Stefan Iversen

Få et panoreret blik over metodelandskabet med eksemplariske læsninger. Denne solide og populære grundbog er til undervisning i litterær metode på videregående uddannelser. Metodekapitlerne er suppleret med vejledende litteraturlister og et leksikon over centrale begreber og personer samt en antologi med de anvendte teksteksempler. Bogen er skrevet af en række erfarne forskere og undervisere. Du får et standardværk, som i denne nyeste udgave indeholder en række nye kapitler. Samtidigt er de tilbageblevne kapitler alle opdateret.

Disrupting Narrative Rhetoric investigates how experimental uses of fictionality on digital platforms transform public storytelling, with political and ethical consequences. Focusing on communication that initially misleads only to provoke reflection, Stefan Iversen explores how narrative rhetoric--stories used to persuade within public discourse--can be strategically disrupted to produce what he terms "metanoic reflexivity" a distinctive mode of afterthought triggered when audiences realize they have read wrong. Drawing from narrative theory, fictionality studies, rhetorical criticism, and digital platform studies, Iversen develops a model for analyzing narratives that play with the boundaries between fiction and nonfiction to motivate action or reconsideration on urgent public issues. These narrative practices--found in humanitarian campaigns, presidential rhetoric, political trolling, and synthetic media--use the digital affordances of platforms like Instagram, X, Reddit, and YouTube to reorient audience expectations and provoke social engagement. Combining theory and close reading, Disrupting Narrative Rhetoric offers a compelling interdisciplinary framework for understanding how narrative experiments can either deepen democratic discourse or contribute to its fragmentation in today's platformed public spheres.

Bogen giver dig en oversigt over moderne retorisk teori og metode og bringer eksempler på genre- og publikumsanalyse, samtale- og argumentationsanalyse, undskyldningsretorik, billedretorik og politisk retorik. I hvert kapitel får du både en præsentation af forskningsfeltet og udfoldede analyser af konkrete eksempler hentet fra centrale retoriske områder som fx politiske taler og diskussioner, kulturdebatten, sociale medier, tv-interview og prædikener. Målet er at vise bredden og mulighederne i brugen af retorisk kritik som praktisk og analytisk disciplin. Retorikkens aktualitet er skrevet som grundbog til de retoriske studier og vil desuden kunne anvendes inden for en lang række af studier og undervisningssammenhænge, hvor retorikken og dens metoder indgår. Bogen udkommer nu i en grundigt revideret 4. udgave og er opdateret med nye kapitler og aktuelle eksempler, så selvom grundbogen er en klassiker, er den højaktuel, når det gælder retorisk analyse og kritik. Marie Lund er lektor i retorik på Aarhus Universitet, Hanne Roer er lektor i retorik på Københavns Universitet, og Carsten Madsen er lektor i retorik på Aarhus Universitet.

Retorik er en uundværlig kundskab. Ikke bare for politikeren med hang til let manipulation eller konfirmanden, der vil sige pænt tak for gaverne, men for os alle sammen. Retorisk viden om indhold, stil og struktur giver magt over vores tungemål, som ellers tilbyder så mange udtryksmuligheder, at det er til miste mælet over. Formuleringsevnen fejler dog ikke noget hos Stefan Iversen, tekstentusiast ved Aarhus Universitet, som ved, at kunsten at vælge de rette ord på rette sted kan hjælpe os med at træffe de bedste fælles beslutninger og sågar holde liv i demokratiet.

This book interrogates the role of quantification in stories on social media: how do visible numbers (e.g. of views, shares, likes) and invisible algorithmic measurements shape the stories we post and engage with? The links of quantification with stories have not been explored sufficiently in storytelling research or in social media studies, despite the fact that platforms have been integrating sophisticated metrics into developing facilities for sharing stories, with a massive appeal to ordinary users, influencers and businesses alike. With case-studies from Instagram, Reddit and Snapchat, the authors show how three types of metrics, namely content metrics, interface metrics and algorithmic metrics, affect the ways in which cancer patients share their experiences, the circulation of specific stories that mobilize counter-publics and the design of stories as facilities on platforms. The analyses document how numbers structure elements in stories, indicate and produce engagement and become resources for the tellers’ self-presentation. This book will be of interest to students and scholars working in the fields of narrative and social media studies, including narratology, biography studies, digital storytelling, life-writing, narrative psychology, sociological approaches to narrative, discourse and sociolinguistic perspectives.

Spøgelser, gengangere, galninge og lystmordere befolker Johannes V. Jensens forfatterskab. De lever i geografiske, sociale og mentale udkanter, og de lever i mærkværdige hybridgenrer, hvor udefinerbare og besværgende stemmer taler på måder, som ryster fortællingernes personer og læseren. Noget taler, som burde tie. Det opleves som uhyggeligt. Johannes V. Jensens tidlige tekster fra tiden omkring år 1900 sætter sig i struben og giver et kropsligt ubehag. De er på én gang underligt dragende og frastødende. Den uhyggelige fortælling. Unaturlig narratologi og Johannes V. Jensens tidlige forfatterskab undersøger de grænseerfaringer, der hjemsøger Jensens fortællinger, i forsøget på at forstå, hvordan de både handler om og spreder en særlig form for uhygge. Bogen fører læseren ind i Jensens eksperimenterende, korte prosaformer såvel som i kanoniserede tekster som Kongens Fald og Madame D’Ora.

Hvordan påvirker det et mennesbarn og et menneskeliv at være af jødisk familie, barn under 2. verdenskrig og have været indsat i koncentrationslejren Theresienstadt?Der er i dag kun få overlevende fra 2. verdenskrigs lejre. Det er vigtigt, at vi ikke glemmer, hvad disse mennesker husker. Derfor har redaktørerneaf Vidnesbyrd samlet en række nye danske beretninger fra deporterede og indsatte i nazitysklands koncentrations- og udryddelseslejre.Det er gribende fortællinger fra vidnerne selv om liv og død og om hændelser, der har påvirket resten af deres liv. Bogens samlede fortællingbestår af disse enestående fortællinger tilsammen.

Dekonstruktion er nært knyttet til den franske tænker Jacques Derrida. I sine analyser af værker fra den vestlige filosofis kanon fokuserede Derrida på modsigelser i forholdet mellem en teksts udsagn og måden, hvorpå disse er formuleret. Derridas indsigter fik, bl.a. takket være Paul de Man, stor betydning for arbejdet med litteratur og litteraturteori i USA og siden i Europa. I dag har dekonstruktive indsigter betydning for fx etiske, politiske og køns- og genreteoretiske diskussioner. Denne antologi præsenterer den litterære dekonstruktions grundtekster, belyser dekonstruktionens udvikling og giver indblik i de diskussioner, som dominerer nyere tekster af dekonstruktive teoretiskere. De teoretiske implikationer og den praktiske anvendelighed i litteraturstudiet diskuteres og demonstreres i oversættelser af Jacques Derrida, Paul De Man, Barbara Johnson, J. Hillis Miller, Geoffrey Bennington og Nicholas Royle.