Thomas Bernhard

Österrikaren THOMAS BERNHARD (1931-1989) tillhör efterkrigstidens stora europeiska författare. Hans oefterhärmliga språkanvändning i kombination med den konsekventa och obarmhärtiga kritiken mot det österrikiska samhällets ovilja att göra upp med nationalsocialismen gjorde honom till en kultförfattare under 60-, 70- och 80-talet. Hans böcker har överlevt honom och finner än idag nya läsare världen över.Thomas Bernhards dramatik har spelats sparsamt på svenska scener men ingår i standardrepertoaren på många teatrar i Europa. Bernhard är en genreöverskridande författare, vars dramer ofta har samma slags avskalade rollistor, intriger och miljöer som romanerna, medan romanerna i sin tur lånar friskt ur teaterns verktygslåda. I en utgåva med tre av hans sammanlagt cirka tjugo pjäser -- Jaktsällskapet, Minetti och Ritter, Dene, Voss -- kompletteras här bilden av dramatikern Thomas Bernhard.JAKTSÄLLSKAPET(Uruppförande på Burgtheater i Wien 1974)Den enarmade och sjuke Generalen har kallat ministrar och kungligheter till jakt. Hans fru gör allt för att ministrarna inte ska avsätta den döende maken och undanhåller samtidigt för honom faktumet att hans stora skog drabbats av ett barkborreangrepp. Dramat utspelas främst mellan Generalskan och Författaren, som i en klassisk scen spelar oräkneliga partier 21.MINETTI(Uruppförande på Staatsschauspiel Stuttgart 1976)Den uppburne skådespelaren Minetti står på nyårsnatten i en hotellfoajé och väntar på en teaterdirektör som erbjudit honom rollen som kung Lear. I en lång, karakteristisk Bernhardmonolog talar han om livet och teatern och allt däremellan, medan han tålmodigt väntar och väntar. En specialskriven pjäs för Bernhards favoritskådespelare Bernhard Minetti.RITTER, DENE, VOSS(Uruppförande på Salzburger Festspiele 1986)Ett syskondrama. Brodern Ludwig tillbringar en permission från mentalsjukhuset hos sina två bort- skämda skådespelerskor till systrar. Han blir upppassad av dessa tills han i ett ohämmat utbrott, som inte är den vane Bernhardläsaren främmande, låter dem få höra den ena sanningen den andra. Pjäsen är liksom Minetti uppkallad efter uruppsättningens skådespelare. Gavs i en hyllad uppsättning på Dramaten våren 2017 i regi av Gunnel Lindblom.Dramerna är översatta av JAN ERIK BORNLID, som tidigare översatt nio av Bernhards böcker, däribland pjäsen Heldenplatz som utkom i bokform på svenska 2011.Utgåvan innehåller en introducerande essä av TOMAS FORSER, mångårig teaterkritiker och professor i litteraturvetenskap.

Pakkanen kertoo oudon tarinan. Lääketieteen opiskelija saa tehtäväkseen tarkkailla ohjaavan opettajansa veljeä, Strauch-nimistä taidemaalaria, syrjäisessä kylässä. Toimeksianto ei saa päätyä Strauchin tietoon, joten opiskelija tekeytyy lakitieteen opiskelijaksi. He alkavat keskustella ja opiskelija uppoaa maalarin yhä absurdimmaksi hajoavaan ajatteluun.Pakkanen on Thomas Bernhardin esikoisromaani. Ilmestyessään vuonna 1963 se räjäytti Itävallan sodanjälkeisen kirjallisuuden kentän. Esimerkiksi Ingeborg Bachmann totesi kirjasta: ”Vuosien ajan on pohdittu, miltä uusi sitten näyttää. Tässä se nyt on, uusi.”Teos näyttää Bernhardin kirjoissa sittemminkin keskeisen pyrkimyksen käsitteellistää ja uudelleenkäsitteellistää asioita, joihin vanhat käsitteet eivät enää päde. Se työstää sairauden, hulluuden ja kuoleman teemoja, jotka jatkuivat kirjailijan myöhemmässä tuotannossa. Se on myös ja ehkä erityisesti tilintekoa maailmansodan kauhuista ja tuhoista - tätä työtä ei Itävallassa julkisesti tehty samassa mielessä kuin Saksassa.

