Lene Tanggaard Pedersen

Bogen analyserer vores samfund ramt af epidemien og ser COVID-19 som en forandrende begivenhed og et historisk brud. Bogen sporer de dybereliggende brud og de myriader af tanker og relationer, som COVID-19 har ført med sig og reflekterer over tilstedeværelsen af epidemien i en historisk kontekst. I bogens analyser aner vi nye former for magt og betragtninger om bl.a. krop, køn, by, klima og klasse. I Det epidemiske samfund opfattes samfundet som en tilstand af refleksivitet, hvis forandringspotentialer er igangsat af tilstedeværelsen af virus. Bogens bidrag er skrevet af førende danske forskere og vækker til eftertanke. Bogen er redigeret af Ole B. Jensen, professor på Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg Universitet, og Nikolaj Schultz, ph.d.-stipendiat i sociologi på Københavns Universitet. Begge kendte for deres engagement i at åbne nye mulige tankerum.

KVALITATIVE METODER belyser, hvordan mennesker oplever og beretter om verden, hvordan de agerer, og hvordan menneskelige fænomener fremtræder og udvikler sig i komplekse sammenhænge. I denne 4. udgave er samtlige kapitler reviderede og opdaterede, og indeholder bl.a. nye kapitler om digital etnografi, kvalitative forløbsstudier, forandringsorienteret forskning, sensoriske metoder, Arts-Based Research og feministisk inspireret metodologi, og er velegnet for både studerende og erfarne kvalitative forskere. Bogens 29 kapitler giver en indføring i de kvalitative metoders teori, men lægger først og fremmest vægt på konkret at beskrive den håndværksmæssige kunnen, som præger indsigtsgivende kvalitative studier. Bogen tilbyder et overblik over typiske, kvalitative metoder, og hvordan disse anvendes i dansk og international kontekst. Kvalitative metoder har været i hastig vækst i human- og samfundsvidenskaberne i de seneste ca. 25 år, og forskere har på tværs af faggrænser udviklet et væld af forskellige teknikker, tilgange og perspektiver. De beskrevne metoder er på forskellig vis egnede til at beskrive, forstå, fortolke og analysere den menneskelige erfarings mange nuancer og kvaliteter, hvilket gør denne bog til et centralt værktøj og supplement for mange forskellige fag og uddannelsesniveauer. Svend Brinkmann er professor i psykologi ved Aalborg Universitet. Lene Tanggaard er professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet.

Når organisationer udfordres af foranderlighed, usikkerhed og kompleksitet, er der behov for nye forståelsesrammer at lede ud fra. NYE TENDENSER I ORGANISATION OG LEDELSE rummer 15 kapitler, der belyser og beskriver en række aktuelle tendenser og deres ledelsesmæssige og organisatoriske implikationer, herunder frisættelse, samskabelse, vilde problemer, bæredygtighed, globalt forvalterskab, resonansfællesskaber, regenerative organiseringer og meget mere. Hvilket nyt lederskab er nødvendigt, når man skal arbejde med frisættelse? Hvordan organiseres det nødvendige samarbejde på tværs af afdelinger og fagligheder, når komplekse problemer skal håndteres? Hvordan leder man i det hele taget en bæredygtig organisationsudvikling? Det er bare nogle af de perspektiver, du får relevante og inspirerende bud på i denne antologi, der er skrevet af forskere fra bl.a. universiteter og professionshøjskoler. NYE TENDENSER I ORGANISATION OG LEDELSE er målrettet ledelsesuddannelserne, især grundmodulet ’Organisation, udvikling og samskabelse’ på diplomuddannelsen i ledelse, men henvender sig til alle, der beskæftiger sig med ledelse både i praksis og i forsknings- og uddannelsesverdenen.

Bogen stiller skarpt på 61 opslag om klassiske og moderne didaktiske begreber. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Det er f.eks. ”Lærerroller”, ”Stilladsering”, "Øvelse”. Didaktisk opslagsbog er en værktøjskasse: opslagene er redskaber til at kvalificere lærerens begreber om og handlemuligheder i praksis. Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

I mange år har fokus på bevægelse ligget på den fysiske del og i mindre grad på, at bevægelse også indeholder en sanselig, følelsesmæssig og relationel dimension. Sans for bevægelse undersøger ud fra et fænomenologisk og eksistentielt perspektiv, hvordan bevægelse og pædagogik er tæt sammenvævet. Den inspirerer til, hvordan pædagoger og lærere kan forstå og arbejde med bevægelse og de erfaringer og meningsforståelser, som følger med bevægelse. Bogen behandler en række pædagogiske temaer gennem en nær anknytning til praksis. Forfatterne kommer blandt andet ind på: Leg Empati Lidenskab Bevægelsesglæde Handicap Energi Bogen henvender sig primært til pædagoger, pædagogstuderende og undervisere på pædagoguddannelser, og alle med interesse for bevægelse og pædagogik.

