Thomas Szulevicz

KVALITATIVE METODER belyser, hvordan mennesker oplever og beretter om verden, hvordan de agerer, og hvordan menneskelige fænomener fremtræder og udvikler sig i komplekse sammenhænge. I denne 4. udgave er samtlige kapitler reviderede og opdaterede, og indeholder bl.a. nye kapitler om digital etnografi, kvalitative forløbsstudier, forandringsorienteret forskning, sensoriske metoder, Arts-Based Research og feministisk inspireret metodologi, og er velegnet for både studerende og erfarne kvalitative forskere. Bogens 29 kapitler giver en indføring i de kvalitative metoders teori, men lægger først og fremmest vægt på konkret at beskrive den håndværksmæssige kunnen, som præger indsigtsgivende kvalitative studier. Bogen tilbyder et overblik over typiske, kvalitative metoder, og hvordan disse anvendes i dansk og international kontekst. Kvalitative metoder har været i hastig vækst i human- og samfundsvidenskaberne i de seneste ca. 25 år, og forskere har på tværs af faggrænser udviklet et væld af forskellige teknikker, tilgange og perspektiver. De beskrevne metoder er på forskellig vis egnede til at beskrive, forstå, fortolke og analysere den menneskelige erfarings mange nuancer og kvaliteter, hvilket gør denne bog til et centralt værktøj og supplement for mange forskellige fag og uddannelsesniveauer. Svend Brinkmann er professor i psykologi ved Aalborg Universitet. Lene Tanggaard er professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet.

En solid grundbog i specialpædagogik til dig, der er lærerstuderende og læser faget specialpædagogik eller dig, som er pædagogstuderende med specialiseringen ”Social- og specialpædagogik” og ”Skole- og fritidspædagogik”. Det er en bog, som er velfunderet i didaktik og specialpædagogikkens undervisningsteorier, og du kommer med ind i klasselokalet både i skolen og på din uddannelse, hvor specialpædagogiske dilemmaer udspiller sig forskelligt. Antologien består af i alt 22 kapitler skrevet af en række forfattere, som med hver deres professionelle baggrund giver et bud på en hel vifte af temaer, der er særligt aktuelle for studerende, som har en ambition om at byde ind i lærerjobbet med specialpædagogisk ekspertise.

Deltagerobservation sætter fokus på en overset kvalitativ metode inden for psykologien. Med deltagerobservation bliver det muligt at lave nuancerede og detaljerige beskrivelser af psykologiske fænomener, eftersom disse fænomener undersøges som en del af den kontekst, de udfolder sig i. Man indsamler data dels gennem deltagelse i aktiviteter, dels gennem observation, idet man som forsker registrerer, hvad andre foretager sig – enten uden at gribe ind eller ved at deltage aktivt som en del af gruppen. Hvert kapitel fokuserer på en central problemstilling ved brugen af deltagerobservation. Bogen omfatter alle metodens væsentligste tematikker, og der tages udgangspunkt i centrale spørgsmål som: Hvordan tilrettelægger man et projekt, hvor man bruger deltagerobservation som metode? Hvilke styrker og problemer er der i anvendelsen af deltagerobservation? Hvordan analyserer og fortolker man data? Er data fra deltagerobservation valide? Bogen henvender sig både til forskere og studerende inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Den er målrettet undervisningen på universiteter, professionshøjskoler og andre læreanstalter.

This book sets out a proposal for applying psychological and educational psychology concepts to improve work with children and young people. It also suggests how some of the criticism aimed at pedagogical-psychology practice can be answered.In several respects educational psychology practice seems to be in a transition phase and could even be said to be suffering an identity crisis: educational establishments and education policy alike are looking for different skills than those the psychology profession traditionally provides, and people are generally questioning the relevance and applicability of pedagogical-psychological counseling. The book is based on the fundamental premise that good professional practice is contingent upon circumstances that allow practitioners to apply their knowledge, experience and skills in the specific encounter with a specific task. This means that the ability to act pragmatically and creatively is, and will increasinglybe, an important skill not only for educational psychologists, but also for psychologists in general. In other words, psychologists must be able to contribute to tasks in new ways and new contexts when required. Intended primarily for students of psychology, school psychologists and other professional groups that provide counseling in schools, the book is also a valuable resource for the various groups that use pedagogical-psychology tools and insights in their work with children and young people.

