Thomas Bredsdorff

Trådte mennesket ud af mørket med oplysningen, eller trådte det ved siden af? Er oplysningens projekt for længst forældet, er det stadig i gang, eller er det i virkeligheden knap nok begyndt?Store spørgsmål vendes og besvares her i lyset af knap så omfattende, men dog vigtige emner: hvordan en friere forfatning eller en idé som velfærd opstår, om læringsmål altid har været så bindende som i nutidens pædagogik, om forholdet mellem vores identitet som køn eller bare menneske var bedre i balance før end nu, om digterne spillede en mere fremtrædende rolle i oplysningstidens samfund, om jura og religion kom i ligevægt, eller om man kan aflæse ideologi af en have. Og for resten: Hvem lagde grunden for den nordiske model?1700-tals svar på 2000-tals spørgsmål ledsages i bogen af billeder fra Christiansfeld – med eksempler på funktionalisme i 1700-tallets arkitektur og design.

Kærlighed skal man ikke prøve på at forklare, men hvad var vi, hvis vi ikke forsøgte?Alt ændres med tidens gang. Også kærligheden. Når den meget gamle mand genlæser kærlighedens klassikere – "Hamlet", "Gisles Saga", "Kama Sutra" og flere – siger de noget andet end før.I Som boblerne i bækken undersøger Thomas Bredsdorff, hvordan vores opfattelse af kærligheden forvandles gennem historien. I europæisk litteraturhistorie er den romantiske kærlighed fyldigt beskrevet. Men hvad med den varige kærlighed? Den er overset – den er bare hverdag. Og så er den menneskets bedste værn mod ensomhed. Særligt i en tid som vores, hvor kapitalismens distraktioner bemægtiger sig vores opmærksomhed, og hvor græsset altid synes at være grønnere inde ved siden af.Med vignetter af Thomas Thorhauge.Om forfatteren: Thomas Bredsdorff (f. 1937) er litteraturforsker og kritiker. Han er professor emeritus i nordisk litteratur på Københavns Universitet og har siden 1965 været skribent på Politiken. Bredsdorff har udgivet over 20 bøger, heriblandt Tøsne og forsytia, der skildrer livet med en dement ægtefælle. I 2024 udkom den anmelderroste Lykkeligt nær.

Hvad sker der med en, når man er så gammel, at der ikke kan være længe til man skal dø? Det spørgsmål undersøger Thomas Bredsdorff i Lykkeligt nær. Gennem et år skriver han optegnelser om en oldings hverdag: Han spiller badminton og passer sit barnebarn, læser kinesisk poesi og reflekterer over krigen i Ukraine. Han mærker, at kroppen og sindet forandrer sig. Han er 85 år gammel og ved at der er ting, han gør for sidste gang. Lykkeligt nær er en klog og livsbekræftende bog om at leve med forfaldet og forenkle sin tilværelse indtil skønheden i det nære træder frem. Thomas Bredsdorff (f. 1937) er litteraturforsker og kritiker. Han er professor emeritus i nordisk litteratur på Københavns Universitet og har siden 1965 været skribent på Politiken. Bredsdorff har udgivet over 20 bøger, heriblandt den anmelderroste Tøsne og forsytia, der skildrer livet med en dement ægtefælle.

En ny bog af Thomas Bredsdorff – om digteren Johannes Ewalds liv og værk – er fuld af overraskelser, ikke mindst ved sin undersøgelse af den angst som mange vil genkende i dag: "Den der er ufri, frygter sin skæbne. Den der er fri til at vælge, frygter sig selv. Dermed fødes en ny oplevelse, frygten for det ubestemmelige, den der senere fik navnet angst. Søren Kierkegaard fuldførte, men det var Johannes Ewald der 75 år tidligere begyndte analysen af dette psykiske fænomen." – Thomas Bredsdorff