En grundbog til læreruddannelsens pædagogiske fagområder inden for kompetencefaget lærerens grundfaglighed. Bogen leverer rygsøjlen af læreruddannelsens pædagogiske refleksionsgrundlag, som de studerende skal tilegne sig og have med sig i deres videre studieforløb, der skal gøre dem til kompetente undervisere og opdragere. Bogen består af 10 artikler til læreruddannelsens pædagogiske moduler og derudover af 11 tværgående redskabsartikler, der gør den studerende i stand til at analysere og perspektivere pædagogiske udfordringer i klasserummet, lærerværelset og skolepolitikken. Til hver af bogens kapitler er knyttet en video, lavet af lærerstuderende til lærerstuderende, som perspektiverer kapitlerne.

Deltagerobservation sætter fokus på en overset kvalitativ metode inden for psykologien. Med deltagerobservation bliver det muligt at lave nuancerede og detaljerige beskrivelser af psykologiske fænomener, eftersom disse fænomener undersøges som en del af den kontekst, de udfolder sig i. Man indsamler data dels gennem deltagelse i aktiviteter, dels gennem observation, idet man som forsker registrerer, hvad andre foretager sig – enten uden at gribe ind eller ved at deltage aktivt som en del af gruppen. Hvert kapitel fokuserer på en central problemstilling ved brugen af deltagerobservation. Bogen omfatter alle metodens væsentligste tematikker, og der tages udgangspunkt i centrale spørgsmål som: Hvordan tilrettelægger man et projekt, hvor man bruger deltagerobservation som metode? Hvilke styrker og problemer er der i anvendelsen af deltagerobservation? Hvordan analyserer og fortolker man data? Er data fra deltagerobservation valide? Bogen henvender sig både til forskere og studerende inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Den er målrettet undervisningen på universiteter, professionshøjskoler og andre læreanstalter.

Er du klar til at udfordre den traditionelle opfattelse af forældreskab og opdage, hvor meget dine børn virkelig kan? I denne bog viser Lene Tanggaard, hvordan ansvar kan være nøglen til trivsel for vores børn og unge. Vi forældre kan trygt give vores børn og unge langt mere ansvar. Forskning viser, at det at give og tage ansvar er en af de vigtigste læremekanismer. Når børn får ansvar i trygge rammer, vokser de med den tillid, vi viser dem. Men vi er ved at glemme vigtigheden af ansvar i en tid, hvor nødvendigheden er forsvundet fra vores dagligdag. Vi kan så meget selv, at vi sjældent beder om hjælp. Men børn og unge elsker at bidrage og blive set som værdifulde medlemmer af fællesskabet.

Folkets skole skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Skolen er derfor grundlæggende demokratisk. Men hvad indebærer en demokratisk pædagogik for skolens praksis? Hvordan kan vi sammen skabe en demokratisk skoleform? Hvad indebærer en demokratisk skoleform for den måde, vi organiserer skolens arbejdsliv på? Skolens demokratiske tilstand leverer sprog og pædagogik om demokrati i form af ti bud om demokrati i skolens regi. Desuden rummer bogen en række "samtaleværksteder" eller metoder til at praktisere demokratiske samtaler i skolen. Bogen henvender sig til alle, der ønsker at udvikle skolen pædagogisk i en demokratisk retning og på et demokratisk grundlag.

Forældre i dag har aldrig været mere vidende om deres rolle som forældre, og alligevel er mange grundusikre på, om de gør det godt nok, og hvordan de i det hele taget kan blive de bedst mulige forældre. Men generelt kan forældre roligt sænke skuldrene, for det uperfekte er meget bedre end sit rygte. Budskabet i Lene Tanggaards bog er derfor en god nyhed: de fleste forældre gør det fremragende. Er du forælder, så se på og lyt til dit barn og til det, din krop og dømmekraft fortæller dig. Få hjælp til det, du ikke magter selv og ræk ud efter hjælp. Ingen er nogensinde blevet en bedre forælder – eller bedre til noget som helst – af at blive talt ned til eller af at stå alene. Drop derfor præstationsræset i forældreskabet, sæt realistiske forventninger til dig selv og andre, og læs denne bog, hvis du har brug for at blive mindet om, at mindre kan gøre det, og at børn paradoksalt nok kan få det bedre af det.

