Stig Broström

Håndbog til pædagoguddannelsen er dels en grundbog, som kan benyttes gennem hele uddannelsesforløbet, dels en nyttig håndbog. Den er således anvendelig både på uddannelsens første år, Pædagogens grundfaglighed, og i de videregående studier på de tre specialiseringer. Hensigten med bogen er at give de studerende viden om, hvad der menes med begrebet pædagogik, og hvad fagområdet pædagogik står for og rummer. Den præsenterer den store variation af teorier og tematikker i ti dele – ti perspektiver – og tilbyder dermed et overblik over fagområdet. Denne 2. udgave af bogen er revideret med udgangspunkt i bekendtgørelsen for den nye pædagoguddannelse 2014. Således er kapitlerne i Del 9 om pædagoguddannelsens fag blevet erstattet af helt nye kapitler, og Del 10 om pædagogens arbejdsområder er væsentligt omskrevet i lyset af de seneste ændringer af folkeskolen og pædagogernes nye funktioner heri. Trine Ankerstjerne er fritidspædagog, BA i pædagogik og samfundsfag og cand.pæd.pæd., lektor i pædagogik ved Pædagoguddannelsen København, UCC. Stig Broström er pædagog, cand.pæd. og ph.d., professor m.s.o. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Hvorfor invitere det lille barn til at udforske og kommunikere via skriftsproget? Hvordan kan skrivning indgå i børnehaven på en legende og støttende måde?Bogens forfattere, som er forskere og praktikere, argumenterer for, at skrivelyst, leg og læring er nært sammenknyttede begreber. Ligeledes giver de konkrete forslag til, hvordan skriftsprog naturligt kan indgå i børnehavens pædagogiske praksis. Denne tidlige indsats styrker alle børns (skrift)sproglige udvikling her og nu - og på længere sigt.

Håndbog for sprogvejledere belyser forskellige aspekter ved sprogvejlederfunktionen i forhold til børns sprogtilegnelse og samarbejdet med barnet, forældre og netværkspersoner. Den består af tre dele og introducerer både forsknings- og praksisbaseret viden.Første del: Vejledning og pædagogisk planlægning i forhold til børns sprog omhandler emnerne sprogindsatser, didaktik og læring, kollegial vejledning, forældreinvolvering mv.Anden del: Børns sprogtilegnelse favner emner lige fra sprogteori gennem tiden, forudsætninger for sprog, til tilegnelse af det danske sprog og af dansk som andetsprog.Tredje del: Dokumentation og evaluering af børns sprog og pædagogisk praksis omfatter metoder til udvikling, vurdering og registrering af børns sprog.Forfatterne er udvalgte fagpersoner med solid teoretisk viden og/eller praksiserfaring inden for hvert deres område.

Hvordan arbejder man henimod sine pædagogiske mål, under de givne betingelser med de børn, der er til stede? Det kræver faglig indsigt i centrale pædagogiske begreber, temaer og mål, og det kræver evne til at planlægge pædagogiske aktiviteter. Få teorier og metoder, som du kan bruge til at planlægge pædagogiske aktiviteter med ud fra bogens faglige temaer. Du bliver gennem bogen i stand til at planlægge pædagogiske aktiviteter, hvor pædagogen går foran, ved siden af eller bag ved barnet - på den måde sætter bogen pædagogikken i spil. Bogen henvender sig til studerende ved pædagoguddannelsen, der læser specialiseringen skole- og fritidspædagogik, men kan læses og bruges af alle, der beskæftiger sig med pædagogik på skole- og fritidsområdet.