Lene Bredsdorff levede en aktiv pensionisttilværelse med litteratur, musik og rejser, da hun i 2012 fik konstateret Alzheimers. Her fortæller hendes mand, Thomas Bredsdorff, om hendes sygdomsforløb, fra de første symptomer viser sig, til hun fire år senere kommer på plejehjem. Det er en fortælling om tab – af hukommelse, sprog, tids- og rumfornemmelse og ikke mindst samliv. Men det er også en fortælling om uventede lyspunkter, om det uundværlige aktivitetscenter Klarahus, om timerne med musikterapeuten Hugo og om pludselige glimt af klarhed og glæde. Tøsne og forsytia er et personligt vidnesbyrd om alderdom og Alzheimers, men det er også en litteraturkritikers undersøgelse af aldringens filosofi og Alzheimers’ idéhistorie – en bog, der nærmer sig det store og smertelige spørgsmål: Hvad er et menneske uden hukommelse?

Hvad betyder identitet i litteratur – og bliver kritikken af en humanistisk menneskeopfattelse ved med at være relevant – når virkeligheden uden for undervisningslokalet domineres af nyttetænkning, konkurrencemoral og autoritære magtformer? Spørgsmål om identitet og dannelse har fået en ny mening, efter at litteraten Marianne Stidsen under mediernes bevågenhed forsvarede sin doktorafhandling om efterkrigstidens litterære virkelighedstolkninger. Siden har angreb og modreaktioner givet striden om identitet frisk vind i sejlene, med anmeldelser og kommentarer i dagbladene, live-debat på Louisiana, folkemøder i landets regioner, breve og nye artikler. Mange af debattens forskellige stemmer samles i bogen, hvor digtere, litterater og undervisere i dansk undersøger zonen mellem jeg-fornægtelse, jeg-dyrkelse og jeg-dannelse.

Et liv med litteratur og teater som forsker, underviser, kritiker. Det var ikke altid lige ud ad landevejen, hverken på Københavns Universitet eller Politiken. Thomas Bredsdorff erindrer hvordan en rolle som intellektuel tog form. Der var en barndom, i Tønder og Schweiz. Der kom påvirkninger i Danmark, England, Amerika, Vietnam, Grønland og ØK. Undervejs møder man bl.a. Eugenio Barba, Noam Chomsky, Paul Diderichsen, Tarjei Vesaas, Per Olof Enquist og matematiklærer Hermansen fra mellemskolen, hvis videnskabelige metode var: ”Gør hvad du vil – men sig hvad det er.”

Hvorfor læser vi litteratur? Hvad læser vi? Og hvordan? Ny litteraturdidaktik præsenterer en række nyskrevne artikler af danske litteraturforskere, som med udgangspunkt i deres egen forskning giver bud på en fornyelse af det didaktiske hvorfor, hvad og hvordan i litteraturarbejdet i skolen. Ny litteraturdidaktik indeholder artikler af Poul Behrendt, Thomas Bredsdorff, Jan Fogt, Svend Erik Larsen, Anne-Marie Mai, Trine May, Gitte Mose, Lilian Munk Rösing, Svend Skriver og Bo Kampmann Walther.

"Nordic Light" mainly comprises Scandinavian contributions to two conferences convened by The International Society for Eighteenth Century Studies (ISECS) at the University of California, Los Angeles, in 2003, and at the Research Center on European Enlightenment at the Martin Luther University of Halle, Germany, in 2005. The theme of the former conference was the Global Eighteenth Century, that of the second one, Religion and Enlightenment. The Enlightenment was nothing if not an age of networking. People travelled in real or imaginary worlds in order to connect, deride, improve, and learn. This was the age when the notion of universality took shape; ideas travelled because if rights and wrongs are universal, sound ideas must be accessible to all and unsound ones challenged by being exposed to foreign scrutiny. The various contributions show facets of Scandinavian research into the 18th century. The need to see Danish, Norwegian and Swedish culture and literature in a larger context is a characteristic of recent research, as the included essays will demonstrate.