Hvordan arbejder man henimod sine pædagogiske mål, under de givne betingelser med de børn, der er til stede? Det kræver faglig indsigt i centrale pædagogiske begreber, temaer og mål, og det kræver evne til at planlægge pædagogiske aktiviteter. Få teorier og metoder, som du kan bruge til at planlægge pædagogiske aktiviteter med ud fra bogens faglige temaer. Du bliver gennem bogen i stand til at planlægge pædagogiske aktiviteter, hvor pædagogen går foran, ved siden af eller bag ved barnet - på den måde sætter bogen pædagogikken i spil. Bogen henvender sig til studerende ved pædagoguddannelsen, der læser specialiseringen skole- og fritidspædagogik, men kan læses og bruges af alle, der beskæftiger sig med pædagogik på skole- og fritidsområdet.

MED FORORD AF SVEND BRINKMANN "Vi må tale om læring for at erkende læringssprogets tomhed. Det gør Skovmand og Tanggaard, og så samler de en rig og broget buket af eksempler på, at mennesker lærer noget. Det er dybt inspirerende." (Forordet findes som ekstramateriale) Grundskolen er i dag domineret af et indholdsløst sprog om læring, som definerer skolens praksis som læring. Forfatterne mener, at det begrænser læreres muligheder for at tage folkeskolens formål på ordet og leve ordentligt op til det. Hvad vi taler om, når vi taler om at lære præsenterer os derfor for et mere nuanceret begreb om det at lære, som gør fordybelse og åndsfrihed til pejlemærker. Bogen henvender sig til alle, som arbejder med børn og unge, der skal lære noget for bedre at forstå og kunne tage del i den verden, de lever i.

Mod i kriseledelse er mere aktuelt end nogensinde. Kriser indtræffer, og ledere skal mønstre mod til at håndtere udfordringer her og nu og i et langsigtet, strategisk perspektiv. Kriseledelse handler om kommunikation og beslutningsprocesser, men også om læreprocesser og selvindsigt. I en krisetid kræver tilgangen til ledelse stort engagement og ansvar. Der er meget på spil, og det er svært at forudsige udfaldet af de ledelsesmæssige handlinger. Mod i kriseledelse er skrevet af professorer og lektorer inden for ledelsesforskning – nogle er eksperter i kriseledelse. Målgruppen er ledere såvel som lederstuderende på diplom- eller masteruddannelser og andre uddannelser, hvor ledelsesstudier indgår.

En antologi målrettet lærere og ledere i EUD, som ønsker at udvikle deres kompetencer. Bogen henvender sig også til de medarbejdere, der har ansvaret for andres kompetenceudvikling. Denne bog er blevet til, fordi pædagogisk kompetenceudvikling af lærere og ledere i EUD både er et krav og et behov efter gennemførelsen af EUD-reformen i 2015. Bogen viser, at kompetenceudvikling kan foregå på mange måder – både formelt og ikke-formelt. Kapitlerne i bogen har fokus på den ikke-formelle kompetenceudvikling, som typisk er forankret i hverdagens undervisning. Formålet med bogen er at diskutere og konkretisere, hvilke muligheder lærerne og lederne har for at arbejde med ikke-formel kompetenceudvikling i hverdagen på er­hvervsskolerne. De enkelte bidrag kobler forsknings- og erfaringsbaseret viden og belyser forskellige former for situeret kompetenceudvikling. Bidragene dækker bredt og omhandler bl.a., hvordan pædagogisk ledelse, hverdagsinnovation, handlebårne kompetencer, mesterlære og forskningscirkler på hver deres måde kan indgå i kompetenceudviklingen.

Kan man måle dannelse og dannelsesprocesser? Kan man egentlig forske med pædagogikken som afsæt? Og kan man forske normativt i spændingsfeltet mellem teori, praksis og empiri? Empirisk dannelsesforskning er et nyt begreb i dansk uddannelsesforskning. Begrebet antyder, at dannelse kan belyses gennem empiri, og at begrebet hører hjemme i fællesmængden mellem to ellers modstridende traditioner: den evidensbaserede empiriske pædagogik og den normative teoretiske pædagogik. Bogen fremskriver dette nye begreb, hvor pædagogisk teori og pædagogisk praksis mødes i empirien. Det kommer til syne i de fortolkninger, vi med teori kan lave om praksis, og i de udfordringer praksis stiller til teorien og empirien. Empirisk dannelsesforskning henvender sig både til studerende og til forskere, der undersøger den pædagogiske virkelighed, hvori dannelse er central.