EN MODIG PÆDAGOGIK rummer både modige pædagoger og modige børn, der tør tænke og handle på nye måder. Voksne og børn, der tør tegne uden for stregerne, som vover pelsen og springer ud på det dybe vand. Denne bog præsenterer som den første en samlet fremstilling af mod i daginstitutionen. Forfatterne anskuer begrebet mod ud fra en række filosofiske, pædagogiske og psykologiske tilgange, samtidig med at blikket for den pædagogiske praksis hele tiden er nærværende. Håbet er, at bogen vil inspirere til, at pædagoger mere bevidst, reflekteret og målrettet giver modet en central plads i den pædagogiske praksis. Og at de skaber nye interessante pædagogiske praksisser, der både er sjove og lærerige, og som samtidig rejser og støtter modet og dermed bidrager til, at alle børn udvikler sig til at være modige mennesker. Bogens temaer er: • Værens-, sjæls- og åndsmod • Mod i pædagogisk praksis • Modige læringsmiljøer • Mod og risici i børns leg • Madmod • Mod i forældresamarbejdet.

Pædagogikkens ABC er en ultrakort tekst, der præsenterer sin læser for 28 centrale pædagogiske begreber og emner, der står centralt i pædagogikken.ABC’en er en brugbar håndbog både for den nystartede pædagogiske medhjælper og for den studerende, der skal have hjælp til at finde rede i de mange centrale begreber, men den kan også være en hjælp for den erfarne pædagog, der i sit travle hverdagsliv har brug for en opdatering.Pædagogikkens ABC er en slags læse let-­pædagogikbog, som gennem en fyldig lit­teraturliste med overvejende dansksprogede titler kan åbne for videre studier.Stig Broström er uddannet fritidspædagog i 1969, cand.pæd. og ph.d., tidligere seminarielærer på Hillerød Børnehaveseminarium, lektor på Danmarks Lærerhøjskole og professor mso på Danmarks Institut for Pædagogik og Udvikling (DPU), siden professor emeritus på DPU.

Boken har blitt til på bakgrunn av prosjektet Barnet i Sentrum, hvis formål var å peke på hvordan barnehagelærere fremover kan yte den best mulige omsorgen for disse barna. Sentralt for arbeidet var disse temaene: Samspill og læring Emosjonell relatering og mottakelse Didaktikk, dokumentasjon, planlegging og ledelse Boken presenterer resultatene av forskningsprosjektet og peker, gjennom beskrivelser, case, teorier og resultater, på hvordan det pedagogiske arbeidet med 0-3-åringene kan ivaretas. Vesentlige faktorer i pedagogikken for barn 0-3 år: Det pedagogiske miljøet må bære preg av fravær av stress. Omsorg, en tett følelsesmessig kommunikasjon og tilknytning er nødvendig. Imitasjon, delt oppmerksomhet og den voksnes empatiske forståelse er byggesteinene for barnets læring. Den pedagogiske praksisen må være preget av intersubjektivitet og av dialogiske og anerkjennende relasjoner. Pedagogikken må anlegge et barnekroppslig perspektiv og medtenke barns bevegelser og gestikulering. Empatiske relasjoner og tilknytning er småbarnspedagogikkens 'læreplan'. Barnas egen virksomhet, agency, er avgjørende i deres utforsking og undersøkelser av verden, samt i deres lek og innbyrdes aktiviteter. Pedagogene må ha kjennskap til lekens rolle for barns læring og være særlig oppmerksom på å etablere en interaktiv atmosfære. Pedagogene må organisere og skape betingelser for aktiviteter i mindre grupper. Pedagogene må reflektere over formål, mål, pedagogisk innhold og prinsipper.

Stig Broström – en af dansk pædagogiks grand old men – har samlet sine ‘pædagogiske erindringer’ i bogen her. Han præsenterer de væsentligste udfordringer og forandringer, som pædagogikken har gennemlevet i de seks årtier – en periode, hvor daginstitutionen har bevæget sig fra at være et sted med forebyggende omsorg for de få til dynamiske lege- og læringsmiljøer for alle børn.Bogen belyser den generelle almenpædagogiske udvikling fra: en kulturradikal vækstpædagogik til indlæringspædagogik videre til forskellige marxistisk orienterede tilgange med både struktureret og kritisk frigørende pædagogikfor til sidst at lande med en styrket pædagogisk læreplan og en formålsformulering med demokrati, dannelse, børneperspektiv samt leg og læring i centrum. Forfatteren, der har været med hele vejen igennem, fortæller ud fra sit eget perspektiv om de teoretiske og ideologiske debatter og kampe, der udspillede sig gennem alle årene. Her kommer vi tæt på personer og begivenheder, som ikke normalt indskrives i pædagogikkens historiebøger. Samtidigt redegøres på en letfattelig måde for pædagogiske grundbegreber og teorier. Stig Broström er uddannet fritidspædagog i 1969, cand.pæd. og ph.d., tidligere seminarielærer på Hillerød Børnehaveseminarium, lektor på Danmarks Lærerhøjskole og professor mso på Danmarks Institut for Pædagogik og Udvikling (DPU), siden professor emeritus på DPU.

