Svend Brinkmann

Klassisk og moderne pædagogisk teori giver en indføring i pædagogikkens centrale problemstillinger, teorier, personer og begreber. Bogen indeholder 31 kapitler samt en leksikal del, skrevet af førende danske forskere og ordnet tematisk under følgende overskrifter: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Pædagogikkens institutioner Del 7: Socialt og pædagogisk samspil Del 8: Person- og teoriintroduktioner Der er foretaget en del ændringer i denne 3. udgave. Alle kapitler er blevet revideret, sprogligt gennemarbejdet og opdateret. Enkelte kapitler er udgået, og der er tilføjet en ny del om de pædagogiske institutioner. Endelig er introduktionerne til centrale pædagogiske teorier i Del 8 skrevet af nye forfattere med særligt omfattende viden om deres emne. Bogen er desuden blevet underkastet peer review og indgår nu i serien ”Pædagogik og samfund”. Klassisk og moderne pædagogisk teori er redigeret af Peter Østergaard Andersen, lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling, Københavns Universitet, og Tomas Ellegaard, lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet.

KVALITATIVE METODER belyser, hvordan mennesker oplever og beretter om verden, hvordan de agerer, og hvordan menneskelige fænomener fremtræder og udvikler sig i komplekse sammenhænge. I denne 4. udgave er samtlige kapitler reviderede og opdaterede, og indeholder bl.a. nye kapitler om digital etnografi, kvalitative forløbsstudier, forandringsorienteret forskning, sensoriske metoder, Arts-Based Research og feministisk inspireret metodologi, og er velegnet for både studerende og erfarne kvalitative forskere. Bogens 29 kapitler giver en indføring i de kvalitative metoders teori, men lægger først og fremmest vægt på konkret at beskrive den håndværksmæssige kunnen, som præger indsigtsgivende kvalitative studier. Bogen tilbyder et overblik over typiske, kvalitative metoder, og hvordan disse anvendes i dansk og international kontekst. Kvalitative metoder har været i hastig vækst i human- og samfundsvidenskaberne i de seneste ca. 25 år, og forskere har på tværs af faggrænser udviklet et væld af forskellige teknikker, tilgange og perspektiver. De beskrevne metoder er på forskellig vis egnede til at beskrive, forstå, fortolke og analysere den menneskelige erfarings mange nuancer og kvaliteter, hvilket gør denne bog til et centralt værktøj og supplement for mange forskellige fag og uddannelsesniveauer. Svend Brinkmann er professor i psykologi ved Aalborg Universitet. Lene Tanggaard er professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet.

En solid grundbog i specialpædagogik til dig, der er lærerstuderende og læser faget specialpædagogik eller dig, som er pædagogstuderende med specialiseringen ”Social- og specialpædagogik” og ”Skole- og fritidspædagogik”. Det er en bog, som er velfunderet i didaktik og specialpædagogikkens undervisningsteorier, og du kommer med ind i klasselokalet både i skolen og på din uddannelse, hvor specialpædagogiske dilemmaer udspiller sig forskelligt. Antologien består af i alt 22 kapitler skrevet af en række forfattere, som med hver deres professionelle baggrund giver et bud på en hel vifte af temaer, der er særligt aktuelle for studerende, som har en ambition om at byde ind i lærerjobbet med specialpædagogisk ekspertise.

Hverdagslivet i familier, på arbejdspladser og i andre nære relationer er præget af strukturer og omgangsformer, der tilsammen danner et komplekst socialt system. Disse strukturer er ofte blevet studeret og analyseret inden for sociologi og humaniora under overskriften mikrosociologi, men der har i mange år været en tendens til at forbigå følelseslivet, som på mange måder udgør selve den lim, der binder hverdagens relationer sammen. Hverdagslivets følelser – kærlighed, lykke, angst, frygt, kedsomhed, vrede osv. – er emnet for denne bog, som giver en indføring i nogle af de mest centrale temaer og teorier i krydsfeltet mellem mikro- og emotionssociologi. Bogens kapitler er skrevet af førende fagfolk på området, som her tegner et fyldigt portræt af det følelsesliv, der præger vores relationer i hverdagen. Hverdaglivets følelser er redigeret af Inger Glavind Bo og Michael Hviid Jacobsen, hhv. lektor og professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

Med denne introduktion eksponeres den positive psykologi som videnskab og praksisfelt i et dansk perspektiv. Bogen beskriver den positive psykologis historie, udvikling og hovedstrømninger inden for feltet - bl.a. lykke, velvære, optimale tilstande, flow, læring, klinisk psykologi og coaching psykologi m.m.Bogens målgruppe er videregående uddannelser, efteruddannelse samt praktiserende psykologer som arbejder med og har interesse for den positive psykologis muligheder.Anders Myszak er cand. psych og selvstændig erhvervspsykolog.Simon Nørby er cand.psych og Ph.d. stipendiat ved Københavns Universitet.

