Alexander von Oettingen

Selv om ”pissedårlig sygepleje” ikke er et gængs sundhedsfagligt begreb, så er det et vigtigt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode sygepleje. Det har velmenende idealer og mål for sundhedssektoren ikke kunnet gøre. Pissedårlig sygepleje er således en kommentar til den aktuelle debat om sundhed og sygepleje. Forfatterne folder sig ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om de begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om sygepleje og sundhedspolitik. Læs Pissedårlig sygepleje, og bliv motiveret til at gøre sygeplejen bedre sammen med dine kollegaer.

Bogen stiller skarpt på 61 opslag om klassiske og moderne didaktiske begreber. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Det er f.eks. ”Lærerroller”, ”Stilladsering”, "Øvelse”. Didaktisk opslagsbog er en værktøjskasse: opslagene er redskaber til at kvalificere lærerens begreber om og handlemuligheder i praksis. Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

En grundbog til læreruddannelsens pædagogiske fagområder inden for kompetencefaget lærerens grundfaglighed. Bogen leverer rygsøjlen af læreruddannelsens pædagogiske refleksionsgrundlag, som de studerende skal tilegne sig og have med sig i deres videre studieforløb, der skal gøre dem til kompetente undervisere og opdragere. Bogen består af 10 artikler til læreruddannelsens pædagogiske moduler og derudover af 11 tværgående redskabsartikler, der gør den studerende i stand til at analysere og perspektivere pædagogiske udfordringer i klasserummet, lærerværelset og skolepolitikken. Til hver af bogens kapitler er knyttet en video, lavet af lærerstuderende til lærerstuderende, som perspektiverer kapitlerne.

Almen dannelse handler om at forstå sig selv og verden. Derfor er almen dannelse også langt mere end skolens opgave. Men skolen bidrager til dannelsen med sin viden og sine fag. Skolens dannelsesbidrag er opbygget af tre tilgange til dannelse: den sproglige og kulturelle dannelse den matematiske og naturvidenskabelige dannelse den ekspressive og kunstneriske dannelse. I hver af tilgangene ligger to niveauer. På det første niveau skal eleverne lære det basale og nære – at læse, regne, skrive, synge, danse, sanse og bevæge sig. Det kunne man kalde for dannelsesteknikker. På det næste niveau handler det om det abstrakte og fjerne – at forstå verdens almene sammenhænge gennem videnskabens og kundskabens modus. Det kunne man kalde for dannelseskundskaber. Bogen udreder disse tre tilgange og to niveauer. Bogen henvender sig til de, der studerer for at bidrage til skolens dannelse.

Håndbog til pædagoguddannelsen er dels en grundbog, som kan benyttes gennem hele uddannelsesforløbet, dels en nyttig håndbog. Den er således anvendelig både på uddannelsens første år, Pædagogens grundfaglighed, og i de videregående studier på de tre specialiseringer. Hensigten med bogen er at give de studerende viden om, hvad der menes med begrebet pædagogik, og hvad fagområdet pædagogik står for og rummer. Den præsenterer den store variation af teorier og tematikker i ti dele – ti perspektiver – og tilbyder dermed et overblik over fagområdet. Denne 2. udgave af bogen er revideret med udgangspunkt i bekendtgørelsen for den nye pædagoguddannelse 2014. Således er kapitlerne i Del 9 om pædagoguddannelsens fag blevet erstattet af helt nye kapitler, og Del 10 om pædagogens arbejdsområder er væsentligt omskrevet i lyset af de seneste ændringer af folkeskolen og pædagogernes nye funktioner heri. Trine Ankerstjerne er fritidspædagog, BA i pædagogik og samfundsfag og cand.pæd.pæd., lektor i pædagogik ved Pædagoguddannelsen København, UCC. Stig Broström er pædagog, cand.pæd. og ph.d., professor m.s.o. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Hvordan underviser man alsidigt, varieret og med den nyeste forskning i ryggen? Det spørgsmål besvarer Gyldendals metodehåndbog med 28 artikler om forskellige pædagogiske metoder. Her er anvisninger på: hvordan man rammesætter undervisningen hvilke læringsfremmende aktiviteter eleverne kan lave hvordan man opdeler eleverne og organiserer undervisningen hvordan man udøver pædagogisk ledelse. De enkelte artikler udreder metoderne, deres teoretiske ophav og deres praktiske gennemførsel. Cooperative Learning, Learning Styles, Multiple Intelligenser, LP-modellen, metoder der trækker på forskellige kompetencer og meget mere er samlet i denne ene bog. Bogen henvender sig særligt til lærerstuderende.

