Stefan Kjerkegaard

Få et panoreret blik over metodelandskabet med eksemplariske læsninger. Denne solide og populære grundbog er til undervisning i litterær metode på videregående uddannelser. Metodekapitlerne er suppleret med vejledende litteraturlister og et leksikon over centrale begreber og personer samt en antologi med de anvendte teksteksempler. Bogen er skrevet af en række erfarne forskere og undervisere. Du får et standardværk, som i denne nyeste udgave indeholder en række nye kapitler. Samtidigt er de tilbageblevne kapitler alle opdateret.

Med ensom omgang har Kjerkegaard skrevet en samling digte – eller nok bedre: fragmenter af digte, der handler om, hvordan det føles at være 50 år, på kanten af sammenbruddet og i et opgør med drømmene, der ikke er blevet til det, de lovede.Digtene i ensom omgang trækker stilistisk tråde tilbage til Stefan Kjerkegaards ungdoms digtning i 90’erne og 00’erne og fører den gamle digterdrøm ind i et fragmenteret, moderne forstadsliv med børn og karriere, hvor midtvejskrisen hele tiden er til stede – som en følelse af at noget ikke er, som det burde være. Stefan Kjerkegaard debuterede som digter i Hvedekorn i 1990’erne. Siden udgav han digte i Øverste Kirurgiske under pseudonymet Bob Hvid Green, der forsvandt i slutningen af 00’erne, og Stefan Kjerkegaard påbegyndte sin forskerkarriere.

Humor er ingenting i sig selv, men en snylter af vAerste skuffe. - Maske endda lidt af et skuffejern? - Det sagde hun ogsa i gar ... Nej, spog til side: Humor er meget mere end platheder, der kan aflede enhver samtale. Humor sAetter et perspektiv pa livet, os selv og hinanden, hvis pointe isAer selvhojtidelige magthavere ikke fatter: Vi er alle latterlige. Det mener Stefan Kjerkegaard, serios sprogspiller ved Aarhus Universitet, og han er ikke engang sAerlig sjov. Det er hans onkel til gengAeld. Han er lige til at grine ad.

Videre i teksten beskriver aktuelle litteraturpædagogiske udfordringer og diskuterer, hvordan disse udfordringer kan tages op. Bogens kapitler tager udgangspunkt i et hovedproblem, sådan som det kendes fra den virkelighed, som sætter rammerne om arbejdet med litteratur i undervisningen. Bogen er forskningsbaseret og introducerer ny international teori om litteraturpædagogik. Overalt i bogen er praksis gennemlyst af teori og omvendt. Endvidere er der eksemplariske analyser af tekster, som ofte bruges eller vil være velegnede i undervisningen. Bogen henvender sig til studerende og lærere på læreruddannelsen, i gymnasiet og på universitetet samt efteruddannelserne. Den er som grundbog egnet som lærebog og støtter med sit problemorienterede udgangspunkt udviklingen af en litteraturpædagogik med et professionsrettet perspektiv.

Per Hojholt var en af det 20. arhundredes vAesentligste nordiske digtere. Med sit usAedvanlige talent var han en drivende kraft i moderniseringen af dansk litteratur fra 1960'erne og frem.Denne bog er en introduktion til hans forfatterskab, skrevet til litteraturstuderende og undervisere i litteratur. Bogen beskAeftiger sig med vAesentlige tekster ud fra en periodeinddeling af forfatterskabet og kaster isAer nyt lys over den tidlige og sene fase, ligesom den introducerer til centrale tematikker i Hojholts nyskabende tekster og prAesenterer hans knivskarpe litteratursyn. Skulle man nogensinde fortryde, at man har ladet sig fode, eller blot synes at nu har det varet lAenge nok, sa kunne man bare ga herop og lAegge sig og nyde stilheden og udsigten, salAenge det nu ville vare. Det ma vAere et smukt sted at torre ind.Horbylundemanden.

Ildspor. Ordspillet og dets funktion i Per Højholts, Simon Grotrians og Peter Laugesens digtning omhandler et ofte ugleset, men dog vitalt element i både læsning og skrivning af poesi og litteratur, nemlig ordspillet. Ordspil fanger vores opmærksomhed gennem en sproglig forbindelse, der går direkte i kødet på os. Forståelsen behøver nemlig ikke at være der, i hvert fald ikke i første omgang. I anden omgang er det præcis det, vi griner af: At forståelsen faktisk står uden en forståelse. Man kunne kalde det en forståelse med kroppen, der så har et bevidsthedsmæssigt efterspil, hvilket jo er grunden til, at vi griner. Gennem seks kapitler indkredses ordspillet med henblik på en klargøring i en litteraturteoretisk og en litteraturanalytisk betydning. Især det sidste lægges der vægt på, og bogen indeholder kapitler om de tre nævnte forfatteres brug af ordspil. Herudover leveres et overblik over sekundærlitteraturen på området samt en teoretisk udredning af fænomenet, især i forhold til en beslægtet retorisk figur, nemlig metaforen.