Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 595 353 kirjaa ja 12 kauppaa.
Kirjailija
Susanne Dau
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 3 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2009-2024, suosituimpien joukossa Bedre overgange. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Bogen Bedre overgange – veje til fremtidens sygeplejerskeuddannelse giver et indblik i, hvordan overgange kan forstås i relation til uddannelsesforløb, som strækker sig fra indgangen til uddannelsen til det videre arbejdsliv som sygeplejerske. Formålet med bogen er dels at give sygeplejersker og undervisere på professionshøjskoler samt andre sundhedsprofessionelle indsigt i og viden om overgange, dels at sætte fokus på de overgangsproblematikker, som kan opstå for sygeplejestuderende igennem uddannelsesforløbet. Igennem konkrete eksempler fra projekter hentet fra landets professionshøjskoler tilbyder bogen en buket af pædagogiske muligheder for at arbejde videre i egen praksis med at bedre overgangene for de studerende. Bogen er således egnet som inspirationsgrundlag for at arbejde videre med udvikling af fremtidens sygeplejerskeuddannelse på tværs af teoretisk og klinisk undervisning.
Formålet med Videnskabsteoretiske perspektiver på sygeplejepraksis er dels at give sygeplejestuderende viden om, hvilken betydning videnskabsteori og forsknings- og udviklingsaktiviteter har for udviklingen af sygeplejeprofessionen. Dels at få læseren til at reflektere over valg og fravalg af de forskellige beskrevne metoder.Bogen tager afsæt i konkrete forsknings- og udviklingsprojekter, der undersøger aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. De enkelte kapitler beskriver, hvordan valget af et videnskabsteoretisk ståsted påvirker valget af forskningsmetoder og dermed har betydning for den evidensbaserede viden, der udvikles og anvendes inden for sygepleje.Bogen henvender sig primært til sygeplejestuderende, deres undervisere og vejledere i klinisk praksis. Bogen kan bruges bredt i uddannelsen fra 1. til 7. semester i såvel den teoretiske som den praksisorienterende undervisning. Bogen kan ligeledes anvendes i eftervidereuddannelsesregi og i øvrige sundhedsfaglige uddannelser.
Forsknings- og udviklingsprojektet undersøger og diskuterer vidensgrundlaget i professionsbacheloruddannelser. Diktonomitænkningen bag teori og praksis udfordres og udfoldes. Der er tale om undersøgelser foretaget i sygeplejerskeuddannelsens regi. Undersøgelsen illustrerer en mangfoldighed i vidensopfattelser og manglende anerkendelse af bestemte vidensformer til fordel for andre. Bogen består af såvel et litteraturstudie som en empirisk undersøgelse af hvilke opfattelser der er, af hvad der kan og skal læres i henholdsvis klinisk og teoretisk undervisning. Metodisk er der anvendt en kritisk hermeneutisk tilgang, med anvendelse af bla. Gadamer og Ricæur. Undersøgelsens fagdidaktiske implikationer diskuteres og perspektiveres i herværende udviklings- og forskningprojekt, hvor en utydelighed i vidensformerne og opfattelserne heraf problematiseres i forhold til studerendes muligheder for læring og dermed videnstilegnelse.