Tove Ditlevsen

Genudgivelse med forord af Kwamie Liv. Ungdom er fortællingen om den unge Tove Ditlevsens første spæde skridt ud i en tilværelse som forfatter. Tove er sulten: sulten efter poesi, efter kærlighed og efter at det rigtige liv skal til at begynde. Mens optakten til Anden Verdenskrig kaster truende skygger i kulissen, bliver Tove kastet rundt mellem en række uinspirerende ansættelser, en nazistisk udlejer og mere eller mindre interessante mandlige bekendtskaber. Ungdom er et ærligt og indlevende portræt af ungdomsårene, fortalt med Toves velkendte humor, sårbarhed og poetik. Bogen indgår i FOREVER YOUNG, en ny klassikerserie med ikoniske værker om ungdom: den første forelskelse, kampen med den umulige krop, mødet med voksenlivets forventninger og ikke mindst om at finde sin plads i dette vidunderlige kaos. FOREVER YOUNG taler til generationer af unge på tværs af tid, og kan læses af både unge og voksne.

I 1969 besluttede Tove Ditlevsen at skifte forlag. Hun henvendte sig til Mogens Knudsen, der i disse år var litterær direktør på Gyldendal. Han tog imod hende med åbne arme, han blev hendes redaktør, han læste og redigerede hendes manuskripter; og de to fik i løbet af kort tid et fortroligt forhold, der rakte langt ud over det litterære felt. Med sit skrøbelige sind var Tove Ditlevsen ustandselig i vanskeligheder og bad Mogens Knudsen om råd og dåd i forbindelse med sine økonomiske forhold, skattebetaling, den sindsoprivende skilsmisse fra Victor Andreasen, som blev realiseret i disse år, irriterende fans og besværlige veninder, ansættelsesforhold, alkohol, børn og svigerbørn, kolleger, konflikter med læger og tandlæger og psykiatere, konfrontationer i og med pressen og meget, meget mere. Brevsamlingen, der er dateret fra 1969 til 1975, er et eksempel på det samarbejde, det forhold, der kan opstå mellem en forfatter og hendes redaktør; men det er også en rørende beretning om et sårbart, begavet menneskes måde at håndtere sit indre og ydre kaos på. Brevene, der ikke har været offentliggjort før, blev fundet under oprydning i Gyldendals skønlitterære redaktions mandshøje pengeskab, hvor forlaget opbevarer manuskripter, billedmateriale m.m. fra mange år. Efter Tove Ditlevsens arvingers ønske er der udeladt to-tre sætninger, og der er blevet rettet åbenlyse slåfejl og inkonsekvenser i stavemåder; men ellers fremstår brevene i deres oprindelige form.

Med Barndommens gate (1944) fikk Tove Ditlevsen sitt store gjennombrudd som forfatter. Romanen handler om ungjenta Esters oppvekst i en arbeiderfamilie i Istedgade i København, om hennes forhold til familien, omgivelsene og gryende seksualitet. «Barndommens gate er sterkt selvbiografisk» fortalte Tove Ditlevsen senere, «men selv om jeg synes jeg tok kolossale hensyn til foreldrene mine, ble moren min dypt fornærmet da hun leste den. Hun sa at jeg etter hennes mening hadde hatt en lykkelig barndom, men hva i all verden vet foreldre om hvordan barna deres opplever barndommen?»

På overflaten lever 20-årige Kirsten et alminnelig og godt liv. Hun arbeider som kontordame, bor hjemme hos foreldrene, og går ut med venninnen om kveldene. Men hun føler seg ensom, og hemmet. Det begynner en ny mann på jobben, og Kirsten blir redd når han er i nærheten av henne, hun aner at noe forferdelig har skjedd med henne tidligere som har fått betydning for hennes voksne liv. Tove Ditlevsen viser hvordan barn blir gjort fortred på mange områder gjennom barndom og ungdom, hun sier også noe om usynlige, og ofte ubrytelige familiebånd som gjør at et barn aldri slipper helt ut av barndommens gate, og resten av sitt liv skal bære ansvaret for sine foreldres lykke eller ulykke. De gjorde et barn fortred utkom første gang i 1941 og er Tove Ditlevsens første roman.

På overflaten lever 20-årige Kirsten et alminnelig og godt liv. Hun arbeider som kontordame, bor hjemme hos foreldrene, og går ut med venninnen om kveldene. Men hun føler seg ensom, og hemmet. Det begynner en ny mann på jobben, og Kirsten blir redd når han er i nærheten av henne, hun aner at noe forferdelig har skjedd med henne tidligere som har fått betydning for hennes voksne liv. Tove Ditlevsen viser hvordan barn blir gjort fortred på mange områder gjennom barndom og ungdom, hun sier også noe om usynlige, og ofte ubrytelige familiebånd som gjør at et barn aldri slipper helt ut av barndommens gate, og resten av sitt liv skal bære ansvaret for sine foreldres lykke eller ulykke. De gjorde et barn fortred utkom første gang i 1941 og er Tove Ditlevsens første roman.