Deltagerobservation sætter fokus på en overset kvalitativ metode inden for psykologien. Med deltagerobservation bliver det muligt at lave nuancerede og detaljerige beskrivelser af psykologiske fænomener, eftersom disse fænomener undersøges som en del af den kontekst, de udfolder sig i. Man indsamler data dels gennem deltagelse i aktiviteter, dels gennem observation, idet man som forsker registrerer, hvad andre foretager sig – enten uden at gribe ind eller ved at deltage aktivt som en del af gruppen. Hvert kapitel fokuserer på en central problemstilling ved brugen af deltagerobservation. Bogen omfatter alle metodens væsentligste tematikker, og der tages udgangspunkt i centrale spørgsmål som: Hvordan tilrettelægger man et projekt, hvor man bruger deltagerobservation som metode? Hvilke styrker og problemer er der i anvendelsen af deltagerobservation? Hvordan analyserer og fortolker man data? Er data fra deltagerobservation valide? Bogen henvender sig både til forskere og studerende inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Den er målrettet undervisningen på universiteter, professionshøjskoler og andre læreanstalter.

"Klassisk og moderne psykologisk teori" er en indføring i psykologiens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Bogens første del er en kronologisk gennemgang af psykologiens udvikling fra 1879, hvor Wilhelm Wundt etablerede det første psykologiske laboratorium, til nutidens dominerende teorier og begreber. Bogens anden del er bygget op om centrale temaer i psykologien og her introduceres læseren til teorier om bl.a. tilknytning, bevidsthed og selvet. "Klassisk og moderne psykologisk teori" præsenterer og gennemgår de enkelte teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere korte biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner. En fyldig litteraturliste, der medtager både originalværker, skandinaviske oversættelser og den vigtigste sekundær litteratur på området, suppleret af omfattende navne- og emneindeks gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab til litteratursøgning. Denne 2. udgave er udvidet med kapitler om: 'positiv psykologi', 'amerikansk funktionalisme','hukommelse, sprog og tænkning', 'socialkonstruktionisme og diskurspsykologi', 'neuroaffektiv udvikling', 'voksenudvikling', 'individ, organisation og samfund'.

In today’s ‘experience society’, everything is judged by personal experience, from online shopping to funerals. Value is measured by how satisfying an individual finds their experience, and the experience economy thrives on this desire for entertainment and fulfilment. Yet debates often reach an impasse when reduced to subjective feelings – whether offence is taken or criticisms are dismissed. Svend Brinkmann explores this cultural shift, examining how our reliance on subjective experience limits meaningful discussions and social cohesion. He argues for reclaiming a shared, objective reality, essential for tackling the major issues of our time, and for fostering genuine understanding beyond personal perceptions.

Børn mistrives, unge mistrives, og vi har angiveligt en ‘trivselskrise’. Undersøgelser viser, at det løbende går tilbage med trivslen, og alligevel er danskerne blandt verdens lykkeligste folk. Hvad er der dog sket? Hvordan hænger det sammen?Trivsel tur-retur nuancerer (mis)trivselsdebatten. De tre velskrivende og veloplagte forfattere ønsker at undgå en kollektiv kortslutning af vigtige spørgsmål om børn og unges liv, om uddannelse og dannelse og om undervisning og skoler som følge af mistrivselsdebattens indtog. De benægter ikke, at der findes børn og unge i mistrivsel med psykiske lidelser, som har brug for hjælp og udredning. De vil ikke lukke øjnene for, at alt for mange børn og unge ikke har det godt. Men de ønsker at sætte fokus på, at samfundet virker som forhekset af en bestemt opfattelse af trivsel og mistrivsel som et individuelt psykisk anliggende, der skal måles, dokumenteres og optimeres. Dét udfordrer forfatterne ved at sætte fokus på fællesskabets betydning og ved at undersøge konsekvenserne af den måde, vi taler om (mis)trivsel på.

