Bente Halkier

Som studerende og forsker i statskundskab stræber man efter at opnå en systematisk forståelse af samfundsmæssige og politiske forhold. Kernen i dette arbejde er en metodisk stringent tilgang og en stærk bevidsthed om metoder. I enhver undersøgelse er det afgørende både at vælge en metode, der er velegnet til forskningsspørgsmålet, og at reflektere over, hvilke indsigter og konklusioner den valgte metode kan føre til. Metoder i statskundskab har siden sin første udgivelse i 2010 været et centralt fundament for statskundskabsstuderende og andre studerende. Den fjerde udgave er en opdateret og grundigt revideret version, skrevet af førende eksperter og forskere. Bogen præsenterer og gennemgår de mest centrale metoder inden for statskundskab: Planlægning og motivation af undersøgelser Indsamling og analyse af kvantitative data Indsamling og analyse af kvalitative data Kombination af metoder og formidling De forskellige metoder præsenteres med henvisning til konkrete studier og eksempler, hvor de er blevet anvendt. Derudover diskuterer bogen, hvilke indsigter de forskellige metoder kan føre til, og hvordan man bedst formidler sine resultater. Om forfatterne Kasper Møller Hansen er professor ved Københavns Universitet, Institut for Statskundskab Lotte Bøgh Andersen er professor ved Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Mathilde Cecchini er lektor ved Syddansk Universitet, Institut for Statskundskab

Bogen analyserer vores samfund ramt af epidemien og ser COVID-19 som en forandrende begivenhed og et historisk brud. Bogen sporer de dybereliggende brud og de myriader af tanker og relationer, som COVID-19 har ført med sig og reflekterer over tilstedeværelsen af epidemien i en historisk kontekst. I bogens analyser aner vi nye former for magt og betragtninger om bl.a. krop, køn, by, klima og klasse. I Det epidemiske samfund opfattes samfundet som en tilstand af refleksivitet, hvis forandringspotentialer er igangsat af tilstedeværelsen af virus. Bogens bidrag er skrevet af førende danske forskere og vækker til eftertanke. Bogen er redigeret af Ole B. Jensen, professor på Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg Universitet, og Nikolaj Schultz, ph.d.-stipendiat i sociologi på Københavns Universitet. Begge kendte for deres engagement i at åbne nye mulige tankerum.

KVALITATIVE METODER belyser, hvordan mennesker oplever og beretter om verden, hvordan de agerer, og hvordan menneskelige fænomener fremtræder og udvikler sig i komplekse sammenhænge. I denne 4. udgave er samtlige kapitler reviderede og opdaterede, og indeholder bl.a. nye kapitler om digital etnografi, kvalitative forløbsstudier, forandringsorienteret forskning, sensoriske metoder, Arts-Based Research og feministisk inspireret metodologi, og er velegnet for både studerende og erfarne kvalitative forskere. Bogens 29 kapitler giver en indføring i de kvalitative metoders teori, men lægger først og fremmest vægt på konkret at beskrive den håndværksmæssige kunnen, som præger indsigtsgivende kvalitative studier. Bogen tilbyder et overblik over typiske, kvalitative metoder, og hvordan disse anvendes i dansk og international kontekst. Kvalitative metoder har været i hastig vækst i human- og samfundsvidenskaberne i de seneste ca. 25 år, og forskere har på tværs af faggrænser udviklet et væld af forskellige teknikker, tilgange og perspektiver. De beskrevne metoder er på forskellig vis egnede til at beskrive, forstå, fortolke og analysere den menneskelige erfarings mange nuancer og kvaliteter, hvilket gør denne bog til et centralt værktøj og supplement for mange forskellige fag og uddannelsesniveauer. Svend Brinkmann er professor i psykologi ved Aalborg Universitet. Lene Tanggaard er professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet.