Mellem 1963 og 1980 modtog Bernhard 9 af de mest prestigefyldte priser i den tysksprogede verden. I Mine priser redegør Bernhard for omstændighederne i forbindelse med disse prisceremonier og de indimellem skandalelignende scener der fulgte hans ofte provokerende takketaler. Thomas Bernhard (1931-1989), østrigsk forfatter, hvis værker hører til de betydeligste inden for tysksproget litteratur efter Anden Verdenskrig. Bernhard har skrevet en lang række skuespil og romaner, der ofte behandler problemer ved den moderne civilisation, kultur og tradition. Uddrag: "Det vi taler om er uudforsket, vi lever ikke, men formoder og eksisterer som hyklere, fornærmede som vi er, i naturens fatale, når alt kommer til alt, letale misforståelse som vi i dag i kraft af videnskaben er fortabt i; fremtrædelserne er dødelige for os, og ordene som vi jonglerer med i hjernen på grund af vores forladthed, de tusinde og hundredetusindevis af forslidte ord som vi takket være den infame sandhed kan erkende som den infame løgn og omvendt den infame løgn som den infame sandhed, uanset sprog, uanset forhold, ordene som vi drister os til at udtale og skrive, og som vi som talende vover at fortie, ordene som kommer af intet, som ikke er til noget, som ikke er for noget, hvilket vi ved og holder hemmeligt, ordene som vi klamrer os til fordi vi er vanvittige af afmagt og ramt af galskabens fortvivlelse, ordene som kun inficerer og ignorerer, udvisker og forværrer, ydmyger og forfalsker, forkrøbler og fordunkler og formørker, som når de kommer ud af munden og nedfældes på papiret, misbruger os ved hjælp af deres misbrugere; ordenes og deres misbrugeres karakter er det uforskammede; ordenes og deres misbrugeres åndstilstand er den hjælpeløse, lykkelige, katastrofale . . ."

Over the course of three days in 1970, June 5, 6, and 7, simply sitting on a white bench in a Hamburg park, Thomas Bernhard delivered a powerful monologue for Three Days (Drei Tage), filmmaker Ferry Radax’s commanding film portrait of the great Austrian writer. Radax interwove the monologue with a variety of metaphorically resonant visual techniques?blacking out the screen to total darkness, suggestive of the closing of the observing eye; cuts to scenes of cameramen, lighting and recording equipment; extreme camera distance and extreme closeup. Bernhard had not yet written his autobiographical work Gathering Evidence, published originally in five separate volumes between 1975 and 1982, and his childhood remembrances were a revelation. This publication of Bernhard’s monologue and stills from Radax’s artful film allows this unique portrait of Bernhard to be savored in book form.

Augsburg, das ?muffigeverabscheuungswürdige Nest?, die ?Lechkloake?. Überhaupt: ?Salzburg, Augsburg, Regensburg, Würzburg, ich hasse sie alle, weil in ihnen jahrhundertelang der Stumpfsinn warmgestellt ist.? ?Bremen verabscheute ich vom ersten Moment an, es ist eine kleinbürgerliche unzumutbare sterile Stadt.? Übrigens Trier: ?Man geht nicht ungestraft nach Trier / man geht nach Trier und macht sich lächerlich.?

Tredje bind i Thomas Bernhards såkaldte 'kunstnertrilogi'. De to første var 'Undergængeren' og 'Træfældning'. Denne gang handler det om kunst og kærlighed, om ensomhed og mangeårige vaner, om den eneste enes død og hvad man kan bruge kunstens Gamle mestre til ansigt til ansigt med døden.NB! Andet oplag udkommer medio august 2016

Kolme varhaista pienoisromaania yksissä kansissa – Amras, Watten ja Kävely – tarjoavat suomeksi uudenlaisen reitin Thomas Bernhardin maailmaan. Kukin romaani sisältää jo suomennetusta tuotannosta tuttuja elementtejä: sairautta ja hulluutta, eristäytyneisyyttä, traagisia ystävyyssuhteita ja mustaa huumoria musikaalisen pyörteisellä kielellä kerrottuna.Amras on kertomus kahdesta veljeksestä, jotka ovat vetäytyneet asumaan Amrasin esikaupungissa sijaitsevaan torniin. Heidän vanhempansa ovat onnistuneesti toteuttaneet koko perheen itsemurhapäätöksen. Veljekset vain ovat jääneet henkiin ja kamppailevat hulluutta vastaan yrittäen ratkaista, palatako elävien kirjoihin vai kuolla.Wattenin pääosassa on lääkäri, joka on menettänyt lääkärinoikeutensa morfiinin väärinkäytön takia. Hän on aikanaan pelannut keskiviikkoisin watten-korttipeliä, mutta lopettanut sen yhden potilaansa tehtyä itsemurhan. Watten-peli kasvaa vähitellen vertauskuvaksi suurin piirtein kaikelle.Kävely koostuu keskustelusta kertojan ja tämän ystävän Oehlerin välillä. He keskustelevat mistä tahansa mieleen tulevasta palaten kuitenkin aina yhteiseen ystäväänsä Karreriin, joka on tullut peruuttamattomasti hulluksi eikä siksi enää kävele heidän kanssaan.