This book sets out a proposal for applying psychological and educational psychology concepts to improve work with children and young people. It also suggests how some of the criticism aimed at pedagogical-psychology practice can be answered.In several respects educational psychology practice seems to be in a transition phase and could even be said to be suffering an identity crisis: educational establishments and education policy alike are looking for different skills than those the psychology profession traditionally provides, and people are generally questioning the relevance and applicability of pedagogical-psychological counseling. The book is based on the fundamental premise that good professional practice is contingent upon circumstances that allow practitioners to apply their knowledge, experience and skills in the specific encounter with a specific task. This means that the ability to act pragmatically and creatively is, and will increasinglybe, an important skill not only for educational psychologists, but also for psychologists in general. In other words, psychologists must be able to contribute to tasks in new ways and new contexts when required. Intended primarily for students of psychology, school psychologists and other professional groups that provide counseling in schools, the book is also a valuable resource for the various groups that use pedagogical-psychology tools and insights in their work with children and young people.

FAQ-serien er en ny bogserie fra Hans Reitzels Forlag, hvor forskere med viden om aktuelle pædagogiske emner søger at besvare en række af de oftest stillede spørgsmål til disse. Denne første bog i serien handler om uro. I mange sammenhænge udpeges undervisningsforstyrrende uro som folkeskolens største problem og udfordring, og uro er vitterligt en kæmpe udfordring, både for mange lærere og pædagoger, men bestemt også for eleverne. Men uro er ikke en isoleret størrelse, som kan håndteres med et universalpædagogisk snuptag, og når fænomenet på den måde sættes i centrum, kalder det både på kritisk undren og en mere nuanceret analyse og forståelse. Hensigten med denne bog er netop at udfolde kompleksiteten omkring uro i et lettilgængeligt sprog. Bogen henvender sig til alle aktører inden for det pædagogiske felt, både studerende, praktikere, forskere og beslutningstagere.

Den 1. august 2014 trådte den nye folkeskolelov i kraft. Gennemførelsen af folkeskolereformen er af den største forandringer, der er sket på skoleområdet i årtier – men hvilke resultater er det, man fra politikerside har forsøgt at opnå, og hvilke konsekvenser vil forandringerne på sigt få for folkeskolen, som vi har kendt den? I Folkeskolen – efter reformen søger forfatterne at belyse, hvilket politisk rationale der ligger bag forandringerne på de forskellige fagområder og i skolen som helhed. Bogens kapitler gennemgår den eksisterende videnskabelige viden inden for de forskellige områder, og peger på – og diskuterer – de implikationer, som lovgivningen og de mange nye tiltag, fx Fælles mål, styrket skoleledelse, øget inklusion og indførelse af understøttende undervisning, har for skolen og undervisningen. Bogens kapitler er skrevet af en række førende eksperter inden for uddannelsesforskningen. Jens Rasmussen er ph.d., professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Claus Holm er ph.d., lektor og viceinstitutleder for forskning ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Andreas Rasch-Christensen er forskningschef ved VIA University College.

Pædagogisk-psykologisk praksis befinder sig aktuelt i en brydningstid med forskellige typer af krav om øget brugerorientering, praksisnærhed og ensartethed samt konsultativ bistand og inklusionssparring, hvilket har stor indflydelse på psykologers arbejdsmetoder. Bogen udgøres af to dele, hvor den første del beskriver og analyserer det aktuelle grundlag for pædagogisk-psykologisk praksis. I bogens anden del trækkes tråde gennem de udviklinger og bevægelser, der har været på feltet gennem de senere år, og forfatterne viser, hvordan psykologarbejde har været tematiseret som enten psykometrisk orienteret eller konsultationsorienteret. Denne enten/eller-tænkning kan dog overskrides, og forfatterne argumenterer for, at det afgørende kriterium for godt psykologarbejde er at kunne hjælpe andre i konkrete situationer, og at det derfor må være sekundært, hvilke metoder eller tilgange man vælger. Bogen henvender sig primært til psykologistuderende og psykologer og øvrige faggrupper i PPR.