Det er mange gode grunner til å interessere seg for naturvitenskap, bærekraft og matematisk oppmerksomhet i barnehagen. Temaet har nok vært underbelyst i en periode, men nå ser vi en økende (politisk og pedagogisk) interesse for både begrepet naturvitenskap, bærekraft og barns tidlige matematiske oppmerksomhet i barnehagen. Det tegnes et bilde av en naturvitenskapelig rettet pedagogikk som vi forstår som en reflektert pedagogisk praksis som bidrar til barns interesse og gradvis økende forståelse for natur, teknologi, helse, matematikk, biologi, kjemi og fysikk (såkalt emergent science). Naturvitenskap i barnehagen handler om å trekke naturen aktivt inn for å gi barn kjennskap til dyre- og planteliv, naturens kretsløp, naturfenomener og andre lovmessigheter i naturen. Heftet er en del av

0-3-årdalderen er den periode i et barns liv, hvor dets læringskurve er stærkest opadgående. Derfor er det paradoksalt, at netop den periode er stærkt underbelyst i forskningen. Bogen her er et bidrag til at mindske dette vidensgab. Den giver samtidig et inspirererende bud på en next practice for vuggestuer og dagplejer i Danmark. Barnet i centrum 2 tager afsæt i et forskningsprojekt, hvor 130 vuggestuepædagoger og dagplejere fra otte kommuner arbejdede sammen om at udvikle deres pædagogiske praksis. Det gjorde de med særligt fokus på tre temaer: Samspillet mellem børnene og det pædagogiske personale, herunder forskellige betingelser, som har betydning for kvaliteten af dette samspil. Der stilles bl.a. skarpt på, hvordan atmosfæren i dagtilbuddet og brug af berøring er med til at forme voksen-barn-samspillet. Mikroovergange, dvs. de små overgange, børnene oplever i løbet af deres dag, fx fra leg til spisning og fra spisning til søvn. Det undersøges, hvordan overgangene kan gøres meningsfulde for det enkelte barn, og hvordan pædagogen kan skabe deltagelsesmuligheder for børnene i overgangene. Didaktik, dvs. hvordan vuggestuepædagoger og dagplejere kan planlægge og reflektere over deres praksis med udgangspunkt i begreber som dannelse, leg, børneperspektiv og læringsmiljø, der alle er centrale i dagtilbudsloven. Bogen formidler resultaterne fra forskningsprojektet og sætter dem i relation til aktuelle teorier og forskning på 0-3-årsområdet.

Barndommen er fyldt med overgange. Der er de store overgange, fx når barnet starter i vuggestue, børnehave eller skole. Der er de mellemstore overgange, som barnet gennemgår, når det fx bevæger sig mellem hjem og skole. Og der er de små overgange, som finder sted i løbet af dagen, fx når barnet går fra en aktivitet til en anden i børnehaven. Mellemrummene og overgangene fylder måske ikke meget rent tidsmæssigt, men de har ikke desto mindre stor betydning for børns trivsel og udvikling. Denne bog sammenfatter den nyeste viden om og forskning i, hvordan man kan styrke de store og mellemstore overgange i børns liv. Centrale emner er: mentale overgange venskaber leg forældresamarbejde tværprofessionelt og tværinstitutionelt samarbejde pædagogens nøglerolle i forhold til at skabe sammenhæng i institutionslivet. Bogen skriver sig ind i den nye styrkede læreplan og er en oplagt pensumbog på både dagtilbuds- og skole- og fritidsspecialiseringen. Samtidig er den yderst relevant for både pædagoger og indskolingslærere.