Der er ikke længere nogen tvivl. Klimaforandringer, artstab, forsuring af verdenshavene, forurening af drikkevand, ekstremt vejr og udpining af jord er alle videnskabeligt veldokumenterede kriser, der hører til dagens orden i det 21. århundrede. Menneskelige aktiviteter har sat omfattende spor i jordens økosystemer, og er ophav til de igangværende miljø- og klimamæssige kriser. Mennesker er også kreative og ansvarlige for at løse problemerne. Grøn samfundsteori – tanker til en økologisk krisetid er et vigtigt og rettidigt analytisk værk. Bogen introducerer til et bredt udsnit af de vigtigste tænkere, debatter og bevægelser, som beskæftiger sig med de økologiske kriser, og kommer omkring alt fra Haraway, Latour, Shiva og nye tænkere fra det globale syd til økoreligion, regenerativt landbrug, grøn dannelse, klimaaktivisme og meget, meget mere. Er man interesseret i at komme dybere ned i nogle af tidens sværeste dilemmaer, finder man i bogen et indblik i, hvordan førende stemmer inden for samfundsvidenskab, økologisk tænkning og klimaforandringer går til de igangværende kriser. Og inspiration til selv at tænke videre. Bogen er redigeret af Simon Kjær Hansen, Stine Krøijer og Lars Tønder.

Mad, mennesker og måltider sætter mad og måltider i et socialt, kulturelt og psykologisk perspektiv. Bogen beskriver, hvad mad betyder for mennesker i forskellige sammenhænge, og hvilken rolle måltidet spiller i hverdagen - både i den private husholdning og i institutioner som børnehaver, skoler, hospitaler og plejehjem. Mad, mennesker og måltider fortæller også om de symbolske og kulturelle betydninger, der knytter sig til forskellige fødevarer, om sammenstød mellem madkultur, sundhed og miljøhensyn og om fødevareteknologi. Bogen behandler desuden madens rolle i forhold til normer, menneskers selvforståelse og identitet og i forhold til kultur, politik og religion. Endvidere belyses emner som spiseforstyrrelser, social ulighed i kostvaner, sociale aspekter af overvægt og fedme og moderne sundhedsdyrkelse. I denne 3. udgave af bogen er alle kapitler grundigt revideret og opdateret, og bogens område er bredt ud med en række nye temaer som madlavning, madindkøb, måltider i socialpolitikken, de globale fødevaresystemer, bæredygtigt fødevareforbrug samt mad og medier. Bogen er baseret på dansk og international samfundsvidenskabelig forskning og samler den nyeste viden på området. Mad, mennesker og måltider henvender sig primært til studerende på professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed, men er også relevant på de fleste uddannelser, der har med mennesker og måltider at gøre, fx sygeplejerske-, lærer- og pædagogstuderende. Bogen er egnet både til universiteter og på professionsbachelorniveau og kan ligeledes læses af praktikere og alment interesserede inden for området.

Sociologiens problemer – en grundbog leverer en pædagogisk indføring i sociologien og samfundets mest betydningsfulde problemfelter. Hvert kapitel tager fat i en central sociologisk problematik og udfolder herfra et overblik over de mest betydningsfulde teoriskoler og begreber, de definerende historiske og aktuelle udviklinger på området og de mest skelsættende empiriske studier og indsigter. Alt sammen med afsæt i danske samfundserfaringer og med udblik til den øvrige, globale verden. Bogen giver derfor anledning til at åbne vores forståelse af samfundet og dets problemer og udfordringer på nye og sociologisk kvalificerede måder. Mens der på dansk findes en række bøger, der introducerer til centrale sociologiske teorier og metoder, sætter denne grundbog sociologiens problemer i centrum såvel teoretisk som empirisk. Bogens bidragsydere udgøres af en vifte af kompetente sociologiske forskere fra hele landets universiteter og forskningsmiljøer. Bogen er redigeret af lektor i sociologi Anders Blok og af lektor i politisk sociologi Carsten Bagge Laustsen.