„Hæv dem, siger jeg, og køb lakrids for dem alle sammen!” Penge betyder så meget – for trygheden, familie og barndom – men det opdager man nok først rigtigt, når man ikke har dem. Gennem sin fars bankbog skitserer Tove Ditlevsen et liv og en barndom i kroner og ører, i sine erindringer husker hun tilbage på sin kostbare konfirmation, der endte i vrede, og i novellen Æggesnaps truer en lille misforståelse om penge med at ødelægge forholdet mellem mor og datter. Tove Ditlevsens værker efterlader læseren med en rigdom, der intet har med penge at gøre. Udvalg fra En Sibylles bekendelser Erindringer – Barndom/Ungdom Samlede noveller Udkommer i Kolibri, Gyldendals nye miniserie. Bøger om stærke emner skrevet af store forfattere. En lille, komplet læseoplevelse med udvalgte fortællinger, uddrag og essays. Pris pr. bog: 49,95 kr. (vejl.)

Små hverdagsproblemer er en komplet samling af de spørgsmål og svar, som er blevet bragt i Familie Journal i den 20-årige periode fra 1956-1976, hvor Tove Ditlevsen var brevkasseskribent. I alt mere end 4000 spørgsmål og svar, der her, for første gang nogensinde, bliver tilgængelige i en samlet udgivelse. Bogen giver med en utrolig rigdom et indblik i danskernes liv og hverdag. Tove Ditlevsen svarer med varme, intelligens og humor på spørgsmål om alt lige fra husholdningsbudgetter til generationsopgør, fra vold til ulykkelig forelskelse. Meget ændrer sig gennem årerne, ser man, men mennesket forbliver på samme måde udsat i tilværelsen. Derfor er Små hverdagsproblemer ikke kun spændende som en kulturhistorie over en af de vigtigste perioder i Danmarkshistorien, men også genkendelig og vildt aktuel. Bogen er et atlas over menneskelivet, en husbibel man kan tage frem, når livet igen spænder ben og man har brug for et svar fra en klog dame.

Tove Ditlevsens ikoniske roman om en københavnsk baggårdspiges barndom og tidligste ungdom i 1930'erne, da hun forgæves stræber bort fra barndomsmiljøet. Barndommens gade udkommer i Gyldendals Klassikerkollektion, der er en ny serie med klassikere fra Danmark og hele verden. Serien vil udkomme med små og store kollektioner. Første kollektion samler sig om erindring som både tema og genre. Ud over Barndommens gade - med efterord af Pia Fris Laneth - består første kollektion også af Ingmar Bergmans Laterna Magica (sep. 2018) med efterord af Dorthe Nors samt af Tove Ditlevsens Gift med efterord af Dy Plambeck (okt. 2018). Endelig er de første to bind af Agnes Henningsens store erindringsværk klar i en samlet udgave også i oktober med efterord af Pia Juul. Resten af værket følger trop fra 2019. Næste kollektion bliver en kærlighedskollektion, der rummer værker af Marguerite Duras, Boris Pasternak og Emily Brontë. Gyldendals Klassikerkollektion er med omslag designet af det svenske designbureau Ulmaja Wilsson.

I erindringsromanene "Barndom", "Ungdom" og "Gift" (1967-1971) er Tove Ditlevsen usedvanlig ærlig og selvutleverende, og klarer å heve private og intime opplevelser til det allmennmenneskelige. Ditlevsen forteller om sin oppvekst i en arbeiderklassefamilie i København, om sin debut og sitt gjennombrudd som forfatter, om sine mange ekteskap og sin narkomani. Hun skildrer sin egen avhengighet: av andres aksept, av skrivingen, av kjærlighet og av rusmidlers salige strøm gjennom kroppen.

"Vilhelms værelse" er en nøkkelroman om ekteskap og skilsmisse, om kjærlighet og galskap, om frykt, ømhet og ondskap. Lise Mundus og hennes mann, redaktør Vilhelm Mogensen, har gjennom tyve år vært bundet til hverandre i et spenningsmønster av tiltrekning og frastøting. Hver for seg har de makt til å ødelegge andre, før de ødelegger seg selv. Etterord ved Arild Linneberg.

