Kirjailija
Teddy Vork
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 8 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2014-2024, suosituimpien joukossa Monster. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
8 kirjaa
Kirjojen julkaisuhaarukka 2014-2024.
Mie har fået ny stilling som nattevagt på et ældrecenter. I kølvandet på en svær skilsmisse og en tærende sygemelding er det eneste, hun ønsker, at skabe et godt liv for sig selv og sin datter, Astrid.Men arbejdet er ikke nær så ligetil, som hun havde håbet på. Mie føler sig ikke tryg ved sine nye kollegaer, og blandt de demensramte beboere på ældrecenteret svirrer rygter om en ondskabsfuld tilstedeværelse, der ikke bare kan bortforklares som mindet om fortidens traumer. Og til trods for sine forsøg på at starte på en frisk, indhentes Mie inden længe af sin egen fortid, da eksmanden Jeppe sår tvivl om hendes evne til at varetage forældremyndigheden over Astrid.Imens ældrecenteret begynder at kaste sine natteskygger ind i Mies vågne hverdag, må hun kæmpe for at bevare sit greb om virkeligheden ... for det er ikke kun er Jeppe, der truer med at tage Astrid fra hende.Forglemmigej var oprindeligt en lydbogsføljeton i ti afsnit, som i 2017 blev udvalgt til vinder af Storytel Originals horrorkonkurrence. Historien er her gennemgribende omskrevet til romanform, bl.a. med en ny og udvidet slutning.
Lyset var ga°et ud i opgangen. Der var dunkelt og gra°t. Men det var tydeligt, at det var den samme pige som i ga°r. Samme tøj. Samme ubundne sko og nussede jakke, der var helt mørk af fugt under hendes va°de ha°r. Samme ma°de, hun stod helt op ad døren, som om hendes pande var klistret fast til den. Hun blev bare sta°ende. Som om hun ikke havde hørt ham. Ha°ret hang ned, sa° han ikke kunne se hendes ansigt ... Da Gustav kommer hjem fra skole, sta°r der en pige i hans opgang. Hun siger ikke et ord, og der er noget ved hende, der fa°r Gustavs hjerte til at galoppere af skræk. Hun føles ... “forkert”. Som fra et andet sted. Koldt og mørkt. Va°dt. Pigen forsvinder, som havde hun aldrig været der. Men ikke længe efter er hun tilbage. Denne gang er Gustav sammen med to venner, og Gustav opdager, at han er den eneste, som kan se pigen med det regnva°de ha°r. Og hun er kommet en etage højere op. Som om hun nærmer sig hans lejlighed. Nærmer sig ham.
Elias gispede, idet noget koldt og klamt strejfede hans håndryg og greb om hans fingre. Så indså han, at det var Livs hånd, der søgte efter hans. Han lukkede sin hånd om hendes. Elias’ klasse skal planlægge skolens årlige halloween-arrangement, men det er svært at finde på noget virkelig skræmmende. Indtil Elias husker historien om den gamle ondskab, der skulle hjemsøge skolens kælder.Det er selvfølgelig bare en historie, men da Elias og nogle af hans klassekammerater undersøger kælderen, opdager de, at noget venter på dem i mørket. Noget med forbindelse til det nærliggende hospital og den gamle kirkegård ved siden af skolen. Noget, som ikke slipper, når det først har fået fat.De døde husker er en historie om venskab, kærlighed og heavy metal … og de døde, som aldrig glemmer.
Jacob føler sig ikke tryg i sit hjem.Efter hans kone Maja bliver indlagt med depressive og psykotiske symptomer på psykiatrisk skadestue, står han nu alene med presserende deadlines på jobbet og det fulde ansvar for pasningen af deres femårige søn, Johannes.Og når tusmørket falder på, og dagens lys svinder, antager skyggerne sære former, og natten virker mere mættet, end den burde.Det hjælper heller ikke, at Johannes har fået en usynlig ven og er begyndt at opføre sig anderledes.Da Majas depression ikke bliver bedre, men i stedet afslører et længerevarende paranoidt vanvid, og Johannes begynder at gemme rådne madrester på værelset, indser Jacob, at han selv må søge til bunds i årsagerne bag familiens pludselige forandring.I nattens mulm, hvor den daglige virkelighed slår sprækker, må han sætte sin fornuft og sit verdenssyn på spil, hvis han skal gøre sig håb om at redde sin familie.
