Thomas Illum Hansen

Få et panoreret blik over metodelandskabet med eksemplariske læsninger. Denne solide og populære grundbog er til undervisning i litterær metode på videregående uddannelser. Metodekapitlerne er suppleret med vejledende litteraturlister og et leksikon over centrale begreber og personer samt en antologi med de anvendte teksteksempler. Bogen er skrevet af en række erfarne forskere og undervisere. Du får et standardværk, som i denne nyeste udgave indeholder en række nye kapitler. Samtidigt er de tilbageblevne kapitler alle opdateret.

Bogen stiller skarpt på 61 opslag om klassiske og moderne didaktiske begreber. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Det er f.eks. ”Lærerroller”, ”Stilladsering”, "Øvelse”. Didaktisk opslagsbog er en værktøjskasse: opslagene er redskaber til at kvalificere lærerens begreber om og handlemuligheder i praksis. Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

Læsning har stor betydning for børn og unges dannelse og uddannelse i et moderne demokratisk samfund. At knække læsekoden tillægges både politisk, pædagogisk og personligt en betydning, der rækker langt ud over det læsetekniske. Alligevel har en del børn og unge modvilje mod at læse og udvikler ligefrem undvigestrategier, og mange finder ingen glæde ved at læse.Læse- og litteraturforsker Thomas Illum Hansen kortlægger de drivkræfter, der henholdsvis hæmmer og fremmer læsning. Han kombinerer litterære, filosofiske, psykologiske, sociologiske og sociokulturelle studier af læsning og præsenterer en model for, hvordan vi kan tale om det, der engagerer eller bevæger os, når vi læser.Bogen er et sammenhængende bud på, hvordan lærere, vejledere og bibliotekarer med afsæt i et nuanceret sprog om læsningens drivkræfter kan bidrage til, at flere børn og unge bliver del af en stimulerende og skabende læse- og skrivekultur.

I OP MOD HALVDELEN AF SKOLETIDEN arbejder elever i par eller i grupper. Eleverne ”spiller hinanden gode”, pointerer lærere, og andre gange er gruppearbejde ”noget af det, der kan give allermest kaos, hvis man ikke ved, hvad man laver”. Med denne bog får du værktøjer, der gør, at du ved, hvad du laver – og du ved, hvordan du kan hjælpe grupper med at spille hinanden gode. BOGEN GÅR DEN PÆDAGOGISKE HVERDAG I MØDE ved at stille skarpt på konkrete situationer i undervisningen, og bogen analyserer dilemmaer og peger på handlemuligheder. Centrale begreber er fx rammesætning, rytme og differentiering, forudsætninger for gruppearbejde, gensidig positiv afhængighed, stilladsering og dialog, normer, roller og positioner, anerkendelse og socialt klima, formativ og summativ evaluering af gruppearbejde. GRUPPEARBEJDE henvender sig til LÆRERE, LÆRERSTUDERENDE OG UNDERVISERE FRA ALLE OMRÅDER – også videregående uddannelser – der gør erfaringer med at skulle at organisere, vejlede og intervenere i gruppearbejde.

Bogen handler om at undersøge æstetiske tekster i undervisningen. Bogen lægger op til at undervisningen skal tage elevernes oplevelse af teksten alvorligt, så de kan åbne sig for mødet med tekstens fremmedhed. Vi skal ikke fylde alt muligt på eleverne, før de møder teksten; teksten skal have lov til at virke på eleverne, og eleverne skal lære at give sig hen til at opleve teksten. Vi skal med andre ord væk fra at læse efter et be­stemt tema i den litterære tekst eller for at få bekræftet det, vi allerede ved om forfatteren i teksten. Vi skal tilbage til teksten. Tilbage til teksten henvender sig især til studerende ved læreruddannelsen, der læser undervisningsfaget dansk.

Børn elsker at få fortalt historier. De bliver grebet af humor og spænding. De spejler sig i fantasifulde universer. Men ikke alle børn elsker litteratur. De forbinder den med skole og pligtlæsning. Derfor skal de opleve, at dansk også er et kulturfag, hvor de udvikler deres sans for litteratur og lærer kunsten at læse.