Forfatteren Tove Ditlevsen ville være fyldt 100 år den 14. december 2017. I den anledning udgiver Gyldendal en ny samling med hendes bedste digte udvalgt af forfatteren Olga Ravn, der også har skrevet bogens efterord. Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø indeholder digte fra hele forfatterskabet – såvel kendte klassikere som mindre kendte tekster, f.eks. hendes arbejderdigte. Tove Ditlevsen debuterede som forfatter i 1939 med digtsamlingen Pigesind og skrev siden en lang række romaner, noveller, digte og erindringer. Hun døde i 1976, 58 år gammel.

Genudgivelse i paperback. Samlede noveller indeholder Tove Ditlevsens fire novellesamlinger Den fulde frihed (1946), Dommeren (1948), Paraplyen (1952) og Den onde lykke (1963), nu samlet i ét bind.

Genudgivelse i paperback. Tove Ditlevsens mest uhyggelige roman ”Ansigterne” er historien om forfatteren Lise Mundus, der indlægges på den lukkede afdeling på et psykiatrisk hospital. Som altid hos Ditlevsen er ”Ansigterne” en roman om kærlighedens smerte, om længsel og utroskab og skrift. En roman, der sætter spørgsmålstegn ved, hvem der er syg, og hvem der er rask. ”Men hvad var virkeligt her i verden, og hvad var ikke virkeligt? Var det ikke en slags sygdom, at folk kunne gå rundt og holde fast på deres eget jeg? Hele dette kaos af stemmer, ansigter og erindringer, som de kun dråbevis turde lade slippe ud af sig og aldrig kunne være sikre på at få igen.” ”Ansigterne” er første del af Ditlevsens fortælling om Lise Mundus, et portræt hun afsluttede syv år senere med sin sidste roman ”Vilhelms værelse”.

„Barndommen er lang og smal som en kiste, og man kan ikke slippe ud af den ved egen hjælp. Den er der hele tiden, og alle kan se den lige så tydeligt, som man kan se Smukke-Ludvigs hareskår. Det er med ham ligesom med Smukke-Lili, der er så grim, at man ikke kan forestille sig, hun nogensinde har haft en mor. Alt hvad der er grimt eller uheldigt, kalder man smukt, og ingen ved hvorfor. Man kan ikke slippe ud af barndommen, og den hænger ved en som en lugt. Man kan mærke den hos andre børn, og hver barndom har sin egen lugt. Man kender ikke sin egen og er sommetider bange for, at den er værre end de andres. Man står og taler med en anden pige, hvis barndom lugter af aske og kul, og pludselig træder hun et skridt tilbage, for hun har mærket den frygtelige stank af ens egen barndom." Det tidlige forår er den samlede udgave af Tove Ditlevsens to første erindringsbøger Barndom og Ungdom. Sammen med denne bogs efterfølger Gift står Tove Ditlevsens erindringsbøger som et hovedværk i dansk litteratur.

Ny udgave. Tove Ditlevsens sidste roman Vilhelms værelse står som en kraftfuld og tragisk afslutning på et stort forfatterskab. Den psykisk ustabile børnebogsforfatterinde Lise Mundus og den hidsige avismand Vilhelm har gennem de sidste 20 år har befundet sig i et stormfuldt og opslidende ægteskab, der når sin endelige afslutning, da Vilhelm forlader hjemmet med elskerinden Mille. Skrevet på lige dele højt humør og rasende desperation portrætterer Ditlevsen et ægteskab i ruiner. En roman om galskab og ømhed, om frådende journalister og nysgerrige nabokoner, om kunst og ødelæggelse.

Jeg ville være enke, og jeg ville være digter er en samling af Tove Ditlevsens glemte tekster. Hendes klummer og kommentarer, essays og brevkassesvar. Hun skriver om alkoholen, de fattige og kernefamilien, om barndommen, bøgerne, berømmelsen, nostalgien og de indlagte på hospitalet. Om børnene og ensomheden, om weekend-drankerne og døden. Bogen er illustreret af kunstnergruppen Sort Samvittighed.

I sin tredje erindringsbog vender Tove Ditlevsen tilbage til sin ungdom og fortæller om det kærlighedsløse ægteskab med Viggo F., om forelskelsen i den sværmeriske Ebbe, som hun får sit første barn med, og om lægen Carl, som hun gifter sig med. Romanen er en usminket fortælling om ægteskabet og Ditlevsen´s omsiggribende misbrug af alkohol og piller. Den skabte både opmærksomhed og forargelse da den udkom første gang, og indledes i denne nye udgave med et forord af Dy Plambeck.

Tove Ditlevsens romandebut fra 1941 handler om en ung pige, der kæmper for at gøre sig fri af en ulykkelig hændelse i den tidligste barndom i form af et seksuelt overgreb.