Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 657 676 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjailija

Susanne Hegelund

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 3 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2017-2023, suosituimpien joukossa Livvagten. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

3 kirjaa

Kirjojen julkaisuhaarukka 2017-2023.

Livvagten

Livvagten

Susanne Hegelund

Gyldendal Trade 150
2023
nidottu
Han er blevet kaldt problemknuser, landsforræder, grand old man, bulldog, psykologen fra Humlebæk, livvagten. Han har spillet en nøglerolle i dansk politik de sidste 25 år og står i dag anklaget i en af de mest spektakulære retssager i Danmarkshistorien. Forfatter og Christiansborg-journalist Susanne Hegelund fortæller her hele historien om Claus Hjort Frederiksen. Om retssagen, hvad der ligger bag, og hvad sagen har gjort ved ham. Om et liv i politik, først som Anders Fogh Rasmussens højre hånd, som Lars Løkke Rasmussens beskytter, som Venstres partisekretær og partistrateg, der ved at tegne et midterprojekt bragte Venstre til magten. Længe stod han i skyggen af andre, som en slags livvagt, men siden beklædte han flere ministerposter – senest forsvarsministerposten. Vi kommer tæt på mennesket Claus Hjort Frederiksen; barndommen på Frederiksberg og hustruen, Christina, som har spillet en kolossal rolle i Hjorts liv, men som i dag sidder dement på et plejehjem. Til familien hører også to sønner, der står ham meget nær, og to hunde, som sørger for, at Hjort kommer ud på sine daglige gåture ved Øresund. Han fortæller åbent om sit liv og sine stærke holdninger – til Venstres nuværende krise, til dem, der har forladt partiet, og til det nye samarbejde med den gamle ærkefjende.
Anders Eldrup – samfundsreformator

Anders Eldrup – samfundsreformator

Susanne Hegelund

Gyldendal Trade 150
2022
nidottu
Som departementschef i Finansministeriet og som en af frontfigurerne bag den grønne omstilling har Anders Eldrup sat et kæmpe aftryk på indretningen af det danske samfund. Fra han var ganske ung, har han følt det kald, at han vil efterlade et bedre samfund til kommende generationer, end det han selv overtog. Ved i mere end en generation at være en af landets mest indflydelsesrige topembedsmænd og erhvervsspidser har han levet op til sit kald. Anders Eldrup var i 28 år ansat i Finansministeriet. Senere blev han direktør i DONG Energy (det nuværende Ørsted), hvorfra han under stort postyr i 2012 blev fyret, efter at have omlagt selskabet fra sort til grøn energiproduktion. I dag udfylder han stadig en lang række poster inden for klimaområdet og spillede en afgørende rolle ved indførelsen af elbiler. Bogen er ikke bare et portræt af en usædvanlig, indflydelsesrig person, som tog skridtet fra at være budgetbisse til at blive klimafrontløber. Det er også fortællingen om det moderne Danmark, som det har udviklet sig fra krigen til i dag. Fra landbolivet i 1950’erne til magtens maskinrum i København. Der er baggrundsberetninger fra både arbejds- og privatliv, et liv, der undervejs tog en ny retning, da han efter et langt ægteskab faldt for en af sin unge medarbejder, hans nuværende kone Merete Eldrup.
Flyt magten

Flyt magten

Susanne Hegelund; Peter Mose

Gyldendal Trade 150
2017
nidottu
Med Flyt magten guider forfatter- og rådgiverparret Susanne Hegelund og Peter Mose lobbyisten ind i magtens maskinrum. Der sker med praktiske tips til, hvordan lobbyisten skaffer sig indflydelse, uanset om man er græsrod, stor eller lille virksomhed, lønmodtagerorganisation eller brancheforening, der vil trænge igennem med sine mærkesager. Flyt magten – sådan bliver du en god lobbyist er en samfunds-, metode- og ledelsesbog og den uomgængelige grundbog om politisk indflydelse. Den giver overblikket over maskineriet og psykologien i Folketinget, i ministerierne, på rådhuset og i medierne. Bogen er fyldt med lavpraktiske råd om, hvad der er takt og tone, hvis man skal overbevise den, der sidder på den anden side af bordet, også i et kommunalt valgår. Flyt magten beskriver, hvordan lobbyisten finder ind til sin grundfortælling, agerer i den nye medievirkelighed, fintuner sine analyser og argumenter samt samarbejder med andre i alliancer, der flytter magt. Bogen stiller skarpt på, hvordan man ledelsesmæssigt sætter sit drømmehold sammen og får et til tider nølende bagland med på rejsen mod indflydelse.