Selv om ”pissedårlig trivsel” ikke er et gængs pædagogisk begreb, så er det et aktuelt vigtigt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå trivsel i landets grundskoler. Det har velmenende idealer og trivsel ikke kunnet gøre. Pissedårlig trivsel er således en kommentar til den aktuelle debat om trivsel og mistrivsel. Forfatterne folder sig ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om de faglige begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser. Læs Pissedårlig trivsel og bliv motiveret til at mobilisere bedre trivsel.

“Opdragelsen er efter sit begreb kun mulig gennem ydre indvirkning fra opdragernes side. Men dens mål er – stadig ifølge opdragelsens begreb – at den, som skal opdrages, skal bringes til at bestemme sig uafhængig af ydre indvirkninger. Vi står altså tilsyneladende over for en modsigelse: hvordan kan man gennem ydre indvirkning bringe et menneske til ikke at lade sig bestemme af ydre indvirkninger?!Sådan sammenfatter filosoffen Leonard Nelson den moderne pædagogiks paradoksale udfordring. I det moderne træder mennesket ud af sin “selvforskyldte umyndighed” og må lære frit at bestemme over sit eget liv og være medbestemmende i en fælles tilværelse. Men hvordan lærer barnet om frihedens mulighed, når vejen går gennem opdragelsens afhængighed. Ud fra dette spørgsmål konstitueres to principper for “den moderne barndom”, nemlig principperne om mennesket Bildsamket og opfordring til selvvirksomhed. Enhver pædagogisk virksomhed må forudsætte, at barnet kan indgå i dannelsesprocesser, at det vil og kan læse, og at det sættes i gang af den voksnes fornuftige opfordring til barnets selvvirksomhed.Bogen undersøger det pædagogiske paradoks fra dets erkendelse hos J.-J. Rousseau og I. Kant til de første forsøg på at formulere en teoretisk pædagogik hos F. Schleiermacher og J.F. Herbart. Dernæst påvises, at paradokset også ligger til grund for K. Grue-Sørensens pædagogiske forfatterskab, og til sidst introduceres D. Venners formulering af en almen pædagogik, der netop tager udgangspunkt i Bildsamkeit og opfordring til selvvirksomhed.Gennem dette grundstudie er det bogens intention at vise, at det pædagogiske paradoks stadig udgør en radikal udfordring for den pædagogiske teori og praksis.Dette er en revideret udgave med et ekstra kapitel, der omhandler det pædagogiske paradoks i forbindelse med skolen.

Bogen er skrevet til dig, der underviser og har interesse i de erhvervsrettede uddannelser. Erhvervsdidaktisk opslagsbog handler om, hvordan didaktisk teori og begreber kan forstås og anvendes i praksis på de uddannelser, der retter sig specifikt mod at uddanne til forskellige erhverv og brancher. I bogen finder du opslag om klassiske og moderne erhvervsdidaktiske begreber såsom instruktion, multimodalitet, stilladsering og refleksion. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Gennem et casebaseret format viser 58 opslag didaktiske begreber, som de kan “se ud” i praksis: Vi er med faglæreren i værkstedet, når hun giver feedback, med i dialogen, når lærerteams udvikler praksis, med, når undervisningen differentieres, og med, når lærere overvejer, hvordan undervisningen kan invitere til deltagelse og motivere elever og kursister. Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag.

Die Moralstatistik und die christliche Sittenlehre - Erster Teil: Die Moralstatistik ist ein unver nderter, hochwertiger Nachdruck der Originalausgabe aus dem Jahr 1868. Hansebooks ist Herausgeber von Literatur zu unterschiedlichen Themengebieten wie Forschung und Wissenschaft, Reisen und Expeditionen, Kochen und Ern hrung, Medizin und weiteren Genres. Der Schwerpunkt des Verlages liegt auf dem Erhalt historischer Literatur. Viele Werke historischer Schriftsteller und Wissenschaftler sind heute nur noch als Antiquit ten erh ltlich. Hansebooks verlegt diese B cher neu und tr gt damit zum Erhalt selten gewordener Literatur und historischem Wissen auch f r die Zukunft bei.

Selv om ”pissedårlig politik” ikke er et gængs uddannelsespolitisk begreb, så er det et vigtigt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode politik for landets uddannelser. Det har velmenende idealer om uddannelsespolitik ikke kunnet gøre. Pissedårlig politik er således en kommentar til den aktuelle debat om uddannelsespolitik. Forfatterne folder sig ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om de begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om uddannelsespolitik. Læs Pissedårlig politik, og få indblik i det politiske maskinrum.