Folkeskolen skal skabe „oplevelse, fordybelse og virkelyst“, så eleverne kan udvikle „erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle“. Sådan har det heddet i folkeskolelovens formålsparagraf siden 1993. Bogen er en, indtil videre enestående, samlet didaktisk behandling af begreberne oplevelse, fordybelse og virkelyst. Forfatterne beskriver, hvordan æstetik i undervisningen kan åbne fagene og fremme oplevelse, fordybelse og virkelyst hos eleverne. Bogen præsenterer en enkel didaktisk model med fire virksomhedsformer, som læreren kan bruge til at planlægge og evaluere med. Virksomhedsformerne er æstetik, analyse, håndværk og kommunikation. Virksomhedsformerne kan sammensættes forskelligt, de kan have forskellig tyngde, men fælles for dem er, at de sætter elevernes aktiviteter omkring et indhold i centrum. Evaluering af æstetiske undervisningsforløb behandles, og bogen giver vinkler på faglig udvikling og personlig dannelse. Thomas Ziehe runder bogen af med tre tilgange til æstetik i undervisning i en verden, hvor æstetiske udtryk er domineret af popkulturens snævre orienteringsmønstre. Oplevelse, fordybelse og virkelyst tager primært udgangspunkt i folkeskolens praksis, men den henvender sig bredt til alle undervisere, der lægger vægt på elevernes æstetiske erfaringer. Bogen er særlig anvendelig i læreruddannelsens didaktikfag og undervisningsfag af æstetisk art, og den kan tilsvarende anvendes i efter- og videreuddannelse.

Kunne man før nøjes med at læse pædagogisk-filosofiske tekster for at nærme sig pædagogikkens DNA, griber man i dag til uddannelsesforskningens analyser og data. Før orienterede man sig altså ud fra idéhistoriske tanker og refleksioner – i dag empirisk! Men modsætningen mellem pædagogik og uddannelsesforskning er forkert. Kant, Herbart, Grundtvig, Dewey og i dag Biesta, Prange og Benner var og er ikke uinteresseret i den empiriske forskning. Deres teorier har blik for, at empirien er en vigtig erkendelsesform, når det drejer sig om dannelsesprocesser og den pædagogiske praksis. De har forskellige syn på empiri, dannelse og forskning og ser også forskelligt på sammenhængene imellem dem. Men uden forståelse for det empiriske og den empiriske forskning er de ikke – tværtimod. Denne bog udreder således moderne betydningsfulde pædagogiske tænkere i lyset af den empiriske dannelsesforskning. På den måde når bogens bidrag også frem til, hvad de pædagogiske tænkere kan have af betydning for pædagogisk praksis i dag. Pædagogiske tænkere – bidrag til empirisk dannelsesforskning henvender sig til dem, der studerer folkeskolen for i fremtiden at gøre den bedre.

Kan man måle dannelse og dannelsesprocesser? Kan man egentlig forske med pædagogikken som afsæt? Og kan man forske normativt i spændingsfeltet mellem teori, praksis og empiri? Empirisk dannelsesforskning er et nyt begreb i dansk uddannelsesforskning. Begrebet antyder, at dannelse kan belyses gennem empiri, og at begrebet hører hjemme i fællesmængden mellem to ellers modstridende traditioner: den evidensbaserede empiriske pædagogik og den normative teoretiske pædagogik. Bogen fremskriver dette nye begreb, hvor pædagogisk teori og pædagogisk praksis mødes i empirien. Det kommer til syne i de fortolkninger, vi med teori kan lave om praksis, og i de udfordringer praksis stiller til teorien og empirien. Empirisk dannelsesforskning henvender sig både til studerende og til forskere, der undersøger den pædagogiske virkelighed, hvori dannelse er central.

Didaktikhåndbogen er en fuldendt lærebog i didaktik, der omfatter didaktikkens historie, teorier og virkeområder. Bogen er struktureret i to dele: A: "Didaktiske teorier", der udreder didaktiske retninger og traditioner, som de har udfoldet sig i den angelsaksiske verden, den kontinentale verden og i Danmark. B: "Didaktisk belysning af temaer", der gennem en lang række temaer kontekstualiserer didaktiske teorier og kategorier inden for de virkeområder, som didaktikeren typisk møder i sin praksis. Didaktikhåndbogen præsenterer således det vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at skabe og reflektere over sin praksis. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab og følgesvend gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser.

En introduktion til og diskussion af fænomenologisk litteraturteori, der dækker fænomenologiens grundlæggelse hos Husserl såvel som tre forskellige litteraturteoretiske skoler: Polakken Roman Ingardens, Genèveskolens og den aktuelle kognitivesemantik