Das Angeln mit der Feeder-Rue setzte sich in den vergangenen Jahren zunehmend durch und findet in rasanter Geschwindigkeit immer mehr Anhänger. Ein kleiner, an die Schnur montierter Korb befördert dabei mit Hilfe einer kräftigen Rute von Wurf zu Wurf Futter und beköderten Haken in unmittelbare Nähe zueinander. Eine feine Rutenspitze übernimmt die Bissanzeige. Diese Technik erweist sich in vielen Fällen anderen Friedfisch-Taktiken gegenüber als überlegen. Friedfischangler erfahren hier alles Wissenswerte über diese enorm populäre Angeltechnik, mit der Einsteiger wie auch Fortgeschrittene rasch grosse Erfolge erzielen können.

The first English translation of the earliest poetry of brilliant and disruptive Austrian writer Thomas Bernhard, widely considered one of the most innovative and original authors of the twentieth century and often associated with fellow mavericks Beckett, Kafka and Dostoevsky. A master of language, whose body of work was described in a New York Times book review as "the most significant literary achievement since World War II," Bernhard's On Earth and in Hell offers a distilled perspective on the essence of his artistry and his theme of death as the only reality. A remarkable achievement by highly-respected translator Peter Waugh.

Thomas Bernhard is "one of the masters of contemporary European fiction" (George Steiner); "one of the century's most gifted writers" (Newsday); "a virtuoso of rancor and rage" (Bookforum). And although he is favorably compared with Franz Kafka, Samuel Beckett, and Robert Musil, it is only in recent years that he has gained a devoted cult following in America. A powerful, compact novella, Walking provides a perfect introduction to the absurd, dark, and uncommonly comic world of Bernhard, showing a preoccupation with themes-illness and madness, isolation, tragic friendships-that would obsess Bernhard throughout his career. Walking records the conversations of the unnamed narrator and his friend Oehler while they walk, discussing anything that comes to mind but always circling back to their mutual friend Karrer, who has gone irrevocably mad. Perhaps the most overtly philosophical work in Bernhard's highly philosophical oeuvre, Walking provides a penetrating meditation on the impossibility of truly thinking.

I Thomas Bernhards femte og sidste selvbiografiske roman følger vi ham i hans første syv leveår. Fra hans landflygtige fødsel i Holland, hvor hans alenemor forsørger ham i hans første leveår, til hans liv hos hans bedstefar i Østrig og Tyskland i de efterfølgende år. Uddrag fra bogen:"Når hun så mig, så hun min far, hendes elsker som havde ladt hende i stikken. I mig så hun kun alt for tydeligt ham der havde ødelagt hende, det samme ansigt, ved jeg, for jeg har trods alt engang set et fotografi af min far. Ligheden var forbløffende. Mit ansigt lignede ikke kun min fars, det var det samme ansigt. Den største skuffelse i hendes liv, det største nederlag indtraf i det øjeblik jeg kom til verden. Og skuffelsen kom hende i møde hver dag jeg levede sammen med hende. Selvfølgelig mærkede jeg hendes kærlighed til mig, men samtidig altid også hadet til min far som stod i vejen for min mors kærlighed til mig. På den måde blev min mors kærlighed til mig, barnet født uden for ægteskab, altid undertrykt af hadet mod dette barns far; kærligheden kunne aldrig udfolde sig frit og med den største naturlighed."Om forfatteren:Thomas Bernhard (1931-1989), østrigsk forfatter, hvis værker hører til de betydeligste inden for tysksproget litteratur efter Anden Verdenskrig. Bernhard har skrevet en lang række skuespil og romaner, der ofte behandler problemer ved den moderne civilisation, kultur og tradition. Et barn er den sidste af fem selvbiografiske romaner, som udkom i årene 1975-82. De fire første, Årsagen. En antydning (da. 2011), Kælderen. En unddragelse (da. 2012), Åndedrættet. En afgørelse (da. 2013) og Kulden. En isolation (da. 2014) er alle udkommet på Forlaget Sisyfos.