Pædagogikhåndbogen beskriver pædagogikkens vidensområde gennem seks tilgange: Pædagogikkens historie (hvad er baggrunden for det skolesyn vi har i dag?) Pædagogisk filosofi (hvad er skolens formål og etiske grundlag?) Pædagogisk sociologi (hvad er skolen sociale virkelighed?) Pædagogisk psykologi (hvad er udvikling, læring og motivation?) Pædagogisk antropologi (hvordan bliver skolens kulturelle mønstre synlige?) Didaktik (hvordan bliver pædagogik til planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning?) Pædagogikhåndbogen præsenterer et vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at reflektere over praksis med. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser. Pædagogikhåndbogen er et originalt værk, der er sammensat af nyskrevne og reviderede kapitler fra udgivelsen Pædagogikhåndbogen, 1. udgave.

Die christliche Sittenlehre - Deductive Entwicklung der Gesetze christlichen Heilslebens im Organismus der Menschheit ist ein unver nderter, hochwertiger Nachdruck der Originalausgabe aus dem Jahr 1873. Hansebooks ist Herausgeber von Literatur zu unterschiedlichen Themengebieten wie Forschung und Wissenschaft, Reisen und Expeditionen, Kochen und Ern hrung, Medizin und weiteren Genres. Der Schwerpunkt des Verlages liegt auf dem Erhalt historischer Literatur. Viele Werke historischer Schriftsteller und Wissenschaftler sind heute nur noch als Antiquit ten erh ltlich. Hansebooks verlegt diese B cher neu und tr gt damit zum Erhalt selten gewordener Literatur und historischem Wissen auch f r die Zukunft bei.

Selv om ”pissedårlig inklusion” ikke er et gængs pædagogisk begreb, så er det et aktuelt vigtigt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode inklusion i landets grundskoler. Det har velmenende idealer om inklusion ikke kunnet gøre. Pissedårlig inklusion er således en kommentar til den aktuelle debat om inklusion. Forfatterne folder sig ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om de faglige begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om pædagogik. Læs Pissedårlig inklusion, og bliv motiveret til at mobilisere bedre inklusion.

Selv om "Pissedårlig pædagogik" ikke er et gængs pædagogisk begreb, så er det et aktuelt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode pædagogik. Det har velmende idealer og gode råd til pædagoger ikke kunnet gøre. "Pissedårlig pædagogik" er således en kommentar til den eksisterende pædagogik og den aktuelle debat om pædagogik. Forfatterne folder sig ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om de faglige begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om pædagogik. Læs "Pissedårlig pædagogik", og blive motiveret til at blive en bedre pædagog.

En kommentar til eksisterende ledelsesteorier og til den aktuelle debat om ledelse. Bliv klog på ledelse og læs hvordan forfatterne folder sig ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager dig med rundt om de faglige begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om ledelse. ”Pissedårlig ledelse” er ikke et gængst ledelsesbegreb, men det er et aktuelt vigtigt begreb, som er med til at skærpe bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode ledelse. Det har velmenende idealer, teorier og gode råd om ledelse ikke kunne gøre. Læs Pissedårlig ledelse og bliv motiveret til at gøre ledelse bedre.

Selv om ”pissedårlig undervisning” ikke er et gængs pædagogisk begreb, så er det et aktuelt vigtigt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode undervisning. Det har velmenende idealer og mål for folkeskolen ikke kunnet gøre. Pissedårlig undervisning er således en kommentar til eksisterende pædagogiske teorier og til den aktuelle situation i skolen. Alexander von Oettingen folder sig her ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om de faglige begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om folkeskolen. Læs Pissedårlig undervisning, og bliv motiveret til at gøre folkeskolen bedre – enten sammen med dine kollegaer, eller hvis du er studerende, ved at reflektere over dine studier i forhold til forfatterens aktuelle og meget relevante pointer.

Kunne man før nøjes med at læse pædagogisk-filosofiske tekster for at nærme sig pædagogikkens DNA, griber man i dag til uddannelsesforskningens analyser og data. Før orienterede man sig altså ud fra idéhistoriske tanker og refleksioner – i dag empirisk! Men modsætningen mellem pædagogik og uddannelsesforskning er forkert. Kant, Herbart, Grundtvig, Dewey og i dag Biesta, Prange og Benner var og er ikke uinteresseret i den empiriske forskning. Deres teorier har blik for, at empirien er en vigtig erkendelsesform, når det drejer sig om dannelsesprocesser og den pædagogiske praksis. De har forskellige syn på empiri, dannelse og forskning og ser også forskelligt på sammenhængene imellem dem. Men uden forståelse for det empiriske og den empiriske forskning er de ikke – tværtimod. Denne bog udreder således moderne betydningsfulde pædagogiske tænkere i lyset af den empiriske dannelsesforskning. På den måde når bogens bidrag også frem til, hvad de pædagogiske tænkere kan have af betydning for pædagogisk praksis i dag. Pædagogiske tænkere – bidrag til empirisk dannelsesforskning henvender sig til dem, der studerer folkeskolen for i fremtiden at gøre den bedre.