Didaktikhåndbogen er en fuldendt lærebog i didaktik, der omfatter didaktikkens historie, teorier og virkeområder. Bogen er struktureret i to dele: A: "Didaktiske teorier", der udreder didaktiske retninger og traditioner, som de har udfoldet sig i den angelsaksiske verden, den kontinentale verden og i Danmark. B: "Didaktisk belysning af temaer", der gennem en lang række temaer kontekstualiserer didaktiske teorier og kategorier inden for de virkeområder, som didaktikeren typisk møder i sin praksis. Didaktikhåndbogen præsenterer således det vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at skabe og reflektere over sin praksis. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab og følgesvend gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser.

Samfundsvidenskabelig analyse tager afsæt i teori og forskningsmetode og har som formål at drage konklusioner ud af et indsamlet datamateriale. Den analytiske proces afhænger af, hvilket perspektiv og hvilke grundantagelser man gør brug af. Denne bog viser helt konkret, hvordan man analyserer et kvalitativt materiale med afsæt i syv af de mest udbredte analytiske perspektiver: - Symbolsk interaktionisme - Fænomenologi - Hermeneutik - Grounded Theory - Narrativ analyse - Diskursanalyse - ANT-baseret analyse Bogens kapitler er skrevet af førende kvalitative forskere, som præsenterer de syv perspektiver og viser, hvilke konkrete empiriske strategier de hver især lægger op til. Redigeret af Margaretha Järvinen, professor på Sociologisk Institut, KU, og Nanna Mik-Meyer, professor ved SFI.

FAQ om kreativitet omhandler de typiske spørgsmål, der ofte rejser sig, når talen falder på kreativitet i skolen. For spørgsmålet om, hvordan undervisere og lærere kan understøtte udviklingen af kreativitet hos studerende og elever, har i de senere år vundet fornyet opmærksomhed. At give unge mennesker muligheder for lære at tænke kritisk, kreativt og selvstændigt kan betragtes som det bedste redskab til at forberede sig på en usikker fremtid. Bogen stiller først og fremmest skarpt på kreativitetens pædagogiske dimensioner, herunder hvordan læringsmiljøer i daginstitutioner, på skoler og i uddannelsesinstitutioner har betydning for kreativitet. Bogen rummer flere forslag til praktiske greb og modeller, men læseren inviteres samtidig til at se de teoretiske perspektiver som redskaber i deres egen ret og med stor betydning for praksis. Bogen er den anden udgivelse i FAQ-serien. Den er holdt i et enkelt og kort format, og det er intentionen, at den både skal kunne fungere som en læseoplevelse i sig selv og som opslagsværk. Lene Tanggaard er cand.psych. og ph.d. og professor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

Alle er kreative! I denne bog viser Lene Tanggaard (professor i kreativitet) og Christian N. Stadil (ejer af bl.a. Hummel), at alle kan blive endnu mere kreative. De har interviewet en række af Danmarks mest kreative mennesker, for at finde ud af, hvordan de gør. Picasso gik i bad, når han skulle få nye ideer. I bogen hører du om Ingolf Gabolds blå elefanter, Kenneth Bagers bad, Bjarke Ingels visioner, René Redzepis lørdagssessioner, Jørgen Leth gåture og Søren Rasteds tvivl. Du får inspiration til at udfordre dig selv og arbejde med din egen kreativitet. Bogen blev flot modtaget: Hør Christian Stadil som ugens gæst i Rejsen på P4 . 30 minutter inde i programmet kan du høre om bl.a. I bad med Picasso. Interview med Christian Stadil i Weekend Weekend på TV2. Interview med Lene Tanggaard i Sig mig lige på P4. Interview med Lene Tanggaardom i Smutvejen på P4. Det starter 20 minutter inde i programmet. Anmeldelse i Holstebro/Struer Dagblad: "Bogens store force er den glæde og den letløbende pen, den er skrevet med. Så man får tankerne om sin egen kreativitet i gang."

Pædagogisk-psykologisk praksis befinder sig aktuelt i en brydningstid med forskellige typer af krav om øget brugerorientering, praksisnærhed og ensartethed samt konsultativ bistand og inklusionssparring, hvilket har stor indflydelse på psykologers arbejdsmetoder. Bogen udgøres af to dele, hvor den første del beskriver og analyserer det aktuelle grundlag for pædagogisk-psykologisk praksis. I bogens anden del trækkes tråde gennem de udviklinger og bevægelser, der har været på feltet gennem de senere år, og forfatterne viser, hvordan psykologarbejde har været tematiseret som enten psykometrisk orienteret eller konsultationsorienteret. Denne enten/eller-tænkning kan dog overskrides, og forfatterne argumenterer for, at det afgørende kriterium for godt psykologarbejde er at kunne hjælpe andre i konkrete situationer, og at det derfor må være sekundært, hvilke metoder eller tilgange man vælger. Bogen henvender sig primært til psykologistuderende og psykologer og øvrige faggrupper i PPR.