Klassisk og moderne samfundsteori er en indføring i de forskellige samfundsteoretiske traditioner og de dertil knyttede begreber. I denne 7. udgave er alle kapitler revideret og opdateret. Det gælder både i forhold til ny litteratur og nye teoribrydninger. Yderligere er syv helt nye kapitler blevet tilføjet. Alle bogens kapitler er beriget med refleksionsspørgsmål til brug for læseren – studerende såvel som undervisere – så bogen er nem at anvende hjemme og i undervisning. I bogens første del er hovedvægten lagt på samfundsteorier, der er udviklet fra og med nationalstatens konsolidering og industrialismens og kapitalismens gennembrud i 1800-tallet – dvs. teorier, som findes hos bl.a. Karl Marx, Herbert Spencer, Émile Durkheim, Max Weber, W.E.B. Du Bois og Georg Simmel. I anden del sættes der fokus på teorier, som har præget udviklingen frem til i dag – bl.a. sociologiske tænkere som Jürgen Habermas, Pierre Bourdieu, Michel Foucault, Niklas Luhmann, Anthony Giddens, Zygmunt Bauman, Ulrich Beck, Axel Honneth, Judith Butler og Bruno Latour samt mere tværgående teoribygninger som fænomenologi, relationel teori, pragmatisme, neoinstitutionalisme, postkolonialisme, netværksteori og rational choice-teori. Endelig sætter bogens tredje del fokus på centrale samfundsteoretiske temaer såsom medborgerskab, stat, økologi og klima, racialisering, migration, krig og køn. Klassisk og moderne samfundsteori er redigeret af Heine Andersen, Christian Borch og Lars Bo Kaspersen.

Bøgerne er en indføring i de forskellige samfundsteoretiske traditioner, og de dertil knyttede begreber. Her foreligger nu en revideret 6. udgave. I 6. udgaven af Klassisk og moderne samfundsteori er alle kapitler revideret og opdateret. Det gælder både i forhold til ny litteratur og nye teoribrydninger. Yderligere er seks helt nye kapitler blevet tilføjet. Alle bogens kapitler er derudover blevet beriget med refleksionsspørgsmål til brug for læseren; studerende såvel som undervisere, så bogen er nem at anvende hjemme og i undervisning. I bogens første del er hovedvægten lagt på samfundsteorier, der er udviklet fra og med nationalstatens konsolidering og industrialismens og kapitalismens gennembrud i 1800-tallet – dvs. teorier, som findes hos bl.a. Karl Marx, Herbert Spencer, Émile Durkheim, Max Weber og Georg Simmel. I anden del sættes der fokus på teorier, som har præget udviklingen frem til i dag – bl.a. sociologiske tænkere som Jürgen Habermas, Pierre Bourdieu, Michel Foucault, Niklas Luhmann, Anthony Giddens, Zygmunt Bauman, Ulrich Beck, Axel Honneth og Bruno Latour samt mere tværgående teoribygninger som diskursanalyse, fænomenologi, relationel teori, pragmatisme, neoinstitutionalisme og rational choice-teori. Endelig sætter bogens tredje del fokus på centrale samfundsteoretiske temaer såsom medborgerskab, stat, migration og køn. En fyldig litteraturliste, der medtager både originalværker, skandinaviske oversættelser og den vigtigste sekundære litteratur på området, suppleret med et omfattende navne- og emneregister gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab til litteratursøgning. Klassisk og moderne samfundsteori er skrevet af danske, norske og svenske sociologer med undtagelse af et enkelt kapitel forfattet af en amerikansk sociolog.

This book questions the simplistic view that convenience food is unhealthy and environmentally unsustainable. By exploring how various types of convenience food have become embedded in consumers’ lives, it considers what lessons can be learnt from the commercial success of convenience food for those who seek to promote healthier and more sustainable diets. The project draws on original findings from comparative research in the UK, Denmark, Germany and Sweden (funded through the ERA-Net Sustainable Food programme). Reframing Convenience Food avoids moral judgments about convenience food, and instead provides a refreshingly novel perspective guided by an understanding of everyday consumer practice. It will appeal to those with an interest in the sociology and politics behind health, consumerism, sustainability and society.

