

Dannelse er ligesom demokrati et rummeligt begreb, men det er derfor også uskarpt og flydende. Det er betingelserne for de centrale begreber i vores kultur, at de hele tiden står til diskussion og forhandling mellem forskellige interesser. I skolen er dannelsen en kampplads mellem politikere, praktikere og forskere etc. I de senere år har kampen dog ofte været ført mellem økonomer, planlæggere, administratorer og pædagoger, lærere og filosoffer. Diskussionen om, hvad skolens formål må være, har i de diskussioner været underbelyst og erstattet af diskussioner om resultatmål. Samtidig er skolens indhold blevet defineret som smalle, grundlæggende kundskaber uden blik for den verden, eleverne lever i. Dannelses- og undervisningsprocesserne er nedprioriteret i diskussionen til fordel for læring, digitalisering og læringsresultater. I denne bog fører vi i et bredere perspektiv diskussionerne om dannelse helt op til nutiden ved hjælp af fire perspektiver: Dannelseskontekster, -visioner, - temaer og -processer. Kapitlerne fremstår samlet som et kalejdoskopisk udvalg af dannelsesteorier og -diskussioner ud fra disse fire perspektiver. Dannelse henvender sig til de mange, der arbejder med eller studerer for at bidrage til fremtidens folkeskole.

Uddannelsesforskeren John Hattie har gjort sit indtog i Danmark, hvor hans metaforskning har slået rod i faglige, politiske og kommercielle miljøer. Herfra er groet en dansk forståelse af Hattie, der bl.a. er blevet omsat til: politiske initiativer (folkeskolereformen og herunder især forenklede Fælles Mål), kommunale initiativer (fx konkret 'synlig læring' i stedet for Hatties Visible Learning, der handler om at se hinandens perspektiver i læringsprocessen), lokale initiativer (skolerne, som pålægges at arbejde videre med de kommunale initiativer). Hattie på dansk - Evidenstænkningen i et kritisk og konstruktivt perspektiv indfører i Hatties forskning, og hvordan den bruges i og har taget styringen på dansk skolepædagogik. Som Hattie anvendes i Danmark er det i følge bogens forfattere tvivlsomt, hvorvidt der overhovedet er evidens for de initiativer, der bliver taget. Hertil kommer, at initiativerne groft sagt umyndiggør læreren, da Hattiebaserede koncepter og manualer angiver vejen for læring. Man bør derfor diskutere brugen af Hattie kritisk og konstruktivt i bestræbelserne på at udvikle pædagogikken og skolen – og i bestræbelserne på at justere de initiativer af ovennævnte art i den danske folkeskole. Indhold Introduktion til Hattie og synlig læring– Per Fibæk Laursen Forenklingen af Hattie og Fælles Mål – Keld Skovmand Koncepternes vagtparade: Oversættelsen af synlig læring i praksis – Jørn Bjerre og Niels Møller Know Thy Impact - blinde vinkler i John Hatties evidens-credo – Steen Nepper Larsen Et kritisk lys på John Hatties teori om Visible Learning – Thomas Rømer

AT VILLE NOGET MED NOGEN argumenterer for, at dannelsestænkningen danner en vital ramme for det pædagogiske arbejde. Dannelse er kritikkens forudsætning – og kritikken rummer muligheden for, at autonome borgere og pædagogiske aktører kan nytænke samfundets uddannelsesinstitutioner og erhverve sig et større og friere udsyn. Men dannelsen er kommet under pres, og pædagogikken underlægges konkurrencestatens paradigme om livslang læring og kravet om indholdsløs omstillingsparathed. Resultatet risikerer at blive til en ensretning, kortåndethed og bevidstløs reproduktion – mere af det samme. Bogen inviterer læseren på en tour de force gennem pædagogikkens idéhistorie og lægger en kritisk diagnostik ned over samtiden, hvor et ideologisk bestemt læringsregimente forsøger at henvise pædagogikken og dannelsen til at indtage de bagerste sæder i bussen. I bogens afsluttende del præsenteres tolv filosofisk-pædagogiske tænkere, som har efterladt sig væsentlige aftryk i den pædagogiske tænkning og sat dannelsen på begreb. Vi lever i dannelsesbegrebets levende virkningshistorie. AT VILLE NOGET MED NOGEN – filosofiske og samtidskritiske fragmenter om dannelse og pædagogik henvender sig til studerende, undervisere og professionelle, der beskæftiger sig med at danne og uddanne mennesker. Samtidig løftes dannelsesspørgsmålet op som et samtids- og samfundskritisk anliggende og inviterer dermed til en bredere diskussion om den retning, vi ønsker at bevæge os i som samfund. Om forfatteren Steen Nepper Larsen (f. 1958) har gennem en årrække været en kritisk stemme i debatten om bl.a. konkurrencestat, dannelse, læring og pædagogik. Han er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og cand.mag. i historie og samfundsfag fra RUC. Steen Nepper Larsen har været højskolelærer på Krogerup Højskole (filosofi, retorik, sociologi, idræt) i årene 1992-1999 og er tilknyttet Information og Dansk pædagogisk Tidsskrift som anmelder. Han er desuden redaktør og forfatter til en række bøger om bl.a. sociologi, filosofi og pædagogik

Vi står på tærsklen til den plastiske hjernes æra. Hjernescanninger viser, at hjerner også er socialt og individuelt formbare, livslangt foranderlige og overraskende plastiske. Begrebet ’den sociale hjerne’ har holdt flyttedag - neurovidenskaben har lært noget af sine kritikere. For 10-20 år siden tjente det som eksplicit modstandsbegreb, der skulle demonstrere den naturvidenskabelige blindhed, kortåndethed og reduktionisme; men nu gør den ambitiøse neurovidenskab begrebet om den plastiske hjerne så rummeligt og inviterende, at alle mulige ikke-naturvidenskabeligt funderede eller skolede forskere og lægmænd tages ved vingebenet af dette åbne paradigme, der forlenes med et dynamisk, men frem for alt biologisk underlag. · Hvorfor tror nogle neurovidenskabelige forskere, at sandheden om mennesket skal søges inde i hjernen? · Er der grænser for hjernens plasticitet? · Skal hjernen trænes og tvinges til at levere idéer til den kognitive kapitalisme?

Dette alfabetiske opslagsværk er det første af sin art og omfang på dansk og indeholder mere end 2500 opslag fra "abduktion" til "årsagssammenhæng". Opslagene varierer i længde – fra korte koncise definitioner til omfattende beskrivelser af sociologiens grundbegreber, undersøgelsesområder, metoder, videnskabsteori og betydningsfulde teoretikere. Hvad betyder eksempelvis begreberne magt, modernitet, identitet og sammenhængskraft, og hvad har Weber, Foucault, Bourdieu og Habermas tænkt og skrevet? Værket dækker sociologiens internationale bidrag, traditioner og tilgange med inddragelse af særlige danske forhold og for eksempel biografiske opslag om de første sociologer i Danmark. Der er krydsreferencer mellem opslagene, således at læseren henvises til andre opslag, der kan berige den pågældende term. Opslagene er skrevet af førende danske sociologer og samfundstænkere og er et uundværligt værk for studerende, undervisere og forskere med interesse for samfundet. Sociologien er en ung videnskab, men med mere end halvandet århundrede på bagen er der tale om et bredtfavnende fag i rivende udvikling. Steen Nepper Larsen er lektor ved Gnosis - sind og tænkning, DPU, Aarhus Universitet. Inge Kryger Pedersen er lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.