ARBEJDSLIVETS DILEMMAER er en serie bøger, der sætter fokus på arbejdslivet og dets mange dilemmaer. Tanken er, at de enkelte bøger skal kunne læses på få timer, men forhåbentlig give anledning til mange timers eftertænksomhed og refleksion. I dette første bind har seriens tre redaktører udvalgt ti aktuelle nøgleord for arbejdslivet: Mening Udvikling Mistrivsel Følelser Ledelse Fællesskab Teknologier Mennesker Diversitet Kreativitet Hvert kapitel indeholder særlige dilemmaer og diskussionspunkter, og bogens ærinde er ikke at fortælle læseren, hvad problemet er, og hvordan det skal løses én gang for alle, men derimod at anspore til samtaler om, hvad vi vil med arbejdslivet – sammen og hver for sig. Menneskers arbejdsliv ser meget forskellige ud, hvad enten vi er ledere, medarbejdere, konsulenter, fagforeningspersoner, frivillige, pensionister eller noget helt syvende. Men ingen af os slipper for på den ene eller anden måde at forholde os til arbejdet som en livsopgave og et eksistentielt grundvilkår. Om forfatterne: Svend Brinkmann er professor i almenpsykologi og kvalitative metoder på Aalborg Universitet. Lene Tanggaard er professor i pædagogisk psykologi på Aalborg Universitet. Joel Haviv er direktør og ledelsesrådgiver.

Den kvalitativa intervjun är i dag en av de vanligaste forskningsmetoderna inom human- och samhällsvetenskaperna, om inte den allra vanligaste. Den här boken hjälper läsaren att genomföra, skriva, presentera, förstå och kritiskt granska alla de olika former av kvalitativ intervjuforskning som praktiseras i dag. Författaren presenterar och diskuterar även en rad exempel på utmärkta intervjustudier.Boken inleds med en teoretiskt grundad presentation av kvalitativa intervjuer och en beskrivning av hur samtal har använts på många olika sätt för att producera kunskap. Särskild uppmärksamhet riktas mot de komplementära positioner som kännetecknar den upplevelsefokuserade intervjun (fenomenologiska positioner) respektive den språkfokuserade intervjun (diskursorienterade positioner), och som fokuserar på intervjusamtal som rapporter (om intervjupersonernas upplevelser) respektive som redogörelser (utifrån själva intervjusituationen). Boken tar också upp olika sätt att designa kvalitativa intervjustudier, betydelsen av småskaliga studier i en värld av big data, reflektioner kring forskningsetik samt likheter och skillnader mellan forskningsintervjuer och journalistik.

Var det en god opplevelse? Dette spørsmålet får vi ofte, enten vi har besøkt et offentlig toalett, bestilt et produkt på nettet eller vært i en begravelse. Vi lever i et opplevelsessamfunn der alle verdier måles ut fra om den enkelte har hatt en god opplevelse, og der opplevelsesøkonomien har vokst enormt ved å appellere til forbrukernes begjær etter underholdning. I opplevelsessamfunnet er opplevelser blitt slagmark for mange av dagens debatter. På den ene siden er man krenket hvis man opplever å være krenket, på den andre siden kan kritikk alltid avfeies som noe subjektivt: «Det er jo bare din opplevelse!» Dagens diskusjoner har vanskelig for å bevege seg forbi det subjektive; debattene kortslutter når de ikke lenger handler om hvordan verden er, men bare om hvordan den oppleves. I denne boken introduserer Svend Brinkmann ideen om opplevelsessamfunnet, analyserer kritisk dets grunnleggende virkemåte og gir et forslag til en forståelse av mennesker som ikke sperrer dem inne i psykologiserte erfaringsrom. Vi er ikke bare i verden i kraft av subjektive opplevelser. Vi må insistere på en felles, objektiv virkelighet hvis vi skal kunne leve fornuftig sammen og løse vår tids store problemer. Svend Brinkmann (f. 1975) er professor i psykologi ved Aalborg Universitet. Han forsker blant annet på betydningen av samtidens diagnosekultur og er forfatter av flere bøker om blant annet forskningsmetode og kulturkritikk. Han er dessuten vert for programmet «Brinkmanns briks» på Danmarks Radio, medlem av Det Etiske Råd og aktiv i den offentlige debatten.

A defining feature of being human is our ability to think. We refer to ourselves, after all, as Homo sapiens. But in a world where experiencing and achieving as much as possible is the number one preoccupation, there is little room for reflection. Technology is also making everything easier, eroding the need for us to think at all. Of course deep, critical thinking can be difficult, sometimes painful, and it takes time. But it is fundamental to our well-being. In this new book, bestselling philosopher and psychologist Svend Brinkmann argues for a return to the thoughtful life, where we learn to think well, to think deeply, to lose ourselves in reverie and tune in to our inner voice. By spending time in our thoughts and letting them wander freely, we will discover that thinking is one of the most enriching things we can do in life – and one of the most human, too.