At målsætte, målstyre og formulere mål er en central del af enhver pædagogisk og undervisningsmæssig praksis. Denne bog orienterer sig først og fremmest mod det didaktiske arbejde i vuggestue, børnehave, SFO og skole med henblik på at skabe målorienterede aktiviteter. Bogen redegør for forskellige syn på mål samt forskellige centrale teoretiske opfattelser, ligesom ideen om fælles mål og målstyring diskuteres, kritiseres og perspektiveres. Selvom bogen har fokus på mål, sættes dette perspektiv ind i en bredere pædagogisk og didaktisk sammenhæng. Ved hjælp af en dynamisk og situationsbestemt didaktisk model skabes der forbindelse mellem den didaktiske kategori mål og en række øvrige didaktiske kategorier: formål, læringens indhold, pædagogiske principper og praksis. Bogen forholder sig løbende til dilemmaet mellem de professionelles målstyring og børnenes aktive deltagelse og indflydelse, hvilket blandt andet reflekteres ved hjælp af begrebet dannelse.

Værdier i danske dagtilbud afdækker, analyserer og reflekterer de tre forfattere over de værdier, pædagoger formidler i de danske vuggestuer og børnehaver. Og i forlængelse heraf giver de et konkret bud på en didaktisk model for, hvordan pædagoger kan arbejde med en bevidst værdiopdragelse. 'Vi håber, at bogen ansporer pædagoger til at reflektere over de værdier, de kommunikerer i samspil med børnene, og at denne refleksion vil være med til at kvalificere arbejdet med værdier, så de i højere grad kommer til at indgå som vigtige pejlemærker i det pædagogiske arbejde.'- fra forordet Bogen henvender sig til pædagog- og pædagogikstuderende samt uddannede pædagoger.

Didaktik for skolepædagoger handler om pædagoger i skolen. Bogen er tænkt som et teoretisk grundlag, der kan fungere som bagtæppe for skolepædagogers pædagogiske praksis samt deres samarbejde med lærerne. Med andre ord er der tale om et materiale, der både kan bruges som et tænkeværktøj og som et inspirationsgrundlag. Didaktik for skolepædagoger behandler især det pædagogiske grundlag for udvikling af en socialpædagogisk didaktik og praksis i skolen og fremskriver derfra en fælles pædagog-lærer-didaktik. Bogen er først og fremmest rettet mod at hjælpe pædagogen i skolen til at kunne indgå i skolens mangfoldighed og til at styrke egen professionsforståelse og finde sin ”hylde” i skolen.

Pædagogik i skole og fritid henvender sig særligt til studerende, der har valgt specialiseringsdelen ”Skole- og fritidspædagogik” på pædagoguddannelsen, og udgivelsen er komponeret omkring bekendtgørelsens kompetencemål for netop denne specialisering. Bogen introducerer til de faglige temaer, der er centrale for denne del af pædagoguddannelsen, og dens 27 kapitler giver et grundigt og inspirerende afsæt for pædagogens arbejde i skole- og fritidsinstitutioner. Alle kapitler indledes med et abstract, hvori kapitlets hoverpointer skitseres. Sidst i kapitlerne er der en række refleksionsspørgsmål og forslag til videre læsning. Flere kapitler indeholder billedmateriale, links, modeller, illustrationer og cases, der bidrager til en alsidig og varieret læseoplevelse. Stikordsregisteret bagest i bogen gør det let at finde frem til centrale teoretikere og vigtige pædagogiske begreber i de forskellige kapitler. De 37 bidragende forfattere har alle fingeren på den pædagogiske puls, enten som undervisere og forskere på landets pædagoguddannelser, som forskere og professorer på danske og nordiske universiteter eller som konsulenter i relevante pædagogiske sammenhænge. Så med denne bog får du som studerende et godt grundlag for at udvikle sin professionelle faglighed inden for det skole- og fritidspædagogiske område.

