Karen Wistoft

Mad, mennesker og måltider sætter mad og måltider i et socialt, kulturelt og psykologisk perspektiv. Bogen beskriver, hvad mad betyder for mennesker i forskellige sammenhænge, og hvilken rolle måltidet spiller i hverdagen - både i den private husholdning og i institutioner som børnehaver, skoler, hospitaler og plejehjem. Mad, mennesker og måltider fortæller også om de symbolske og kulturelle betydninger, der knytter sig til forskellige fødevarer, om sammenstød mellem madkultur, sundhed og miljøhensyn og om fødevareteknologi. Bogen behandler desuden madens rolle i forhold til normer, menneskers selvforståelse og identitet og i forhold til kultur, politik og religion. Endvidere belyses emner som spiseforstyrrelser, social ulighed i kostvaner, sociale aspekter af overvægt og fedme og moderne sundhedsdyrkelse. I denne 3. udgave af bogen er alle kapitler grundigt revideret og opdateret, og bogens område er bredt ud med en række nye temaer som madlavning, madindkøb, måltider i socialpolitikken, de globale fødevaresystemer, bæredygtigt fødevareforbrug samt mad og medier. Bogen er baseret på dansk og international samfundsvidenskabelig forskning og samler den nyeste viden på området. Mad, mennesker og måltider henvender sig primært til studerende på professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed, men er også relevant på de fleste uddannelser, der har med mennesker og måltider at gøre, fx sygeplejerske-, lærer- og pædagogstuderende. Bogen er egnet både til universiteter og på professionsbachelorniveau og kan ligeledes læses af praktikere og alment interesserede inden for området.

How we taste and eat is just as central in a civilization perspective as what we know and think. Meal communities are important contributors to the creation of a community of opinions based on sense, emotion and taste. This is the reason for writing Teaching Taste. The book consists of a historical, a systematic and a didactic part. The historical part analyses Danish children's cookbooks. This part presents an answer to the question of 'when' when did the view of taste change from a norm that was met by following a recipe as accurately as possible to a sense and ability that everyone, including children, possesses and uses as a basis for cooking and enjoying food, and develops in order to become taste competent, confident and autonomous? The second, systematic, part presents a taste systematic basis for a didactics of taste. It includes an answer to the question of 'what' what is being taught when teaching revolves around taste? This part identifies seven dimensions of taste: pleasant taste, healthy taste, sensed taste, moral taste, religious taste, loving taste and trendy taste. These seven dimensions include didactic reflections and concrete examples. The third, didactic part presents the answer to the question of 'how' how can we teach about, through and for taste? The book is written for teachers, trainee teachers and students on courses in Home Economics, Food Knowledge and/or Food Education. The book includes several concrete teaching examples. It ends with a ready-to-use teaching handout.

Børn og unges trivsel – et tværprofessionelt ansvar præsenterer forskellige perspektiver på og forståelser af, hvad trivsel for børn og unge vil sige, og hvorfor det er vigtigt, at der tages hånd om trivselsarbejdet på tværs af velfærdsprofessionerne. Trivselsarbejdet er komplekst, og det kræver komplekse og forskelligartede tilgange og metoder at styrke trivsel hos børn og unge. Netop det tværprofessionelle blik og det tværsektionelle samarbejde er vigtigt med henblik på at få en helhedsorienteret forståelse af børn og unges problemstillinger. Bogen indeholder eksempler på måder at arbejde konkret med trivsel på, både på et overordnet niveau og helt konkret med aktiviteter målrettet børn og unge. Der argumenteres ikke mindst for betydningen af kropslige ressourcer i forbindelse med trivsel. Bogen har et bredt videnskabsteoretisk afsæt, så kroppen opfattes både som biologisk organisme, som udgangspunkt for menneskets ”væren-i-verden” samt i relation til samfundsmæssige rammer. Bogens forfattere repræsenterer en række forskellige professioner samt både forskningsmæssig og fagprofessionel viden. Mathilde Sederberg er lektor på Pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole, hvor hun underviser og deltager i forsknings- og udviklingsprojekter inden for sundhed og bevægelse. Malene Norup Stolpe er lektor på psykomotorikuddannelsen, Københavns Professionshøjskole, og er tilknyttet Københavns Universitet, hvor hun p.t. arbejder på et ph.d.-projekt om børn og unges kropsbevidsthed.

Måltidet er blevet et smagsfællesskab, og maden skal smage godt. I folkeskolen er hjemkundskab afløst af madkundskab, hvor børn skal udvikle deres smagskompetencer og smagsdømmekraft. Vi skal derfor vide mere om, hvad smag er, og hvordan vi underviser i smag. Denne bog præsenterer gennem tre dele en smagens didaktik: Første del handler om revolutionen i børnekogebøgernes historie i perioden 1971-2016. Anden del præsenterer en smagssystematik. Bogens sidste del giver bud på en egentlig smagsdidaktik. Smagens didaktik er skrevet til undervisere og studerende på de mere end fyrre madkundskabs- og fødevareuddannelser i Danmark. Men bogen henvender sig også til kokke, madformidlere, forældre, og til alle, som interesserer sig for smag og madkultur.

Børns og unges identitet formes af, hvordan de ser sig selv i de forskellige sammenhænge og relationer, de indgår i. Negative selvbilleder og skrøbelig identitet kan være resultatet, hvis ikke børnene trives i deres sociale rammer. I Trivsel og selvværd. Mental sundhed i skolen introduceres begrebet ”mental sundhed” i en dansk sammenhæng. Bogen sætter fokus på skolens rolle i forhold til børns og unges trivsel, selvbillede og sociale relationer. Hvordan støtter lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og andre, der har med eleverne at gøre i skolen, en god og sund identitetsdannelse? Her spiller kompetencer som evnen til at skabe gode læringsmiljøer gennem positive relationer og bevidst arbejde med elevernes selvværd, trivsel, empati og nærvær en central rolle. Herigennem skabes mulighed for at arbejde mentalt sundhedsfremmende i såvel den enkelte klasse som i skolen som helhed. Trivsel og selvværd. Mental sundhed i skolen henvender sig til såvel sundhedsprofessionelle som pædagogiske forskere og praktikere og til alle andre, der interesserer sig for børn og betragter trivsel, læring og undervisning som sider af samme sag. Karen Wistoft er lektor, ph.d. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet. Hun forsker i sundhedspædagogik, herunder mental sundhed og mindfulness.