Ulrik Langen

Fokus 2 – fra oplysningstid til europæisk integration er den nye og opdaterede udgave af de to bøger Fokus 2 – fra oplysningstid til imperialisme og Fokus 3 – fra verdenskrig til velfærd. Bogen har desuden fået tilføjet kapitlet "Introduktion til historie" (fra Fokus 1) med et nyskrevet afsnit om skriftlige opgaver i historie med fokus på informationssøgning, kildekritik og formidling. Kapitlerne "Menneskerettigheder" og "Globalisering" er taget ud, og alle kapitler fra perioden 1914 til i dag er blevet revideret af forfatterne, der blandt andet behandler emner som ”Brexit”, konflikten i Ukraine og krigen i Syrien og IS i denne nye udgave. Nogle af kapitlerne har fået tilføjet nye kildetekster og også billedsiden er revideret.

The Thief tells the story of Niels Heidenreich, the mastermind behind the theft of the audacious theft of the Golden Horns, cultural treasures so revered in Denmark that the Danish National Museum showcases replicas in their absence. From his tumultuous upbringing as the son of a drunken pastor in rural Jutland to his transformation into a goldsmith in Copenhagen, the narrative delves into his ventures in counterfeiting as a desperate means to support his family, his incarceration, and his obsession with gold. The story offers a profound exploration of 17th and 18th-century Copenhagen and Denmark.The Thief captivates with its vivid portrayal of a bygone era, weaving together elements of intrigue, honor, and self-discovery against the backdrop of Copenhagen. Ulrik Langens's masterful storytelling paints a rich tapestry of Denmark's most infamous thief, intertwining threads of history, innovation, and personal redemption. In the hands of one of Denmark's foremost contemporary historians, The Thief emerges as a compelling testament to the resilience of the human spirit.

The book charts an extraordinary period in Danish history: the "Press Freedom Period" of 1770-73, in which King Christian 7's physician J.F. Struensee introduced a series of radical enlightenment reforms beginning with the total abolishment of censorship. The book investigates the sudden avalanche of pamphlets and debates, initiating the modern public sphere of Denmark-Norway. Publications show a surprising variety, from serious political, economic, and philosophical treatises over criticism, polemics, ridicule, entertainment, and to spin campaigns, obscenities, libel, threats. A successful coup against Struensee led to his subsequent public execution in Copenhagen, and the latter half of the period saw the gradual smothering of the new public sphere as well as an international pamphlet storm over what was happening in Denmark. Readers all over Europe proved curious to learn about the radical experiment with enlightened absolutism in Denmark; interest was heightened by the involvement of the Danish Queen, the English princess Caroline Matilda to whom Struensee had an intimate relation. The book is a detailed portrayal of a seminal event in the development of the public sphere in Europe.

Med en ordre, der udgik fra den enevældige Christian den 7.s pen under indflydelse af livlægen Struensee, blev ordet pludselig sat fri i det dansk-norske rige i september 1770. Fra den ene dag til den anden ophørte al forhåndscensur på tryksager. Den idealistiske tanke, typisk for oplysningstiden, var, at den frie debat skulle skabe rum for ”Sandheds upartiske undersøgning”. Det gjorde den også, men Trykkefriheden, som årene 1770-1773 kaldes, lokkede derudover en underskov af skribenter frem i lyset, som udnyttede, at alt nu kunne siges – og det blev det, somme tider så groft, vulgært og fantasifuldt, at det ville imponere en internettroll. Trykkefrihedsskrifterne har indtil for nylig været for kulørte til at beskæftige seriøse historikere og litterater, men her lægges de frem og fremmaner et levende billede af københavnerne i en kort, vild og eksperimenterende tid. Tre vilde år er et kort uddrag af storværket Grov Konfækt og introducerer de vigtigste emner og skribenter fra trykkefrihedstiden.

"GROV KONFÆKT - Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73" I selvsamme år, som Søren Gyldendal grundlagde sit forlag, afskaffede den egentlige magthaver i Danmark på det tidspunkt, den fra Tyskland indvandrede læge J.F. Struensee, censuren og indførte trykkefriheden. Det kom ikke til at gå stille af: Der begyndte at udkomme et væld af pamfletter, hvori alverdens aktuelle emner blev taget op, politik, lavsforhold, sædelighed, kongen, dronningen forholdene ved hoffet, alt kunne skrives, alt kunne gøres til gengæld for en pamflet. Det gav på meget, meget kort tid anledning til en helt ny og ukendt offentlighed. Her blev der ikke lagt fingre imellem: Der blev skrevet med store bogstaver, der blev hånet og injurieret, skældsord, krænkelser og fornærmelser stod på siderne og fløj gennem luften på en måde, som ikke giver internettet noget efter: Titlens ”grov Konfækt” er taget ud af denne sammenhæng: ”Grove Folk skal have grov Konfækt”, og det er der dækning for: Det fik de. Det er disse pamfletter, der er emnet for dette kæmpeværk, som dækker en spændende periode i danmarkshistorien.

Landsforræder, lykkeridder og tragisk helt. Mange etiketter er blevet hæftet på Johann Friedrich Struensee. Både da han levede, og efter at han i 1772 blev henrettet på skafottet. Det var lægen Struensees adgang til den syge kong Christian 7., der var med til at give ham magten og gøre ham til diktator. Men styret varede kun i 16 måneder. Og selv om Struensee på den korte tid nåede at gennemføre mange reformer, er det de politiske intriger og trekantdramaet mellem Christian 7., dronning Caroline Mathilde og Struensee, der har fået et langt liv – i faglitteratur, film og fiktion.Ulrik Langen, professor i historie ved Københavns Universitet, følger Struensee og udruller eftertidens syn på en af danmarkshistoriens mest omdiskuterede personer.

Trådte mennesket ud af mørket med oplysningen, eller trådte det ved siden af? Er oplysningens projekt for længst forældet, er det stadig i gang, eller er det i virkeligheden knap nok begyndt?Store spørgsmål vendes og besvares her i lyset af knap så omfattende, men dog vigtige emner: hvordan en friere forfatning eller en idé som velfærd opstår, om læringsmål altid har været så bindende som i nutidens pædagogik, om forholdet mellem vores identitet som køn eller bare menneske var bedre i balance før end nu, om digterne spillede en mere fremtrædende rolle i oplysningstidens samfund, om jura og religion kom i ligevægt, eller om man kan aflæse ideologi af en have. Og for resten: Hvem lagde grunden for den nordiske model?1700-tals svar på 2000-tals spørgsmål ledsages i bogen af billeder fra Christiansfeld – med eksempler på funktionalisme i 1700-tallets arkitektur og design.