Barnehagebarn og forskere bruker på mange vis den samme naturvitenskapelige arbeidsmetode når de nærmer seg et interessant fenomen; observasjon, hypotese, datainnsamling, undersøkelse og konklusjon. Det handler om å «besvare» barns mange spørsmål om naturvitenskapelige temaer uten å gi dem «løsningen», men i stedet foreta små eksperimenter og undersøkelser sammen med barna. Boken presenterer metoder for å støtte barna i å undre seg, formulere hypoteser, samle inn data og konkludere. Hvorfor ser meitemarken slik ut? Hvilke gjenstander kan flyte på vannet? Bokens forfattere har sammen med barnehagelærere gjennomført et aksjonslæringsprosjekt, og boken inneholder mange eksempler fra dette prosjektet samt relevant teori om læring og realfag. Boken henvender seg til barnehagelærere i barnehagen og til studenter ved barnehagelærerutdanningen.

Bogen henvender sig særligt til dig, som er studerende på specialiseringsdelen ”Dagtilbudspædagogik” på pædagoguddannelsen. Udgivelsen er komponeret omkring bekendtgørelsens kompetencemål for netop denne specialisering. Du introduceres således til de temaer, der er centrale for denne del af pædagoguddannelsen, og udgivelsens 30 kapitler giver et grundigt og inspirerende afsæt for arbejdet med pædagogik i dagtilbud. Alle bogens kapitler indledes med et abstract, hvor kapitlets hovedpointer skitseres, og de afsluttes med en række refleksionsspørgsmål samt forslag til videre læsning. Ofte vil teorien desuden blive uddybet via eksempler fra praksis, illustrationer og modeller. Med udgivelsen får du et spændende grundlag for at udvikle din faglighed i forhold til dagtilbudspædagogik samt rig mulighed for at studere den evigt relevante forbindelse mellem teori og praksis.

Ett väl fungerande fritidshem är avgörande för de många barn som tillbringar stora delar av sin dag där. I Perspektiv på fritidshemspedagogik ger författarna en rad viktiga infallsvinklar på hur fritidshemmet kan bidra till barns lärande och allsidiga utveckling. Hur kan en framtida fritidshemspedagogik utvecklas?De första kapitlen skapar med hjälp av psykologiska och samhälleliga teorier en bred förståelseram för barnet i fritidshemmet. Boken är därefter uppbyggd runt centrala lärandeteorier samt socialpedagogiska och fritidspedagogiska teorier. Tillsammans bidrar författarna till att skapa en relevant ämnesmässig kärna för en nytänkande fritidshemspedagogik.Perspektiv på fritidshemspedagogik ger en god grund för att skapa ett kvalificerat och inspirerande innehåll för den tid barnen tillbringar i fritidshemmet. Den riktar sig till blivande lärare och yrkesverksamma.

Dialogisk lesing er en grundig forberedt pedagogisk aktivitet og et meget godt verktøy i det språkpedagogiske arbeidet. Med solid forskningsmessig forankring viser forfatterne hvordan metoden bidrar til barns språklige utvikling, øker konsentrasjonsevnen, utvider forståelse for skriftspråket og legger grunnlaget for fremtidig leseglede. Med denne boken får leseren: Kunnskap om teorien og forskningen bak dialogisk lesing. I denne delen besvares spørsmålene: Hvorfor skal vi bruke metoden og hvordan ble dialogisk lesing til? Konkrete eksempler og gjennomgang av hvordan man kan komme i gang med dialogisk lesing. I denne delen besvares spørsmålet: Hvordan jobber man med dialogisk lesing i praksis? Kunnskap og eksempler på hvordan man kan jobbe med estetiske prosesser i forbindelse med lesingen. I denne delen besvares spørsmålet: Hvorfor og hvordan kan man knytte estetiske læringsprosesser til høytlesing av god barnelitteratur?