A defining feature of being human is our ability to think. We refer to ourselves, after all, as Homo sapiens. But in a world where experiencing and achieving as much as possible is the number one preoccupation, there is little room for reflection. Technology is also making everything easier, eroding the need for us to think at all. Of course deep, critical thinking can be difficult, sometimes painful, and it takes time. But it is fundamental to our well-being. In this new book, bestselling philosopher and psychologist Svend Brinkmann argues for a return to the thoughtful life, where we learn to think well, to think deeply, to lose ourselves in reverie and tune in to our inner voice. By spending time in our thoughts and letting them wander freely, we will discover that thinking is one of the most enriching things we can do in life – and one of the most human, too.

Var det en god oplevelse?Sådan bliver vi ofte spurgt, uanset om vi har besøgt et offentligt toilet, bestilt en vare på internettet eller været til en begravelse. Vi lever i et oplevelsessamfund, hvor enhver værdi gøres op i, om individet har fået en god oplevelse, og hvor oplevelsesøkonomien er vokset enormt ved at appellere til forbrugernes begær efter underholdning.I oplevelsessamfundet er oplevelser blevet kampplads for mange af tidens debatter. Man er på den ene side krænket, hvis man oplever at være krænket, men på den anden side kan en kritik også altid affejes med henvisning til, at noget bare var en subjektiv oplevelse. Problemet for begge sider er, at tidens diskussioner har svært ved at bevæge sig ud over det subjektive. Oplevelsessamfundets debatter kortslutter, når de ikke længere handler om, hvordan verden er, men kun om, hvordan den opleves.I denne bog introducerer Svend Brinkmann ideen om oplevelsessamfundet på dansk, analyserer kritisk dets grundlæggende funktionsmåde og leverer et bud på en forståelse af mennesker, der ikke spærrer dem inde i psykologiserede oplevelsesrum. Vi er ikke bare i verden i kraft af subjektive oplevelser. Vi må insistere på en fælles, objektiv virkelighed, hvis vi skal leve fornuftigt sammen og løse tidens store problemer.

Qualitative interviewing has become one of the most common research methods across the human and social sciences, if not the most prevalent approach. Qualitative Interviewing, Second Edition help readers conduct, write, represent, understand, and critique qualitative interview research in its many forms as currently practiced. It discusses excellent exemplars of qualitative interview research. The book begins with a theoretically informed introduction to qualitative interviewing by presenting a variegated landscape of how conversations have been used for knowledge producing purposes. Particular attention is given to the complementary positions of experience focused interviewing (phenomenological positions) and language focused interviewing (discourse oriented positions), which concentrate on interview talk as reports (of the experiences of interviewees) and accounts (occasioned by the situation of interviewing) respectively. The second edition has a new chapter on conducting interviews in practice and is updated with new sections on research ethics and the relevance of small-scale studies in a world of "big data", many updated references, recent examples of interview studies, and reflections on similarities and differences between research interviews, journalism, and the arts.

Den kjente danske forfatteren Svend Brinkmann undersøker hva tro er i vår tid. Uten tidligere å ha hatt noen religiøs tro, vil han nå gi Gud en sjanse. I løpet av et år stiller han et nytt spørsmål om tro hver måned. Leseren får følge ham tett på en hverdag der han leter etter svar både i Bibelen og andre nyere tekster om religion, vitenskap, psykologi og filosofi. Er det mulig å finne en farbar vei mellom religiøs fundamentalisme på den ene siden og skråsikker avvisning av religion på den annen side?

How are Christians capable of believing? Is it faith or delusion? Or is there something wrong with me? I do not believe in spirits, gods, miracles, resurrection or eternal life. But I will seek to cast off my prejudices and give God a chance. At least for a year. Danish writer Svend Brinkmann spent a year with God, exploring faith and religion through the eyes of a sceptic. Each month, from January to December, he grappled with questions that had nagged at him since he was a child: Why does God let the innocent suffer? Does science disprove the existence of God? Does faith make you a better person? Can you doubt and still believe? It became a year of deep reflection and surprising revelations that challenged the bounds of his scientific worldview and led him to a new appreciation of faith and its place within a secular, mostly fulfilled life.

How are Christians capable of believing? Is it faith or delusion? Or is there something wrong with me? I do not believe in spirits, gods, miracles, resurrection or eternal life. But I will seek to cast off my prejudices and give God a chance. At least for a year. Danish writer Svend Brinkmann spent a year with God, exploring faith and religion through the eyes of a sceptic. Each month, from January to December, he grappled with questions that had nagged at him since he was a child: Why does God let the innocent suffer? Does science disprove the existence of God? Does faith make you a better person? Can you doubt and still believe? It became a year of deep reflection and surprising revelations that challenged the bounds of his scientific worldview and led him to a new appreciation of faith and its place within a secular, mostly fulfilled life.