Mare, Mare MindeRrrrrrrrrrr.Peter krøllede sig sammen. Noget havde kradset mod undersiden af madrassen. Det var alt for let at forestille sig en lang negl.Løb!Kom ud.Men så ville han ikke have dynen som skjold. Så kunne det tage ham.Et hæst hæ.Et grin? Eller måske ikke helt et grin, men en tung udånding …Peter skal sove, så hans syge hjerte kan få ro. Men han kan ikke falde i søvn. Han er bange for mørket. Bange for de væsner, der vil skræmme ham ihjel.Peter får uventet hjælp af en af hovedpersonerne fra sin yndlingshistorie. Men det er langtfra sikkert, at det er nok til at redde ham. For der er mægtige kræfter, som ikke ønsker, at Peter skal sove… men i stedet sove ind.
Monster
Teddy Vork; A. Silvestri; Alice Aagaard; Ditte Kure; Lars Ahn Pedersen; Luna Petersen; Malou Shigebu; Martin Schjönning; Mikkel Harris Carlsen; Morten Carlsen og Nikolaj Johansen
-
2016
pokkari
Vampyren. Varulven. Zombien. Ikoniske monstre fra utallige film og bøger. Fra utallige mareridt.De er dog ikke de eneste. Verden myldrer med monstre. Med ånder. Med dæmoner.Med det, der er værre.Nogle monstre skal man lede efter. Men alle skal man skjule sig for.I denne bog kan du opleve 11 monstre på sikker afstand. Og så måske alligevel ikke. De findes iblandt os. De findes i os. Men ingen af dem vil os det godt.Novellesamlingen er blevet til på baggrund af en konkurrence, hvor 42 forfattere indsendte deres bidrag. 11 noveller er blevet valgt ud og udgør det samlede værk, Monster.
Drifter
Alice Aagaard; Anika Eibe; Carina Evytt; Flemming Rasch; Jesper Rugård; Jonas Wilmann; Lars Ahn Pedersen; Louise Floor Frellsen; Luna Pedersen; Maria Bache Andersen; Pernille Eybye; Teddy Vork; Thomas Vernon Nielsen
-
2014
pokkari
I mørk erotik kombineres gys og lyst. Effekten kan være ganske foruroligende, hvilket du opdager, når du læser denne bog.Her møder du blandt andet ægteparret, der pifter deres sexliv op ved at invitere døden ind i ægtesengen.Du kommer også til at møde manden, der en dag får en henvendelse fra en søn, han ikke anede eksisterede. Og som ikke burde eksistere.Og så er der kvinden, der efter en skilsmisse og hensygnende sexliv en dag kommer til at røre en ældre kvindes hånd. Og mærker knoglerne under den tynde hud.
ÅRETS HORRORUDGIVELSE 2014Sprækker, hvor døre og låger ikke lukker helt tæt. De revner, selv det stærkeste materiale slår under tilstrækkelig belastning. Brister i bolværket mellem rationalitet og vanvid. Lækager i forseglingen mellem denne verden og en anden, vi ikke ønsker at se.Sprækker er åbninger, hvor der burde være lukket.I hver af bogens ni noveller slår verden sprækker, og noget fremmed siver ind. Blandt andet hos …Dagplejemoren, som en dag hører sin afdøde fars stemme i babyalarmen, og børnene begynder at opføre sig underligt.Rengøringsassistenten, som under rengøringen af et sommerhus finder flere og flere tegn på, at der er sket noget frygteligt på stedet.Den vordende far, som er ved at tapetsere familiens nye hus. Men en fold i tapetet breder sig, og mens konens graviditet kompliceres, antager folden en ildevarslende form.Juryens begrundelse for at tildele Sprækker prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2015 lød: "Juryen finder, at Sprækker er en række stemningsmættede og dystre noveller, hvor underspillet ondskab og snigende gru er i fokus. Vork mestre på bedste vis den svære kunst at skræmme voksne mennesker ved hjælp af psykologiske virkemidler fremfor billige effekter. Sprækker er velskreven horror fyldt med sproglige finesser og løfter genren til sjældne litterære højder."