This book questions the simplistic view that convenience food is unhealthy and environmentally unsustainable. By exploring how various types of convenience food have become embedded in consumers’ lives, it considers what lessons can be learnt from the commercial success of convenience food for those who seek to promote healthier and more sustainable diets. The project draws on original findings from comparative research in the UK, Denmark, Germany and Sweden (funded through the ERA-Net Sustainable Food programme). Reframing Convenience Food avoids moral judgments about convenience food, and instead provides a refreshingly novel perspective guided by an understanding of everyday consumer practice. It will appeal to those with an interest in the sociology and politics behind health, consumerism, sustainability and society.

In public debates, communication campaigns and public policies, it is increasingly common to attribute to consumers and their agency an ability to help solve a broad array of societal problems. This tendency is particularly clear in the field of food consumption, owing to the fact that food is both materially and symbolically central for consumers in everyday life as well as for large scale institutionalized dynamics. In order to shed light on the challenges facing food consumption, this volume takes an innovative theoretical approach, presenting four empirical Danish case studies which are compared with other analyses drawn from the wider international context. Consumption Challenged will appeal not only to sociologists of consumption, risk and the environment, but also to policy makers and researchers in the fields of geography, communication, media, governance and social psychology.

Fokusgrupper giver en håndgribelig og praktisk introduktion til arbejdet med denne meget udbredte metode. Med bogen ved hånden er læseren klædt godt på til selv at gennemføre fokusgrupper. Bogen præsenterer en række vigtige metodiske valg og muligheder ved brug af denne metode, lige fra de første overvejelser om udvælgelse af fokusgruppens deltagere til den afsluttende analyse af data. Samtidig belyser bogen en række problemstillinger på overordnet videnskabsteoretisk niveau såvel som på helt konkret niveau. Bogen indeholder desuden en kritisk diskussion af, hvornår fokusgruppeinterviews er en velvalgt metode og, hvornår man hellere skal anvende andre metoder. Fokusgrupper udkom første gang i 2002 og er siden brugt af tusindvis af studerende, forskere og praktikere. I 3. udgaven er denne populære metodebog gennemskrevet og opdateret bl.a. med en ny og aktuel gennemgående case.

En lærebog om samfundsvidenskabelige metoder i journalistik og politisk kommunikation Denne lærebog er skrevet til alle, der beskæftiger sig med journalistik, medier og kommunikation, særligt politisk kommunikation. Den henvender sig især til studerende, men også alle andre, der ønsker at lave deres egne undersøgelser eller skærpe deres kritiske sans, når de bliver præsenteret for en undersøgelse eller en ny meningsmåling. Forskningsmetoder i journalistik og politisk kommunikation præsenterer forskningsprocessen fra planlægning til dataindsamling og -analyse og giver indblik i både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder. Bogens forfattere præsenterer desuden en lang række eksempler på aktuelle forskningsresultater, der dækker alt fra praktikanters dagligdag på redaktioner over politikernes tone i valgkampe til effekterne af, hvordan kontanthjælpshjælpsmodtagere omtales i medierne. Bogen er redigeret af David Nicolas Hopmann og Morten Skovsgaard, begge fra Syddansk Universitet.

In public debates, communication campaigns and public policies, it is increasingly common to attribute to consumers and their agency an ability to help solve a broad array of societal problems. This tendency is particularly clear in the field of food consumption, owing to the fact that food is both materially and symbolically central for consumers in everyday life as well as for large scale institutionalized dynamics. In order to shed light on the challenges facing food consumption, this volume takes an innovative theoretical approach, presenting four empirical Danish case studies which are compared with other analyses drawn from the wider international context. Consumption Challenged will appeal not only to sociologists of consumption, risk and the environment, but also to policy makers and researchers in the fields of geography, communication, media, governance and social psychology.