Stefan Hermann

Der er ikke længere nogen tvivl. Klimaforandringer, artstab, forsuring af verdenshavene, forurening af drikkevand, ekstremt vejr og udpining af jord er alle videnskabeligt veldokumenterede kriser, der hører til dagens orden i det 21. århundrede. Menneskelige aktiviteter har sat omfattende spor i jordens økosystemer, og er ophav til de igangværende miljø- og klimamæssige kriser. Mennesker er også kreative og ansvarlige for at løse problemerne. Grøn samfundsteori – tanker til en økologisk krisetid er et vigtigt og rettidigt analytisk værk. Bogen introducerer til et bredt udsnit af de vigtigste tænkere, debatter og bevægelser, som beskæftiger sig med de økologiske kriser, og kommer omkring alt fra Haraway, Latour, Shiva og nye tænkere fra det globale syd til økoreligion, regenerativt landbrug, grøn dannelse, klimaaktivisme og meget, meget mere. Er man interesseret i at komme dybere ned i nogle af tidens sværeste dilemmaer, finder man i bogen et indblik i, hvordan førende stemmer inden for samfundsvidenskab, økologisk tænkning og klimaforandringer går til de igangværende kriser. Og inspiration til selv at tænke videre. Bogen er redigeret af Simon Kjær Hansen, Stine Krøijer og Lars Tønder.

”Det er en kold tid, som vi lever i.” Sådan sang Kim Larsen tilbage i 1976, og statsminister Anker Jørgensen citerede ham efterfølgende i sin nytårstale. Sådan lærte vi at se det moderne samfund. Som et koldt sted, hvor man kunne blive en kold skid eller gå helt kold.I dag er vores tilværelse snarere præget af overophedning – af vores forhold til naturen, til hinanden og til os selv. Den offentlige debat raser, vi brænder ud af stress, og naturen er i bogstavelig forstand overophedet.Men COVID-19 slog feberkurven ned for en stund: Vi blev bundet til stedet, aktiviteter blev neddroslet og sociale kontaktflader reduceret. COVID-19 er en nedkøling, vi kan lære af og ikke blot frygte, argumenterer Stefan Hermann. Her har vi set en genkomst af beskedenhed, vedholdenhed og selvbegrænsning, som er nødvendige egenskaber i en varm tid.Stefan Hermann er rektor på Københavns Professionshøjskole. Rektor på Metropol 2008-18. Tidligere ansat som embedsmand i Kulturministeriet og i Undervisningsministeriet. Forhenværende vicedirektør på ARKEN Museum for Moderne Kunst. Har skrevet talrige artikler om skole og uddannelse, samfund og politik samt en række bøger, heriblandt Hvor står kampen om dannelsen? (2016), Magt & oplysning. Folkeskolen 1950-2006 (2007), Et diagnostisk landkort over kompetenceudvikling og læring (2002) og Fodbold set fra månen (2002) s.m. Morten Albæk.

Didaktikhåndbogen er en fuldendt lærebog i didaktik, der omfatter didaktikkens historie, teorier og virkeområder. Bogen er struktureret i to dele: A: "Didaktiske teorier", der udreder didaktiske retninger og traditioner, som de har udfoldet sig i den angelsaksiske verden, den kontinentale verden og i Danmark. B: "Didaktisk belysning af temaer", der gennem en lang række temaer kontekstualiserer didaktiske teorier og kategorier inden for de virkeområder, som didaktikeren typisk møder i sin praksis. Didaktikhåndbogen præsenterer således det vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at skabe og reflektere over sin praksis. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab og følgesvend gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser.

Uddannelsesverdenen er en slagmark. Der udspiller sig en kamp om dannelsen, om formningen af fremtidens borger og de fællesskaber, de skal indgå i. På den ene side findes en position med politisk-administrative fremtidsteknikere. På den anden side en pædagogisk-konservativ længsel efter en tid, der aldrig har været.Kampen er intens, men parternes strid fordummer os frem for at gøre os klogere. Imens forpasser vi, argumenterer Stefan Hermann, muligheden for at diskutere, hvad der ville være bedst for vores uddannelsessystem og for de kommende generationer, der skal dannes i det.OM FORFATTERENStefan Hermann er rektor for Professionshøjskolen Metropol. Han har tidligere bl.a. været vicedirektør på kunstmuseet ARKEN og chefkonsulent i Undervisningsministeriet. Han er forfatter til flere bøger bl.a.: Magt & oplysning. Folkeskolen 1950-2006 (2007); Et diagnostisk landkort over kompetenceudvikling og læring (2002); Fodbold set fra månen (red. sm.m. Morten Albæk, 2002); Godnathistorier: Syv originale godnathistorier til det 20. århundrede (red., 1999).

Antologien tager udgangspunkt i de klassiske pædagogiske teorier og inddrager den nyere pædagogiks sociale kontekst. Karl Marx og Friedrich Engles Émile Durkheim Michel Foucault Niklas Luhmann Pierre Bourdieu Jürgen Habermas Thomas Ziehe Anthony Giddens. Alle artikler er suppleret med litteraturlister med forslag til videre læsning. Pædagogik i sociologisk perspektiv henvender sig specielt til studerende på lærer- og pædagogseminarier.

Magt & oplysning - Folkeskolen 1950-2006 er et grundigt historisk studie, der har til hensigt dels at åbne for magtkritiske beskrivelser af pædagogiske og politiske strømninger, som påkalder sig friheden og det hele menneske, dels at bidrage til at genrejse den oplysningstradition, der synes fortrængt i både den meget faglighedsorienterede skoleforståelse, som aktuelt gør sig gældende og i de foregående perioder, hvor pædagogiske nyskud har sejlet under forskellige mere eller mindre reformpædagogiske flag.