An Edinburgh International Festival production.The lobby of a grand hotel, New Year’s Eve. A snow storm rages. Minetti, a long-forgotten actor, arrives in great spirits to discuss his comeback as King Lear with a theatre director.While he waits patiently in the hotel lobby, Minetti’s obsessive personality reveals itself in a series of strange encounters with other guests. He rails against outrageous fortune and unfulfilled ambitions, often colliding with crowds of young hotel guests who frequently burst in to celebrate New Year’s Eve. As with King Lear, the storm which rages outside reflects his turbulent emotions until he finally finds peace and resolution.

I Thomas Bernhards fjerde selvbiografiske roman Kulden. En isolation er den lungesyge Bernhard indlagt på lungesanatoriet Grafenhof. Hans sygdom forværres af lægesjusk og han svinger imellem oprør og tilpasning i løbet af det lange ophold. Imens løsnes hans bånd til familien, der bliver ramt af et dødsfald hvilket på godt og ondt sætter den unge Bernhard fri. Uddrag fra bogen »Siddende på træstubben så jeg mig banke på alle disse husdøre, men der blev ikke åbnet for mig. Jeg var altid blevet afvist, aldrig accepteret, aldrig taget imod. Mine fordringer var aldrig blevet accepteret, mine krav var de mest storhedsvanvittige, krav som et ungt menneske sætter så højt at de ganske enkelt ikke kan accepteres, de mest storhedsvanvittige krav til livet, til samfundet, til alt. Derfor måtte jeg i mit hovmod der gjorde krav på alt, hele tiden eksistere med nakken dukket. Hvordan var det nu det egentlig hang sammen, sagde jeg, altså kronologisk?, hvorefter jeg pakkede alt det som var pakket ind og snøret sammen, ud igen, lidt efter lidt, nu havde jeg den nødvendige ro, og før jeg havde fået pakket alt ud, krigen og dens følger, min bedstefars sygdom, min bedstefars død, min sygdom, min mors sygdom, hele min families fortvivlelse, deres knugende livsomstændigheder, håbløse eksistenser, pakkede jeg det hele ind igen og snørede det til. Men jeg kunne ikke lade denne sammensnørede pakke ligge, jeg måtte tage den med mig igen, og af og til åbner jeg den og pakker den ud, for derefter at pakke den ind igen og snøre til.« Thomas Bernhard (1931-1989), østrigsk forfatter, hvis værker hører til de betydeligste inden for tysksproget litteratur efter Anden Verdenskrig. Bernhard har skrevet en lang række skuespil og romaner, der ofte behandler problemer ved den moderne civilisation, kultur og tradition. Kulden, En isolation er den fjerde af fem selvbiografiske romaner, som udkom i årene 1975-82. De tre første, ’Årsagen. En antydning’ (da. 2011), ’Kælderen. En unddragelse’ (da. 2012) og ’Åndedrættet. En afgørelse’ (da. 2013), er alle udkommet på Forlaget Sisyfos.

Thomas Bernhardin kolmesta kertomuksesta "Kulterer", "Italialainen" ja "Puurajalla" koostuva teos jatkaa Lurra Editionsin itävaltalaisen kulttikirjailijan tuotannon julkaisulinjaa. Suomentaja Olli Sarrivaara on tähän mennessä suomentanut Lurra Editionsille seitsemän Thomas Bernhardin teosta. Nyt ilmestyvä on kahdeksas. Kertomus "Kulterer" kuvaa kertomuksen päähenkilön, Kultererin, hyvin pidättyväisen ja vaatimattoman miehen, vankilassa oloa ja pian koittavan vapautumisen hänessä synnyttämiä ajatuksia. "Italialainen" on kertomus Italiasta Itävaltaan saapuneesta hautajaisvieraasta ja hänen ja vainajan poika keskustelusta samalla kun kävelevät kartanon puistossa ja metsässä. "Puurajalla" kertomuksessa kaksi nuorta, mies ja nainen, saapuvat syrjäiseen vuoristokylään ja heitä tarkkaileva minä-kertoja yrittää selvittää millä asialla nuo hänen rakastavaisiksi olettamaansa henkilöä liikkuvat.